1 Vær nu glad og vel til Mode,
Kjære Sjæl, og syng og sig
Herren Tak for alt det Gode,
Som han haver gjort mod mig,
At han, medens Dagen skred,
Af sin store Miskundhed
Har fra Fare mig bevaret
Og mod Satans List forsvaret.
2 Glædelig min Røst skal klinge
Med din Lov, o Fader blid!
Du gav Lykke til at bringe
Vel til Ende Dagens Id,
Lov og Tak af Hjertens Grund
For din Hjælp i hver ne Stund,
For Velsignelsen, du sendte,
Uden at jeg den fortjente.
3 Denne Dag er nu forgangen,
Solens Skin har os forladt,
Derimod jeg sidder fangen
I den mørke, kolde Nat.
Lad, o Gud, din Naades Skin
Lyse mig i Sjælen ind,
Og mit kolde Hjerte tænde
Af din Kjærlighed at brænde.
4 Gode Gud, tilgiv i Naade,
Hvad jeg haver brudt mod dig
Denne Dag i mangen Maade,
Hvorved Satan glæder sig;
Thi han ønsker trædskelig,
At jeg skal fortørne dig;
Men din Søn vil for mig bede,
At han mig ei maa forlede.
5 O du Sjælens Trøst og Glæde,
O du Herlighedens Glans,
Vær i Nat hos mig tilstede,
Og med Englevagt omskans;
Herre, bliv du hos mig her,
Medens det saa øde er,
Og saa mørkt til alle Sider,–
At jeg ingen Skade lider.
6 Dine Vinger mig bedække,
Lad mig hvile i dit Skjød,
Intet Ondt lad mig forstrække,
Eller bryde Søvnen sød;
Dig befaler jeg i Haand
Liv og Legem, Sjæl og Aand,
Ægtefælle, Slægt og Venner,
Hus og Hjem, Gods, Børn og Tjener.
7 Du os alle vel bevare
Denne Nat og al vor Tid
Fra Ulykke, Frygt og Fare,
Fra urolig Tvist og Strid!
Afvend Vands og Ildens Nød,
Sot og Sygdom, hastig Død,
Lad din Vredes Ild udslukkes,
Lad os ei i Synd bortrykkes!
8 Ak, bønhør nu, kjære Fader,
Hvad jeg barnlig har fremført!
Jesus, jeg dig ei forlader,
Før jeg er af dig bønhørt!
O du værdig' Helligaand,
Du vor søde Trøstermand,
Hør og gjør det, vi begjære!
Amen, ja det skal saa være.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #617