1 Min største Hjertens Glæde
Er mig ny Sommer blid,
Som Gud skal selv berede
For mig til evig Tid;
Ny Jord og Himmel holde
Vi vente retnu snart,
Da skulle vi faa holde
Vor søde Himmelfart.
2 O Herre Krist jeg stunder
Alt efter Komme din!
Hjælp mig, jeg ikke blunder
I Synd, og sovner ind,
Men gladelig maa vente
I de Aarvaagnes Flok,
Der have Lamper tændte
Og Lys og Olje nok!
3 Da glædes den, som sukked,
O Herre, efter dig,
Da faa vi se oplukket
Det hele Himmerig,
Da vil du høit os hædre
Hos dig i Himlens Sal
Med alle fromme Fædre
Og Helgen uden Tal.
4 De ville os annamme
Som sine Syskend smaa,
De ville sig ei skamme
Jevnsides os at staa;
Der faa vi Lov at træde
Dig nær til høire Haand,
Og takke dig med Glæde,
Vor kjære Frelsermand!
5 Der Gud paa Ærens Throne
Sin seierrige Hær
Vil hilse: Til din Krone
Og Krans velkommen vær!
Og Jesus selv vil smykke
Den Brud, han kaared sig,
Da ønsker os til Lykke
Det hele Himmerig.
6 Da skal vi høre: Amen,
Taksigelse og Pris!
Da skal der være Gammen
Paa glade Englers Vis;
Saa lystelig de sjunge
For Lammet og hans Brud,
Da raaber hver en Tunge:
Nu lovet være Gud!
7 Se, saa vil Gud os finde
Og faa fra al vor Nød,
Og gjemme godt derinde
Fra Djævel, Synd og Død,
Fra Sorg og Suk og Klage,
Fra Sygdom, sot og Saar,
Fra alle onde Dage,
Som over Verden gaar.
8 Hvad intet Øre næmmed,
Hvad intet Øie saa,
Hvad aldrig er opkommet
I noget Hjertes Vraa,
Det haver Gud forvaret
Til dem, ham elske her,
Og bliver aabenbaret
Der, Gud i Lyset er.
9 Thi skal I ei forsage,
Som nu bær Sorgen stor,
Og lider tungsom Plage
Paa denne arme Jord!
Sig trøste alle Fromme,
De Stunder skride fort!
Vor Herre snart vil komme,
Og tage Sorgen bort.
10 O Herre, for din Ære
Før os den rette Sti,
Bevar os, Jesu kjære,
Thi ellers vildes vi!
Hold os i Troen faste
I denne Taaredal,
Du vil vist ogsaa haste
Med os til Himlens Sal!