538. Min Hjertens Jesus, søde Lyst

1 Min Hjertens Jesus, søde Lyst
For Sjælens klare Øie!
Jeg, som mig al Tid ved dit Bryst
Saa liflig kan fornøie,
Jeg knæler for din Throne ned
Og vil din store Herlighed
Med Glædesang ophøie.

2 Du er mit Lys, bestraaler mig
Med idel Fryd og Glæde,
Mit Hjerte derved skynder sig
Paa Livets Vei at træde;
O tag mit Hjerte, Sind og Sans,
Og fyld dem med dit Lys, din Glans
Fra Himlens lyse Sæde!

3 Du er min sikre Himmel-Vei
Til Livsens Land at vinde;
Hvo det forstaar, han vandrer ei
Med Verdens Flok i Blinde.
Ak, lad mig aldrig tænke mig
At kunne Himlen uden dig,
Min søde Frelser, finde!

4 Du, du er Sandhed selv, hvorpaa
Jeg fast og stadig bygger,
I dig er Liv og Kraft at faa,
Alt uden dig kun Skygger.
Befæst min Sjæl i Livets Trin,
At jeg ei paa det bare Skin
Og løse Grunde bygger!

5 Du er mit Liv; ved dig jeg kan
I Gud mit Levnet føre,
Din Aand mit Hjertes tørre Land
Kan skjønt og frugtbart gjøre
Ved Himlens Dug og Livsens Saft;
Ak, lad dog denne Levekraft
I Sjælen ei ophøre!

6 Du er mit søde Himmel-Brød,
Din Faders største Gave,
Hvoraf min Sjæl i Hungers Nød
Kan Kraft og Styrke have;
O gjør mig derved stærk og glad,
Og lad mig ikke Sjæle-Mad
Af Verdens Lyst tillave!

7 Du er min Drik saa sød og Sund,
At læske mig og fryde,
Hvo dig har smagt i Hjertets Grund,
Vil al Tid mere nyde.
O Kilde, se, hvor tørster mig!
O lad din Sødheds Strømme sig
Udi min Sjæl udgyde!

8 Du er min Klædning dyrebar,
Mit Hjertes Gyldenstykke,
I din Retfærdighed jeg har
Et evigt Brudesmykke.
Bort med al egen Retfærds Dragt,
De blinde Sjæles Daare-Pragt,
Den gamle Adams Krykke!

9 Du er min Hyrde, som saa mild
Og trofast var, at hente
Min arme Sjæl, der den saa vild,
I Synden fra dig rendte.
O tag i Agt dit arme Faar,
At jeg ei skilles fra din Hjord,
Men Himlen vist kan vente!

10 Du er min stærke Helt i Strid,
Met Pantser Skjold og Bue,
Min Tilflugt udi Trængsels Tid,
Som al min Nød kan kue,
Mit Skib i Sorgens mørke Sø,–
I dig jeg leve vil og dø,
Og saa for intet grue.

11 Du er min Ven i Nød og Død,
den bedste, som jeg eier,
Min Broder mer end Honning sød,
Min Moder, som mig pleier,
Min Læge, naar jeg findes svag,
Min Skat og Glæde Nat og Dag,
Som over al Ting veier.

12 Hvad skal jeg sige om dig mer,
Min eneste Udvalgte?
Jeg vil af Hjertet, som du ser,
Dig ret mit Alt faa kalde,
Thi, hvad jeg trænger, er du mig;
Gjør kun til Velbehag for dig
Mit Hjertes Tanker alle!

Text Information
First Line: Min Hjertens Jesus, søde Lyst
Author: Joh. Lange
Translator: Brorson
Language: Norwegian
Publication Date: 1919
Topic: Attende Søndag efter Trefoldigheds Fest: Til Høimesse; Eighteenth Sunday after Trinity Sunday; Second Sunday after Epiphany (29 more...)
Notes: Som: Alene Gud i Himmerig
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.