1 Jeg beder dig, min Herre og Gud,
Lad op dit Miskunds Øre,
Og hør nu mig, din syndige Brud,
Lad Satan mig ikke forføre;
Send mig, o Gud, din Helligaand,
Som min Forstand oplyser,
Som kaldes en sand Trøstermand,
Og Synden sønderknuser.
2 Hvad heller jeg vaage eller sove maa,
Din hellige Død og Pine
Lad aldrig udaf min Hu gaa,
Ei heller Vundererne dine;
Lad mig ret aldrig tale eller gjøre
Og ei med Hjertet tænker
Foruden det, dig kan komme til Ære
Og ei din Lov forkrænke.
3 Hidtil jeg ilde levet har,
Det kan jeg daglig kjende,
Jeg megen Synd bedrevet har
Og Døden er mig i Hænde;
Thi beder jeg for din store Miskund
Lad mig dit Venskab fange,
Og saa dertil en salig Stund
Naar jeg af Verden skal gange.
4 Naar mine Lemmer ei røre sig kan,
Da kan mig Intet trøste
Foruden det Ord o Frelsermand!
At mig din Pine forløste;
Thi unde du mig, at jeg maatte dig
Mig ganske ofre og give
Min Sjæl og Krop, som du gav mig
Udi min Moders Live.
5 Hertil hjælp mig, min Frelsermand!
Du derfor Jesus kaldes,
Thi uden dig ingen mig frelse kan,
Om dig i Skriften saa tales,
Ved dig skal jeg foruden Meen
Igjen af Jorden opvækkes;
Og siden faa min Sjæl ighen,
Den skal ret aldrig forsmægtes.
6 Da skal jeg se dit Aasigt klar,
O Christe, min Saligheds Throne!
Naar du kommer med din Engleskar'
Og med din store Basune,
Da skulle Guds Børn saa glade fremgaa
Til evig Ro og Lise
Fuldkommelig Ære og Salighed faa
Og dig evindelig prie.
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files
