Hymnary Friends,

We don't often ask for money.

But, before you hit the "close" button on this box, please consider a donation to keep Hymnary.org going.

You are one of more than half a million people who come here every month: worship leaders, hymnologists, hymn lovers and many more. Here at Hymnary.org, you have free access to the most complete database of North American hymnody on the planet. But this project does not come without a cost, and we have limited sources of revenue.

So if you benefit from Hymnary.org, would you please consider a donation today? Even small amounts help, and they also let us know you're behind us and support what we do.

You can make your tax-deductible contribution by sending a check to Hymnary.org at 3201 Burton SE, Grand Rapids, MI 49546, or you can click the Donate button below to be taken to a secure site.

On behalf of the entire Hymnary.org team,
Harry Plantinga

Guds igjenfødte, ny levende Sjæle

Guds igjenfødte, ny levende Sjæle

Author: Hans Adolf Brorson
Published in 2 hymnals

Full Text

1 Guds igjenfødte, ny levende Sjæle,
Møder vor Abba i syngende Flok,
Herrens ny Skabningers liflige Sjæle
Kan i hans Lovsang ei øve sig nok,
Lader dog hver sig for Faderen høre,
Hvem der hans Naade kan deiligst kundgjøre.

2 Allerlivsaligste, mildeste Fader,
Havde vi himmelske Stemmer i Fryd,
Havde vi Englenes Miner og Lder,
Havde vi Kerubims Vinger og Lyd,
Aldrig vi alle tilhobe formaa'de
Noksom at prise den mindste din Naade.

3 Onde vi vare og døde som Stene,
haarde i Hjertet som Marmor og Staal,
Det var din mægtigste Styrke alene,
Somos ifk reddet, og naa'de sit Maal,
Lod os ved Aanden i Ordet fornemme
Frelserens Levendegjørende Stemme.

4 Ak, hvad vi da bleve sælsom tilmode!
Nu vi ret saa vor Fordærvelses Stand,
Vi, som tilforn ikke andet forstode,
End at os feilede ikke et Gran,
Stinkende i vor Begjærligheds Grave,
Og dog formente os Livet at have.

5 Naar vi betænke, hvad Faderen tænkte,
Da han begyndte at drage os ud,
Da han os Livet i Midleren skjænkte,
Smykeede Sjælen til Frelserne Brud,
At han os elskte, os Onde, saa saare–
Maa vi henflyde i Kjærligheds Taare.

6 Synkes end Sjælen at smage Guds Vrede,
Jamrede saare iFødselens Nød,
Det var i Sandhed Guds Kjærligheds Hede,
Den, som os haver til Himlene fød;
Hjertet det maatte sin Jammer jo kjende,
Førend det vilde til Korset sig vende.

7 Saa vi end Sinai mægtig at lyne,
Buldre og tordne af Dommedags Sky,
Golgata blev dog omsider tilsyne,
Saligheds Morgen begyndte at gry,
Da Brød det ud, som af Fødselens Smerte,
Det af Gud skabte ny levende Hjerte.

8 Troen begyndte at tændes herinde,
Hjertets det skjulte ny Menneskes Sjæl,
Først i en Længsel sin Jesus at finde,
Og nu al Verden at sige Farvel,
Synden den kjendte som stinkende Søle,
Da den fik Vrede og Naade at føle.

9 Ak, hvor Guds Mægtige Kjærlighed stræbte
Ret at indplante det himmelske Sind,
Medens Bedrøvelsens Følelse Dræbte,
Hvad ei i Kristi Forening gaar ind;
Jesu Retfærdighed Sj,len blev givet,
Kjødet til Døden og Aanden til Livet.



Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #685

Author: Hans Adolf Brorson

(no biographical information available about Hans Adolf Brorson .) Go to person page >

Text Information

First Line: Guds igjenfødte, ny levende Sjæle
Author: Hans Adolf Brorson
Language: Norwegian
Copyright: Public Domain

Timeline

Instances

Instances (1 - 2 of 2)Text InfoTune InfoTextScoreFlexScoreAudioPage Scan
Kirkesalmebog #d171
Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #685Text
Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements