Instance Results

Topics:first+sunday+after+trinity+sunday
In:instances

Planning worship? Check out our sister site, ZeteoSearch.org, for 20+ additional resources related to your search.
Showing 101 - 110 of 321Results Per Page: 102050
TextPage scan

O, kommer hid fra alle Land

Author: Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #454 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefeste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Del er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befestet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engle stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalgte skjød Der Fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende! Languages: Norwegian
TextPage scan

O kommer hid fra alle Land

Hymnal: Kirkesalmebog #454 (1893) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefæste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Deel er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befestet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engler stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalte Skjød Der fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende! Languages: Norwegian
Text

O, kommer hid fra alle Land

Author: M. B. Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #454 (1897) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O, kommer hid fra alle Land, Det Syn at hjertefeste! En fattig, syg og saaret Mand Idag skal Himlen gjeste. Du længes saart, du arme Sjæl, I al din Nød hvor er du sæl, Din Deel er dog den bedste! 2 O Menneske! hvad gavned vel, Du vandt al Verden vide, Naar du tog skade paa din Sjæl, Og maatte evig lide? Din Pine ingen lindre kan, Du brænde maa i Helveds Brand, Af Tørst din Tunge svide! 3 Thi se! der er et Dyb saa stort Og svælgende befæstet, At ingen, som er kastet bort, Guds rige haver gjestet. O kjære Sjæl, det kvælder fort, Med Skyld og Gjæld gak ikke bort! Da kræves alt, som rested. 4 Den Mand, som leved her saa tryg I Synd og Verdens Glæde, Og kasted Guds Ord bag sin Ryg, Gav Armod ei at æde, Han døde og blev graven ned, Men vaagned op i Pinens Sted, Hvor Dømte haabløst græde. 5 Men Lazarus, Gud kjender ham Sin Ven i Armods Vaande! Slig Fattigdom og Verdens Skam Vi Gud selv gaa til Haande; Guds Engler stode Flok i Flok Paa Vente om hans Sengestok, Der han opgav sin Aande. 6 De bar hans Sjæl med Glædesang Og gave Gud i Hænde; Den Port var snæver, Veien trang, Han havde faaet kjende. I Abrahams udvalte Skjød Der fik han hvile i sin Død, Gud unde os slig Ende! Languages: Norwegian
TextPage scan

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Author: Joh. Heermann; Bernhard af Clairvaux; Ægidius Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #455 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Ormemad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Trods? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik En vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig! 9 Hvo Verden elsker mer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesus Kristus, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engle lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian
TextPage scan

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Hymnal: Kirkesalmebog #455 (1893) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Muldens Mad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Trods? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik Een vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig. 9 Hvo Verden elsker meer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesu Kriste, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engler lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian
Text

Tænk, Menneske, paa Enden vel

Author: J. Heermann; Aegidius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #455 (1897) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Tænk, Menneske, paa Enden vel, Se, Døden skiller Krop og Sjæl! Adlyd din Gud, gjør Hjertens Bod, Med Synd besvær ei Sind og Mod! Her bliver du ei, men bortgaar, Og som du lever Løn du faar. 2 Hvor ere Verdens Børn? hvor er Den Skat som her de havde kjær? Hvor ere de, hvis stolte Mod Kun spottede med Bøn og Bod? De ere døde, Haabet sank, Og blev til Gravens Støv og Stank. 3 Se, Kroppen bliver Muldens Mad, Og Sjælen bliver ikke glad, Saa kommer Herrens Dommedag, Da staar de der med evigt Nag, Og stødes ned med Vredens Haand Til Djævlene i Mørkheds Baand. 4 Thi naar de har for Syndens Lyst Forhærdet sig mod Herrens Røst, Ei taget Naadens Tid i Agt, Og ikke tænkt paa Herrens Pagt, Saa maa de jo evindelig Fra Gud forstødes jammerlig. 5 Hvad hjælper dem nu deres Gods, Skryd, Ære, Rigdom, Mod og Traads? Hvor er nu deres Sang og Raab, Skjæmt, Latter, stolte Hu og Haab? Det er omvendt til Ak og Ve Udi det fæle Helvede. 6 Behold det, merk vel denne Sag, Og glem dog ikke Dødens Dag, Hvor snart den sig vil lade se! Idag kan det vel ogsaa ske; Med dig ei Døden gjør Forbund, Hvad, om den kom i denne Stund? 7 Du dør – forvist det engang sker, Naar hvor, hvorledes ingen ser, Hvert Øieblik Een vandrer fort, Du veed ei, naar du kaldes bort, Er du da klog, saa vær bered, Og vent din Død hver Tid og Sted! 8 Byg ikke paa dit stolte Liv, I Synden ikke længer bliv! Om du i Ondskab rives hen, Du Naadens Tid ei ser igjen; Med Skjel paa Synd Gud hevner sig, Han straffer, som han finder dig! 9 Hvo Verden elsker meer end Gud, Og Spot kun driver med hans Bud, Og lever som den rige Mand I Verdens Lyst, som han bedst kan, Han tjener Djævlen aabenbar, Og lige Straf med hannem har. 10 O Jesu Kriste, du, som mig Fra Syndens Mørke naadelig Har kaldet til din sande Vei, Ak, hjælp, at jeg mig skikker ei Den onde Verdens Væsen lig, Som opfyldt er af Syndens Svig! 11 Giv, at jeg ved din Kraft og Aand Maa sønderrive Lysters Baand, Og tragte efter Himmerig, Hvor jeg skal være Engle lig, Hvor dine Børns den glade Lyd Forkynder Seirens søde Fryd! Languages: Norwegian
TextPage scan

I denne Verdens Sorger sænkt

Author: Laur. Petri; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #456 (1919) Topics: First Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, stærk og vis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjæst, Den, som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: Beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Og mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig besinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og bed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesus favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort af Godt og Ædelt, Høit og Stort, alt efter Verdens Maade, Men sig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesus Krist, o Jesus Krist, Bed du for mig om Naade! Languages: Norwegian
Text

I denne Verdens Sorger sænkt

Author: Landstad; Wallin; Laur. Petri (Gothus) Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #456a (1897) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, sterk og viis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den, som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: Beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig besinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og beed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesus favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort Af Godt og Ædelt, Høit og Stort, Alt efter Verdens Maade, Men siig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Krist, o Jesu Krist, Bed du for mig om Naade! Languages: Norwegian Tune Title: [I denne Verdens Sorger sænkt]
Text

I denne Verdens Sorger sænkt

Author: Landstad; Wallin; Laur. Petri (Gothus) Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #456b (1897) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 I denne Verdens Sorger sænkt Du merker ei, hvor ubetænkt Din Dag til Ende skrider, Du tror dig sikker, sterk og viis, Du jager efter Verdens Pris, Og om dens Eie strider– O Menneske, o Menneske! Til Enden fort det lider. 2 Og naar du stræver her som bedst, Saa kommer en ubuden Gjest, Den, som vi Døden kalde; Den Sikre vaagner da med Graad, Den Vise veed sig ingen Raad, Den Stærkeste maa falde– O Menneske, o Menneske! Han henter dig og alle. 3 Da heder det: Beskik dit Hus! Nu maa du dø til Jordens Grus Jeg denne Nat dig sender; Her hjælper Bøn og Modstand ei, Du maa nu vandre ad den Vei, Der ingen atter vender– O Menneske, o Menneske! Befal dig Gud i Hænder! 4 Da skal du finde, det er sandt, At om du hele Verden vandt, Det var dig ei til Baade; For Dommens Stol og Himlens Port Der spørges om, hvad dit har gjort, Du høster, som du saa'de– O Menneske, o Menneske, Betænk din store Vaade! 5 Den Port er vid, den Vei er bred, Som bær til Helveds Afgrund ned, Og Mange der forsvinde, Den Port er trang, den Vei er smal, Som bær til Livsens lyse Sal, Men Faa er de, den finde– O Menneske, o Menneske, I Tide dig besinde! 6 Vaagn op, vaagn op! gjør Bod og beed! I Troen daglig dig bered Til hen i Fred at fare! Din Jesus favn, din Synd begræd! De Arme fød, de Røgne klæd, Din Tro at aabenbare– O Menneske, o Menneske! Du for Guds dom skal svare. 7 Trøst ikke paa, hvad du har gjort Af Godt og Ædelt, Høit og Stort, Alt efter Verdens Maade, Men siig: o Gud, i al min Stund Unyttig Tjener er jeg kun; Lad strenge Ret ei raade, O Jesu Krist, o Jesu Krist, Bed du for mig om Naade! Tune Title: [I denne Verdens Sorger sænkt]
Text

Her ligger jeg nu kold og stiv

Author: H. Thomissøn; Mikkel; Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #457 (1897) Topics: First Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Her ligger jeg nu kold og stiv I Lagen svøbt foruden Liv, Min Kind er bleg, min Mund er blaa, Ser jer i Speil, som om mig staa! 2 Her jordes al min Verdens Pris, Hver tænke derpaa, som er viis, Min Grav den er syv Fødder lang, Og dertil baade dyb og trang. 3 O Kvinde, Mand og Drot og Dreng, Drag dig til Minde den min Seng! Saa vorder Verdens Velde endt, Hvordan vi os har snud og vendt. 4 Thi Verdens Liv er ligervis Som den, der bygger paa en Is, Der kommer Veir, slaar Isen smaa, Det Hus kan der ei længer staa. 5 Jeg tænkte langt, men Tiden leed, Nu har mig Døden slaget ned, I Verdens Lyst jeg gjordes glad, Nu gives Mulden jeg til Mad. 6 Du Onde tænker ei derpaa, Mens du paa karsken Fod mon gaa, I Synd du lever al din Stund, Du grue maa af Hjertens Grund. 7 Tænk, dine Synder imod Gud! Mangfoldig har du brudt hans Bud; Det mon vel være Hjertens Nød, Du har ei Ven, naar du er død. 8 Fra al din Lyst og Liggend'fæ De skjule dig i Kiste-Træ, Og bær dig fort af Døren ud Fra Mammon din, den arme Gud. 9 Til Doms vi alle op skal staa, For Dommens Stol skal vi fremgaa; Basunen lyder: Døde, kom! Vi skulle staa for Herrens Dom. 10 Da maa det frem, hvad du har gjort, Hvad du har syndet, Lidt og Stort, Din Gjerning dømmer Gud med Skjel, Har intet glemt, det veed du vel. 11 Her hjælper Gaver ei og Bøn, Du fanger da din rette Løn; Dig skjuler da ei Taarn, ei Mur, Du arme, usle Kreatur! 12 De Onde døm's til Helveds Tvang, Der gjøres Tiden saare lang, I Ild og Kval de skulle staa, Vil gjerne dø, men leve maa. 13 De Gode times Ære stor, Til Himmels dømmer dem hans Ord, Thi Kristus, som for dem er død, Han frelser dem af Helveds Nød. 14 Se derfor dig i Tide om, Og lev i Troen og vær from, Til Jesum ene set din Lid, Og lev med ham til evig Tid! Languages: Norwegian

Pages


Export as CSV
It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or getting Hymnary Pro to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.