Til ende aaret haster

1 Til Ende Aaret haster,
Min Gud, har jeg det brugt?
Har jeg forsaget Laster
Og agtet Naadens Tugt?
Er jeg, som blev bedaget
I Tidens Skolegang,
Til bedre Liv opdraget,
Og gaar en Himmelgang?

2 Har Kors go Modgang bøiet
Mig efter Herrens Sind?
Blev jeg i Gud fornøiet,
Hans Vilje ogsaa min?
Gaar jeg kun, hvor han kalder,
Tiltager jeg hvert Fjed
I Visdom som i Alder
Med Syn for Evighed?

3 Guds Miskundhed har undet
Mig Livet, Fred og Sans;
Men har den mig og vundet,
Saa Hjertet kun blev hans?
O, fulgte jeg ham efter,
Som bød at elske hver,
Og brugtes mine Kræfter
Til Gavn for Mennesker?

4 O Gud, hvo er jeg Arme,
Du førte hidindtil?
I Naade dig forbarme,
Og vær mig Synder mild!
Tilgiv de spildte Tider,
I de fremfarne Aar,
Og hjælp, at vel jeg skrider
Det Løb, som forestaar.

5 End lever mangen Synder,
Som spildte Naadens Tid,
Som ender og begynder
Med Aaret syndig Id!
O Daarer, I, som dvæle
At søge Naadens Skat,
Nu kræves eders Sjæle
Maaske i denne Nat!

6 Om Tid er end tilbage,
Kun Tidens Herre ser,
Han tæller vore Dage,
Og ordner, hvad det sker.
Sig derfor ei: I Morgen!
O Synder, kom ihu,
Du har for den ei Borgen,
Du eier kun et Nu.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #167