1 Staa fast, min Sjæl, staa fast
I Herrens Krige!
Tænk, hvilken Skam og Last
Sin Gud at svige!
Tænk, hvilken skamfuld Ting,
Først Gud at tjende,
Og siden sig omkring,
Og siden sig omkring,
Til Verden vende!
2 Begyndt er ikke endt,
Det maa du vide,
Som har din Jesus kjendt;
Bliv ved at stride!
Alt, hvad dit Hjerte vil
Fra Himlen vende,
Skal overvindes til,
Skal overvindes til,
Din sidste Ende.
3 At staa med Magt imod
Paa alle Sider,
Den Sag er ret og god
For den, der strider;
Men der vil mere til
Sin Krans at finde,
Bestandigheden vil,
Bestandigheden vil,
Alene vinde.
4 Hvad hjælper mange Saar
Og blodig Skramme,
Naar du dog siden staar
Til Spot og Skamme?
Vær tro til Døden! saa
Og ellers ikke
Kan Kronen vel sig paa,
Kan Kronen vel sig paa,
Dit Hoved skikke.
5 Se op, og tænk engang
Paa Livets Krone,
Paa din bestemte Rang
For Lammets Throne!
I Sandhed, hvad du her
Skal gaa og taale,
Af Kronen ei er værd,
Af Kronen ei er værd,
Den mindste Straale.
6 Ja tænk, min kjære Sjæl,
Paa vores Hoved
Hvad vor Immanuel
For os har vovet;
For os han flyde lod
Sit Blod tilhobe,
Sit Blod–sit dyre Blod,
Sit Blod-sit dyre Blod,
Til sidste Draabe.
7 Naar Jesu Kjærlighed
Kun ret betragtes,
Og Verdens Herlighed
For intet agtes,
Naar Himlen et os kjær
Og sød og yndig,
Da bliver Herrens Hær,
Da bliver Herrens Hær,
I Striden myndig.
8 Gud være Lov og Pris,
Ja ham alene,
Som lod es Paradis
Saa dyrt forstjene!
Vor Jesu Kamp og Strid
Til Æreminde,
Vi vil vor korte Tid,
Vi vil vor korte Tid,
Staa fast og vinde.