1 Af Adams Fald er plat fordærv'd Al der Natur og Sinde, Den Synds Forgift er paa os arv't, At vi maa plat forsvinde Uden Christi Trøst, Der os forløst Har fra den store Skabe, Der i Adam Paa Alle kom, Guds Vrede paa os lagde.
2 Thi Ormen Eva har forradt, At hun er slet affalden Fra guds Ord og har dit forsmaa't Og dermed paa os alle Kom evig Død, Saa stor en Nød, At Gud os vilde give sin kjære Søn Den Naadens Thron;, At vi i ham maatte leve.
3 Som os nu har den gamle Adam Med sin Synd alle fordærvet, Saa har Christus, vor Frelsemand, Guds Venskab os forhvervet, Og som vi alle af Adams Fald Den evige Død har arvet Saa haver gud Med Christi Død Det alt fornyet og færdet.
4 Thi os nu Gud sin Søn har skjænkt, Da vi hans Fiender vare, Han blev for os paa Korset hængt, Mon' saa til Himmels fare, Dermed han fried' Fra Dødens Kvid' Os alle, om vor Tro stedes Paa ham alen', Gud sOrd det ren', Hvo vi for Døden ræddes?
5 Han er den rette Vei, Lys og Port, Han er Sandhed og livet, Gud Faders Raad og evige Ord, Som han os haver givet, Derpaa vi os Altid med Trods Maa visselig forlade, At Ingen kan Os af hans Haand Med Vold eller Magt udtage.
6 Fra Gud vel langt det Menneske er, Fra Salighed og Glæde, Der Søger Trøst hos Mennesker Og ei hos Gud vor Herre: Hvo anden Trøst end Jesum Christ Vil i sit Hjerte sætte, Han er paa Stand I Djævelens Haand Og lader sig snart forskrække.
7 Men hvo, som haaber og tror paa Gud, Han bliver tryg i sande; Thi paa fast Klippe han har bygt, Endog paa ham mon komme Modgang og Nød, Dog er ei set Det Menneske at falde, der har sin TrOst Til Jesum Christ, Han hjælper jo den alle.
8 Saa beder jeg nu af Hjertens Grund, Du ei fra mig borttager Dit hellige Ord udaf min Mund, At mig min synd ei skader, Der i mig bor; Jeg dig vel tror, Du haver saa godt et Nygte, At hvo til dig Kan give sig, Han tør ei Døden frygte.
9 Dit hellige Ord det viser os ret, Saa vi kunne ei vildfare, Hvor det kan faa i Hjertet Sted, Det skinner strax aabenbare. Med al Godhed Beviser sig Den ædele Guds Gave, Den Helligaand Regjerer dem, Der Haab til Gud ene have.
| Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #367 (1890) |