O Gud Fader i Evighed

1 O Gud Fader i Evighed,
Du, som din Søn hidsendte,
Giv os din Aand og Rolighed,
Din Hjælp giv os Elende
Mod djævlens Trusel og Helvedes Vold,
Den Døden tilfører som Syndens Sold,
Din Christendom at omstøde!

2 O Jesu Christ, Immanuel blid,
Lad ei din Kirke forfare,
Stat du den bi i Nødens Tid,
Thi den nu plages saare
Af Tyranni og flask Lærdom,
Der nu udspredes saa vidt herom,
Din Ære til at formørke!

3 O Helligaand, vor TrOster vist,
Vil os al Sandhed lære
Ret at bekjende mod Verdens List,
Os alle til evig Ære,
Lær os og ret at gjøre vor Bøn,
Optænd din Kjærligheds Ild saa skjøn,
Saa vi kunne christelig leve!

4 O Fader, o Christ, o Hellig-Aand,
Lad Skolerne vel forfremmes,
Giv lærde Mænd i disse Land',
At Ungdommen ei forsømmes;
Lad saa dit Rige formeres vel
Ved gode Disciple, som vore til;
Lad Slangens Æt omkomme!

5 O du hellig' Treenighed,
Lad din Forjættelse ei rygges,
StOd Djævelen, Verdens Fyrste, ned,
Og dem, hans Rige opbygge,
At de maa se med Blusel og Skam
Dine Christnes Ære med Glæde og Bram
Hos dig foruden al Ende!


Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #327