1 Her udi Synd at dvæle,
Det inte hjælpe kan.
Ak, dyrekjøbte Sjæle,
Ak griber Sagen an!
Kort Tid her er tilbage,
Hvo, som vil Maalet naa,
Han maa i Naadens Dage
Ei længer ledig staa.
2 Hvor Meget er at gjøre,
Som angaar Sjælens Sag,
Det Gamle at afføre
Og døde Dag for Dag;
Skal Sjælen smykket blive
Til Lammets Bryllupsfest,
Da maa den her i Live
Berede sig som bedst.
3 Hvad Løn kan den vel vente,
Naar Dagen er forbi,
Som Mørkets Fyrste tjente
Og gik den brede Sti?
Hvo Naadens tid misbrugte
Og spildte Jesu Blod
Han høster bitre Frugter
Af Syndens onde Rod.
4 Hvor godt det er at være
En Jesu kristi Brud,
Og daglig Længsel bære
At komme til sin Gud,
Og skjønt man maa omvanke
En Stund i Graadens Dal,
Dog have Sind og Tanke
henvendt til Himlens Sal.
5 O Jesu, Frelser kjære
Ak gjør mig snart bered!
Hos dig er godt at være,
O, und mig der et Sted!
her finder jeg ei Hvile
For mit bekjemte Sind;
thi vil jeg til dig ile;
O, tag din Due ind!
6 I søde Himmerige
Er Kronen alt bestemt
For dem, som lovlig stride
Og har sin lampe trændt
Som agte det for Ære
At blive Jesus tro'
De skulle hos ham være
I evig Fryd og Ro.
7 Hvad er al Verdens Glæde
Og jordisk Herlighed
Imod det Æresæde,
I Himlen er bered!
O, gid jeg maatte vinde
Og faa den Glæde fat,
Da fik jeg se og finde
Min søde Sjæleskat!
8 Nu er det Tid at vaage,
Snart kommer Dødens nær;
Bort Sikkerhedens Taage!
hvo, som sin Sjæl har kjær,
Han maa ei længer dvæle
I saadan vigtig Sag;
Ak, redder eders Sjæle,
Mens det er naadens Dag1