Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) ‎#467

467. Vaagn op, og slaa paa dine Strenge

1 Vaagn op, og slaa paa dine Strenge,
Syng mig en deilig Morgensang,
O kjære Sjæl, stat op af Senge,
Gjør med din Tak en Himmel-Gang,
Træng ind i Himlens Stjerne-Borg,
Og glem saalænge Verdens Sorg!

2 Belan, jeg vil til Himlen stige
Langt fra min Jorde-Klump og Krop,
Mit Borgeskab er i Guds Rige,
Der stunder jeg og daglig op;
Lov, Pris, og Tak i tusind Tal
Ske Gud i høien Himmel-Sal!

3 Jeg har ei Andet dig at give,
End kun min blotte Hjerte-Tak,
Al anden Gjerning her i Live
Den er at yde alt for svag;
Men mine Suk du ei forsmaar,
Og Taaren, som i Øiet staar.

4 Nu vaagned' jeg og slap af Leie,
Gud gjorde det, jeg sov i Fred,
Jeg derfor vil mod Jorden neie
Og kysse Herrens Fodefjed;
Jeg dulmed' vel i Mørkheds Land,
Dog var hos mig min Frelsermand.

5 Nu ser jeg Solen at optræde,
Sin Buegang med Lyst at gaa,
O Gud, hvad overvættes Glæde
Jeg daglig kan i Hjertet faa,
At Christ, Retfærdighedens Sol,
Bestraaler mig fra Naadens Stol.

6 Lad, Jesu, flux dit Lys oprinde
I mig, at jeg som Lysets Barn
Ei lader mig af Verden blinde,
Og snæres ind i Satans Garn;
Lad Kjødets Lyst i mig uddø,
Og mind mig om, mit Kjød er Hø!

7 Skal Sygdom, Sorger og Ulykke,
Skal Armod eller Fattigdom
Mig efter Herrens Villie trykke,
Lod dog min Tro ei stødes om,
Men giv mig, med Taalmodighed
At gjøre Herrens Kalk Besked!

8 Velsign, o Gud, udaf det Høie
Mit Arbeid og min suer Sved,
Lad mig med Satans Kalv ei pløie,
Af Andres Blod gjør mig ei fed;
Vis mig den Vei, hvor jeg skal gaa
Udi Guds Frygt mit Brød at faa!

9 Bevar hos os din rene Lære,
Opelsk din Vingaard idelig,
Lad os af Ordet Frugter bære
I Kjærlighed, enhver for sig;
Lad Kirkens Fiender se sin Harm
Paa os, din Hjord udi din Barm!

10 Velan, jeg til mit Kald mig giver,
Og sanger nu min Gjerning an,
Min Gud mig end saa naadig bliver,
Som han i al min Tid vor van,
Han tager Haanden i med mig,
Og med sin Aand staar trolig bi.

11 Jeg vil dog ei paa Verden bygge,
Om Lykken end vil med mig staa;
Men alt som Dagen sig mon rygge,
Vil jeg min Sjæl alt minde paa,
At Glasset rinder, Tiden gaar
Og Evigheden forestaar.

12 Saa skal jeg i Guds Frygt fuldende
Min tornefulde Levnets Gang,
Sin Aand skal Gud i Hjertet sende
Udi mit sidste Aandefang;
Skjul da, o Jord, min syndig'Krop,
Mens Sjælen følger Engles Trop!

Text Information

• First Line: Vaagn op, og slaa paa dine Strenge
• Language: Norwegian
• Publication Date: 1890
• Topic: Morgenpslamer; Morning Hymns
• Notes: Mel. Hvo ved, hvor nær mig er min Ende; Author/Translator from index: Kingo

Tune Information

(No tune information)