1 Bedre dig, o kjære Sjæl!
Gud det med dig mener vel,
Mod dig han stor Naade gjør,
Og staar for dit Hjertes Dør.
2 Se, han banker idelig,
Af din Synd at vække dig,
Til din Sjæles Gavn og Trøst
Hører du hans Ord og Røst.
3 Kristus hid til Verden kom,
Verden ei til Straf og Dom,
Men fra Synd at føre ud
Syndere til deres Gud.
4 Ak, hvad var hans Lærdom sød,
Hvilken af hans Læber flød:
Bedrer eder, thi nu er
Himmeriges Rige nær!
5 Han, det kjæreste Guds Lam,
Taalte for dig Spot og Skam,
Gav sig hen i Dødens Ve
Og blev Verdens Frelsere.
6 Gud vil ikke Nogens Død,
Men vil hjælpe os af Nød,
Udaf Syndens haarde Baand
Ved sin Søn, vor Frelsermand.
7 Det er Salighedens Dag,
O, det ret til Hjerte tag!
Kom dog, kjære Menneske,
Og til Herrens Godhed se!
8 Gud, din Fader, er dig bild,
Bedre dig i Naadens Tid!
Naadens Tid til Ende gaar,
Naar du udi Døden staar.
9 Giver du dig ei dertil,
Naar din gud og Herre vil,
Men forsmaar hans Miskundhed,
Da er han di saare vred.
10 Nu da for hans ansigt træd,
Bitterlig din Synd begræd,
Og dit Hjerte sønderriv,
Herren saadant Offer giv.
11 Ved udi din Angst og Ve
Med den arme Toldere:
Ak, Gud, vær mig Synder mild,
Og forlad mig Syndens Skyld!
12 Vil du have Hjertero,
Da skal du paa Jesus tro,
Og dig rense i hans Blod,
Saa er Gud dig blid og god.
13 Se til, at du lever from
I din ganske Kristendom,
Lad Guds Villede i dig
Dag til Dag fornye sig!
14 Satan, Verden, Kjød og Blod
Ere altid dig imod,
Kjæmp da vel med Bønnens Aand,
At du overvinde kan!
15 Kort er dette Levnets Tid,
Nær er Dødens sidste Strid;
Kjære Sjæl, dig vel bered
Til den evig' Salighed!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #392