Text: | Brødre! vender eders Blikke |
Author: | Landstad |
1 Brødre! vender eders Blikke
Hen til Jøde-Folkets Brøst,
Og forhærder Hjertet ikke,
Naar I høre Herrens Røst!
Der det hed til dem: idag,
De foragtede Guds Sag,–
Se! han lader sig ei spotte,
Sjunkne ere Zions Slotte.
2 O hvor blind og hvor forhærdet,
Arme Israel, du var!
Dybt bedrøvet og forfærdet,
Staar enhver, som Hjerte har;
Tungt at tænke, saart at se
Er vor Herres Jesu Ve,
Blodig Kors og Tornekrone
Der, hvor han til Synd forsone.
3 Men der ere svundne Tider,
Lange, tunge Tider hen,
Maaske, Herre, nu omsider
De modtage dig som Ven!
Kom ihu den gamle Pagt,
Kom endnu i Aandens Magt,
Skab af Salems haarde Stene
En bodfærdig Magdalene!
4 Blodig var den Vantros Brøde,
Syndeskaalen mer end fuld,
Var de end som Purpur røde,
Kan du to dem hvid' som Uld.
O, min Frelser og min Gud,
Gak endnu i Ørken ud,
Bær det tabte Faar tilbage,
Himlens Glæde dig ledsage!
Text Information | |
---|---|
First Line: | Brødre! vender eders Blikke |
Author: | Landstad |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1919 |
Topic: | Niende Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Aftengudstjeneste; Ninth Sunday after Trinity Sunday; Fourth Sunday after Epiphany(11 more...) |
Notes: | Som: Jesus, dine dybe Vunder |