1 Op, thi Dagen nu frembryder,
Som den hele Verden fryder!
Op, thi Naadens gyldne Aar
Frem med Lys og Glæde gaar,
Som de Gamle før saa saare
Ventede med Længsels Taare!
Halleluja, Halleluja!
2 Den, som mange Majestæter,
Fromme Fædre og Profeter
Har tilforen villet se,
Og det dog ei kunde ske,
Han til os saa kjærlig kommer,
O, en yndig Naades Sommer!
Halleluja, Halleluja!
3 Den, som Abraham var lovet,
Menighedens Liv og Hoved,
Jakobs Krone, Sol og Lyst,
Alle Folkes Haab og Trøst,
Fandt sig hos os ind omsider,
Sagtelig til Zion rider.
Halleluja, Halleluja!
4 Her er han, som vil fuldføre,
Hvad hans Fader bød at gjøre,
Han vil gjøre Sagen god
Med sit dyrebare Blod,
Pint, foragtet, ilde saaret,
Sanke det, som vor forloret.
Halleluja, Halleluja!
5 Nu maa Skyggen bort sig vende,
Og det Billedverk faa Ende;
Hvad behøves Offer meer?
Jesus et fuldgyldigt er.
Hvad har Pagtens Ark at sige?
Her er Naadens rette Rige.
Halleluja, Halleluja!
6 Moses' Rige nu ophører,
Kristi Friheds Aand os fører,
Borte er den Trældoms Frygt;
Hvo Guds Naade ret har søgt,
Kan nu fuldt sig dertil fryde,
Barnefriheds Stand at nyde.
Halleluja, Halleluja!
7 Nu er Forhæng sønderrevet,
Aabnet os en Indgang blevet,
I Guds Helligdom at gaa,
For ham uden Frygt at staa;
Han, som Verdens Lys er blevet,
Nattens Mørkhed har fordrevet.
Halleluja, Halleluja!
8 Derfor, Zion, op at sjunge,
Og velsigne denne Konge!
Byd du ham dit Hjerte til,
Du er Brud med dig han vil
Riget dele: lad dig føre
Ham til Offer, lad dig høre!
Halleluja!, Halleluja!