Browse Instances

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 11 - 20 of 342Results Per Page: 10 20 50

Hvad er det for en Snekka

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #140 (1890) Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og just til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirkesmakke Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning ved; Hvor Jesus synes, som Han ofte hart mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'er tumle om. 3 Den Flok, som Jesun haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Drømmeri Og egen Visdoms Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Saa lad Afgrunden øse Al Helved-Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin Tyranne-Trop, Lad Kirkeskibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved! Topics: Fjerde Søndag efter Hellig-Tre-Kongers Dag; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day; Kriken; The Church; Kors og Trængsel; Cross andTribulation Languages: Norwegian

Hvad er det for en Snekka

Hymnal: Kirkesalmebog #219 (1893) Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og lukt til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirke-Skare Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning veed; Hvor det kan synes, som Vor Jesus haardt mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'r tumle om. 3 Den Flok, som Jesum haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Hykleri Og uden vrangvis Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Men lad Afgrunden øse Al Helveds Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin den arge Trop, Lad Kirke-Skibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som Dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved! Topics: Fjerde Søndag efter Hellig Tre-Kongers Dag Til Høimesse; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day High Mass; I Nød og Fare; In Need and Danger; Kirken; The Church; Tillid; Trust; Særlige Salmer Søfarende; Special Hymns Seafarers Languages: Norwegian

Hvad er det for en Snekke

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #219 (1919) Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og just til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirke-Skare Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning veed; Hvor det kan synes, som Vor Jesus haardt mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'r tumle om. 3 Den Flok, som Jesus haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Hykleri Og uden vrangvis Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Men lad Afgrunden øse Al Helveds Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin den arge Trop, Lad Kirke-Skibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved! Topics: Fjerde Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Høimesse; Fourth Sunday after Epiphany; Kirken; The Church Languages: Norwegian

Hvad er det for en Snekke

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #219 (1897) Lyrics: 1 Hvad er det for en Snekke Og liden Færgebaad, Som Storm og Vande trække, Saa den er uden Raad? O se den store Nød! Ret som den gik til Grunde, Og lukt til Havsens Bunde Ned i Afgrunden flød. 2 Det er Guds Kirke-Skare Og liden Menighed, Som her og der maa fare, Og tidt ei Redning veed; Hvor det kan synes, som Vor Jesus haardt mon sove, Og saa for Vind og Vove Sit Skib la'r tumle om. 3 Den Flok, som Jesum haver Alene inden Bord, Som kysser Aandens Gaver, Og elsker kun Guds Ord Foruden Hykleri Og uden vrangvis Lære, Den Flok kan aldrig være Fra Modgangs Bølger fri. 4 Men lad Afgrunden øse Al Helveds Ondskab op, Og lad kun Satan løse Al sin den arge Trop, Lad Kirke-Skibet faa Ti tusend Stød paa Side, Dog skal vel Jesus vide, Hvor det sin Havn skal naa. 5 O søde Gud og Fader, O Søn og Helligaand Som Dine ei forlader, O lad din mægtig' Haand Udfri din Meninghed Fra al dens Tvang og Vaade, O gjør det for din Naade Og Jesu blodig Sved! Topics: Fjerde Søndag efter Hellig Tre-Kongers Dag Til Høimesse; Fourth Sunday after Holy Three Kings Day High Mass; I Nød og Fare; In Need and Danger; Kirken; The Church; Tillid; Trust; Særlige Salmer Søfarende; Special Hymns Seafarers Languages: Norwegian

Hvad er det for en Suekka

Author: Thomas H. Kingo Hymnal: Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d162 (1903)

Hvad er det for en Suekka

Author: Thomas H. Kingo Hymnal: Kirkesalmebog #d230 (1911) Languages: Norwgian

Hvad er det godt at lande

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #457 (1919) Lyrics: 1 Hvad er det godt at lande I Himlens søde Havn, Fra Verdens vilde Strande, Fra fremmed Land og Stavn; Fra Røverdal til Englesal, Fra Sult og Savn til Faders Favn! Hvad er det godt at lande I Himlens søde Havn, I Brudoms Skjød, Fra Strid og Stød, Ja alt, hvad har af Sorrig Navn. Hvad er det godt at lande I Himlens sode Havn! 2 Hvad er det sødt at smage, Hvad Huset der formaar, Sin Arv blandt dem at tage, Som hist for Thronen staar! Ja, Ja, at se især de tre Personer, Alting overgaar. Hvad er det sødt at smage, Hvad Huset der formaar! O Herlighed, som ingen veed, Før salig han de Grænser naar. Hvad er det sødt at smage, Hvad Huset der formaar! 3 Hvad er det stort at prange Med Livets Brudekrans, Og se, hvad Skat saa mange Guds helgen faar til Mands; At høre Lyd af Englefryd, Som overstiger sind og Sans. Hvad der det stort at prange Med Livest Brudekrans, At sidde der Guds Søn saa nær, I saa utrolig Himmelglans! Hvad er det stort at prange Med Livets Brudekrans! Topics: Første Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; First Sunday after Trinity Sunday; Sjette Søndag efter Hellig 3 Kongers Dag Til Aftengudstjeneste; Sixth Sunday after Epiphany; Alle Helgens Dag Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Lextie; Alle Helgens Dag Til Aftengudstjeneste - Til Tredje Tekstrækkes Lextie; All Saints Day; All Saints Day; Tjuesjete Søndag efter Trefoldiheds Fest Til Høimesse -Til Sekund Tekstrækkes Evangelium; Twenty sixth Sunday after Trinity Sunday; Liv, det evige; Eternal Life; Pilgrimsvandring, de Kristnes; The Christian Pilgrimage Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: Hans A. Brorson; Ulrich Bogislaus von Bonin Hymnal: Kirkesalmebog #d231 (1911) Languages: Norwgian

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: Ulrik von Bonin; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #524 (1919) Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Barnekaaret; Adoption; Frihed for Bekymringer; Freedom from Concerns Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Hymnal: Kirkesalmebog #524 (1893) Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: 15 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Hengtvenhed i Guds Vilje; Hanging in the Will of God Languages: Norwegian