674. Tænk naar engang den Taage er forsvunden

1 Tænk, naar engang den Taage er forsvunden,
Som her sig sænker over Livet ned;
Naar dagen evig klar er hist oprunden,
Og Lys omstraller hver af mine Fjed!

2 Tænk, naar engang er løsthver jordisk Gaade,
Besvaret hvert "Hvorfor", jeg grunded' paa,
Men kunde ei med al min Grublen raade,
Tænk, naar jeg Herrens Vei skal klart forstaa!

3 Tænk, naar engang hver Hjertesorg er slukket,
Hver Vunde lægt, og stillet hvert et Savn,
Hver Smertens Taare visket af, og Sukket,
Det dybe, svalt i Kjærlighedens Favn!

4 Tænk, naar engang med utildækket Øie
Jeg ham skal se, hvem her jeg trode paa,
Tænk, naar jeg hist mit Knæ skal for ham bøie,
Naar jeg med Tak skal for hans Aasyn staa!

5 Tænk, naar engang jeg, uden Synd skal leve,
Hver Tanke ren, hver Gjerning uden Brøst,
Naar aldrig jeg behøver mer at bæve
For Muligheden af en syndig Lyst!

6 Tænk, naar engang i Himlens gyldne Sale
Jeg med den Ven, jeg her paa Jorden fandt,
I Lyset om et evigt Liv skal tale
Og om det Liv, der som en Drøm forsvandt!

7 Væk, Jesus, denne Tanke i mit Hjerte,
Hvergang mig Veien tykkes lang og slem!
Den sødt skal dæmpe hver en bitter Smerte
Og lokke Smilet gjennem Taarer frem.

Text Information
First Line: Tænk naar engang den Taage er forsvunden
Author: Wexels
Language: Norwegian
Publication Date: 1919
Topic: Tilføiede Salmer; Added Hymns; Andre Søndag I Advent: Til Høimesse (14 more...)
Notes: Som: Tænk naar engang den Taage er forsvunden
Tune Information
(No tune information)



Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.