1 Gud Fader udi Himmerig
Sin Vilje han os kjendte,
Der han os ned til Jorderig
De ti Bud-Ord udsendte.
2 Det første Bud, det er nu saa,
Det bør dig vel at merke:
Afguder skal du dig ei faa,
Men een Gud skal du dyrke.
3 Du skal og ei forfengelig
Guds hellig' Navn paakalde,
Om du vil ei evindelig
I Pinen det undgjelde.
4 Du komme skal ihu dernæst
Din Sabbat hellig gjøre,
Og tjene Gud, som du kan bedst,
Guds Ord da skal du høre.
5 Du hædre skal, til dyder næm,
Din Fader og din Moder,
Som dig med Ære forstred frem,
Da faar du Landsens Goder.
6 Du skal og ingen slaa ihjel,
Og ei Manddrab bedrive,
Din Broder skal du unde vel,
At du maatt' salig blive.
7 Du skal og ei bedrive Hor,
Det mon saa mangen Daare,
Ukydskheds Synd den snart forgaar,
Men Pinen længe varer.
8 Du skal og ingen stjæle fra
Hans Gods, hans Hæder, Ære,
I Verden skal du leve saa,
At du retvis kan være.
9 Du skal og ei falsk Vidnesbyrd
Mod din Jevnkristen bære,
Det bliver dig fuld ganske dyrt
I evig Pin' at være.
10 Dernæst du skal og ei attraa
Din Broders Hustru veene,
Men al den Stund, du leve maa,
Din Broder skal du tjene.
11 Det sidste Bud-Ord det er saa,
Det bør dig nu at kjende:
Din Broders Gods du ei attraa,
Hans Hus go ei hans Svende.
12 Gud Fader, Søn og Helligaand
Han give af sin Naade,
Vi maatte udi alle Land
Hans Bud-Ord vel bevare.