Browse Instances

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 21 - 30 of 342Results Per Page: 10 20 50

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524a (1897) Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rekker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass; Opholdelsen Languages: Norwegian Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524b (1897) Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og havd der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomster fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Topics: Femtende Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Høimesse; Fifteenth Sunday after Trinity Sunday; Barnekaaret; Adoption; Frihed for Bekymringer; Freedom from Concerns; Opholdelsen Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]

Hvad er dog Paaske sød og blid

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #221 (1890) Lyrics: 1 Hvad er dog Paaske sød og blid For dem, som kjende Naadens Tid, Og Syndens Jammer finde! I Jesu aabne Grav vi se, At alle Himle ad os le, Og Seierskrandse binde. Den Dag Vor Sag Og Elende Fik en Ende, Da vor søde Jesus han stod op fra Døde. 2 For vore Synder er han død, Til vor Retfærdighed han brød De stærke Dødens Porte. At han opstod, dit viser grant, At Synden ganske vist og sandt Er død og evig borte. Vor nat Er plat Overvunden Og forsvunden, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 3 Han er opstanden, det er godt, Den grumme Død til evig Spot, So før saa mægtig bruste; Han er opstanden, det er vist, Det sorte Riges magt og List Vor kjære Jesus knuste. Det Ord Skal hvor Jeg maa vanke, Af min Tanke Aldrg svinde: Jesus kunde dø og vinde. 4 Han er opstanden, det er stort, Og dermed er en Ende gjort Paa al min Ve og Jammer; Han er opstanden, det er nok, Min Grav, som var en Fangeblok, Er nu et Brudekammer. Al Nød, Sorg, Død Nu ei smerte Kan mit Hjerte, Gravens Hvile Synes nu ad mig at smile. 5 Nu er her Vei til Livets Land, Op Alle, følger, hvad I kan, Vor Frelser og vort Hoved! Han er opstanden! dette Ord Skal raabes høit paa denne Jord! Han være evig lovet! Vær glad, Guds Stad! Alle Tunger, Raaber sjunger Mod hinanden: Jesus er–han er opstanden! Topics: Første Paaskedag Aftensang; First Easter Sunday Evening Languages: Norwegian

Hvad er dog Paaske sød og blid

Hymnal: Kirkesalmebog #348 (1893) Lyrics: 1 Hvad er dog Paaske sød og blid For dem, som kjende Naadens Tid, Og Syndens Jammer finde! I Jesu aabne Grav vi se, At alle Himle ad os le, Og Seierskranse binde. Den Dag Vor Sag Og Elende Fik en Ende, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 2 For vore Synder er han død, Til vor Retfærdighed han brød De sterke Dødens Porte. At han opstod, dit viser grant, At Synden ganske vist og sandt Er død og evig borte. Vor nat Er plat Overvunden Og forsvunden, Da for søde Jesus han stod op af Døde. 3 Han er opstanden, det er godt, Den grumme Død til evig Spot, So før saa mægtig bruste; Han er opstanden, det er vist, Det sorte Riges Magt og List Vor kjære Jesus knuste. Det Ord Skal hvor Jeg maa vanke, Af min Tanke Aldrg svinde: Jesus kunde dø og vinde! 4 Han er opstanden, det er stort, Og dermed er en Ende gjort Paa al min Ve og Jammer; Han er opstanden, det er nok, Min Grav, som var en Fangeblok, Er nu et Brudekammer. Al Nød, Sorg, Død Nu ei smerte Kan mit Hjerte, Gravens Hvile Synes nu ad mig at smile. 5 Nu er her Vei til Livets Land, Op alle, følger, hvad I kan, Vor Frelser og vort Hoved! Han er opstanden! dette Ord Skal raabes høit paa denne Jord; Han være evig lovet! Vær glad, Guds Stad! Alle Tunger, Raaber, sjunger Mod hinanden: Jesus er–han er opstanden! Topics: Første Paaskedag Til Ottesang og Høimesse; First Easter Day High Mass; Herliggjørelsen; Herliggjørelsen; Glorification; Glorification Languages: Norwegian

Hvad er dog Paaske sød og blid

Author: Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #348 (1919) Lyrics: 1 Hvad er dog Paaske sød og blid For dem, som kjende Naadens Tid, Og Syndens Jammer finde! I Jesu aabne Grav vi se, At alle Himle ad os le, Og Seierskranse binde. Den Dag Vor Sag Og Elende Fik en Ende, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 2 For vore Synder er han død, Til vor Retfærdighed han brød De stærke Dødens Porte. At han opstod, dit viser grant, At Synden ganske vist og sandt Er død og evig borte. Vor nat Er plat Overvunden Og forsvunden, Da for søde Jesus han stod op af Døde. 3 Han er opstanden, det er godt, Den grumme Død til evig Spot, So før saa mægtig bruste; Han er opstanden, det er vist, Det sorte Riges Magt og List Vor kjære Jesus knuste. Det Ord Skal hvor Jeg maa vanke, Af min Tanke Aldrg svinde: Jesus kunde dø og vinde! 4 Han er opstanden, det er stort, Og dermed er en Ende gjort Paa al min Ve og Jammer; Han er opstanden, det er nok, Min Grav, som var en Fangeblok, Er nu et Brudekammer. Al Nød, Sorg, Død Nu ei smerte Kan mit Hjerte, Gravens Hvile Synes nu ad mig at smile. 5 Nu er her Vei til Livets Land, Op alle, følger, hvad I kan, Vor Frelser og vort Hoved! Han er opstanden! dette Ord Skal raabes høit paa denne Jord! Han være evig lovet! Vær glad, Guds Stad! Alle Tunger, Raaber, sjunger Mod hinanden: Jesus er–han er opstanden! Topics: Første Paaskedag Til Morgengudstjeneste og Høimesse; Easter Sunday; Første Paaskedag Til Aftengudstjeneste - Til Sekund Tekstrækkes Epistel; Easter Sunday Languages: Norwegian

Hvad er dog Paaske sød og blid

Author: H. A. Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #348 (1897) Lyrics: 1 Hvad er dog Paaske sød og blid For dem, som kjende Naadens Tid, Og Syndens Jammer finde! I Jesu aabne Grav vi se, At alle Himle ad os le, Og Seierskranse binde. Den Dag Vor Sag Og Elende Fik en Ende, Da vor søde Jesus han stod op af Døde. 2 For vore Synder er han død, Til vor Retfærdighed han brød De sterke Dødens Porte. At han opstod, dit viser grant, At Synden ganske vist og sandt Er død og evig borte. Vor nat Er plat Overvunden Og forsvunden, Da for søde Jesus han stod op af Døde. 3 Han er opstanden, det er godt, Den grumme Død til evig Spot, So før saa mægtig bruste; Han er opstanden, det er vist, Det sorte Riges Magt og List Vor kjære Jesus knuste. Det Ord Skal hvor Jeg maa vanke, Af min Tanke Aldrg svinde: Jesus kunde dø og vinde! 4 Han er opstanden, det er stort, Og dermed er en Ende gjort Paa al min Ve og Jammer; Han er opstanden, det er nok, Min Grav, som var en Fangeblok, Er nu et Brudekammer. Al Nød, Sorg, Død Nu ei smerte Kan mit Hjerte, Gravens Hvile Synes nu ad mig at smile. 5 Nu er her Vei til Livets Land, Op alle, følger, hvad I kan, Vor Frelser og vort Hoved! Han er opstanden! dette Ord Skal raabes høit paa denne Jord! Han være evig lovet! Vær glad, Guds Stad! Alle Tunger, Raaber, sjunger Mod hinanden: Jesus er–han er opstanden! Topics: Første Paskedag Til Ottesang og Høimesse; First Easter Day High Mass; Herliggjørelsen; Herliggjørelsen; Glorification; Glorification; Første Paaskedag Til Aftensang; First Easter Day For Evening Languages: Norwegian

Hvad er dog Paaske soed og blid

Author: Hans A. Brorson Hymnal: Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d163 (1903)

Hvad er dog Paaske soed og blid

Author: Hans A. Brorson Hymnal: Kirkesalmebog #d232 (1911) Languages: Norwgian

Hvad er, som jager Jesum bort

Author: Landstad Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #184 (1897) Lyrics: 1 Hvad er, som jager Jesum bort Til fremmed Land og Steder? Det er min Synd, som har det gjort, Min Synd og onde Seder. Det Had, som hin Herodes bar, Deraf min Deel jeg ogsaa har Endskjønt jeg Kristen heder. 2 Min Gud, jeg har ei elsket dig Saaledes, som jeg skulde, Jeg ikke har hengivet mig Min Frelsermand tilfulde. Du kom – og jeg slog paa dig Vrag, Jeg mindes mangen Udyds-Dag, Og Synde-Hjertets Kulde. 3 Det Lys, som kom med dig herned, Har op hos mig ei daget, Guds Naades Røst og Hilsens Fred Har jeg og ei optaget! Guds Ord, som alt miskundelig Os viser, Herre Krist, til dig, Jeg hen i Veir har slaget. 4 Vor Stolthed staar dig hart imod, O Himlens dyre Gave! Hvad du har kjøbt os med dit Blod, Det ville vi ei have! Du er blandt os med Vantro mødt, Ja hadet, spottet og udstødt Af von kalked' Grave. 5 Og gaar du bort, som Veien veed, Hvad skal der af os vorde? Vor Glæde, Trøst og Haab og Fred, Alt gaar med dig af Gaarde; Da slukkes ud alt Livsens Lys, Da blir det ret er øde Hus Og Hungers Dage haarde. 6 O Herre, straf os Arme ei Udi din store Vrede! O Herre Krist, gak ei din Vei, Bliv hos os her! vi bede; Er vi end et uværdigt Folk Bliv her, du store Sandheds Tolk, Tag, Konge, her dit Sæde! Topics: Søndag efter Nyaar Til Høimesse; Sunday after New Years High Mass; Tillid; Tillid; Trust; Trust; Søndag efter Nyaar Til Hoimesse; Sunday after New Years High Mass Languages: Norwegian

Hvad er, som jager Jesum bort

Hymnal: Kirkesalmebog #184 (1893) Lyrics: 1 Hvad er, som jager Jesum bort Til fremmed Land og Steder? Det er min Synd, som har det gjort, Min Synd og onde Seder. Det Had, som hin Herodes bar, Deraf min Deel jeg ogsaa har Endskjønt jeg Kristen heder. 2 Min Gud, jeg har ei elsket dig Saaledes, som jeg skulde, Jeg ikke har hengivet mig Min Frelsermand tilfulde. Du kom – og jeg slog paa dig Vrag, Jeg mindes mangen Udyds-Dag, Og Synde-Hjertets Kulde. 3 Det Lys, som kom med dig herned, Har op hos mig ei daget, Guds Naades Røst og Hilsens Fred Har jeg og ei optaget! Guds Ord, som alt miskundelig Os viser, Herre Krist, til dig, Jeg hen i Veir har slaget. 4 Vor Stolthed staar dig hart imod, O Himlens dyre Gave! Hvad du har kjøbt os med du Blod, Det ville vi ei have! Du er blandt os med Vantro mødt, Ja hadet, spottet og udstødt Af von kalked' Grave. 5 Og gaar du bort, som Veien veed, Hvad skal der af os vorde? Vor Glæde, Trøst og Haab og Fred, Alt gaar med dig af Gaarde; Da slukkes ud alt Livsens Lys, Da blir det ret er øde Hus Og Hungers Dage haarde. 6 O Herre, straf os arme ei Udi din store Vrede! O Herre Krist, gak ei din Vei, Bliv hos os her! vi bede; Er vi end et uværdigt Folk Bliv her, du store Sandheds Tolk, Tag, Konge, her dit Sæde! Topics: Søndag efter Nyaar Til Høimesse; Sunday after New Years High Mass; Tillid; Tillid; Trust; Trust Languages: Norwegian