1 Venner! se hvor Tiden iler Frem med Ørnens Fart, Og paa sine Vinger bærer Os til Maalet snart, Døden kommer, ja, den kommer, River os herfra; Men hvor tænker du at lande, Broder Søster, da?
2 Ak, hvor mange Tiden spilde, Salighed forsmaar, Og maa lide eig ilde, naar de herfra gaar. Et er nødigt: kjøder Tiden, Ordner eders Sag. slipper verden, flyr til Jesus, Nu paa Frelsens Dag.
3 Gamle Synder, Jesus venter Hyrden, paa sit Faar, Vil du vandre borte længer, Dømt ihvor du gaar? Hør hans Røst og lad dig sige, Tungt er Syndens Aag. Løb hen ind i Naadens Rige; Skynd dig nu i Dag!
4 Unge Sjæl, som Pagten sveget, Se, din Sjæleven Staar med blodig Haand og side, Vinger til dig hen: "Træd ei længer paa min Smerte Med din Synd og Skam; Men vend om fra Syndens Veie, O, mit Lam, mit Lam!"
5 Er her nogen, som vil sige Syndens Vei Farvel? Det bereder Himlen Glæde For hver enest' Sjæl. Og du Herrens Folk paa Jorden, Som i Striden gaar, Stemmer op i himmelsk Orden: "Jesus sandt sit Faar!"
6 Tænk, naar alle "Fundne" møde Hist hos Gud engang, Og med Jubeltoner stode– Synge Lammets Sang! Da skal Striden her paa Jorden Glemmes, a saa let. Brødre, Søstre, vaager beder, Se Klenodiet!
| Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #701 (1919) |