1 Herre, hvor skal vi gaa hen?
Gaa fro dig, vor Sjaleven,
Fra den levende Guds Søn,
Fra vor Troes store Løn,
Fra den Eneste paa Jord,
I hvis Mund er Livets Ord!
2 Nei, om end det inder haardt,
Ei dit Ord os skræmmer bort;
Dybt vi føle, at paa Jord
Døden er det haarde Ord;
Men dit Ord er Liv og Aand,
Sprænger alle Dodens Baand.
3 Æd mit Kjød og drik mit Blod,
Siger Livets Fyrste god,
Paa mit Ord i Brød og Vin!
Da for dig for Døden min,
Da, opreist af forten Jord,
Jeg for dig til Himmels for.
4 Hør det, Hjerte, hvor du slaar
I mit Bryst med bange Kaar!
Tro vor Herre paa hans Ord,
Nyd ham ved hans Naadebord!
Æd hans Kjød og drik hans Blod,
Og staa op, som han opstod!
5 Ja, tag Sandheds Ord i Pant,
Hans, som Døden overvandt,
Da i Aanden alt du har
Syn paa Herlighede klar,
Smoger, hvad end brydes ned,
Aldrig Dødens Bitterhed.
6 Evig da i Glæde stor
Leve skal vi med Guds Ord,
Som, naar Verden bradt forgaar,
Salig, seierrig bestaar,
Deler mildt sin Guddoms Glans
Med alt Jordisk, som er hans.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #311