Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 61 - 70 of 83Results Per Page: 10 20 50

Forsøger eder selv

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #355 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Forsøger eder selv, Om I i Troen ere, Om I ved Troens Kraft I Hjertet Jesus bære, Og om I følge ham I Kors taalmodig ind Med kjærlig Ydmyghed Og Troens rene Sind! 2 Vor Tro den er et Lys I Hjertet dybt forborgen, Som bryder deilig frem, Ret som den klare Morgen, Gjør Sjelen frydefuld, Anselig, deilig rig, Ny, ret forandert og I Sindet Jesu lig. 3 Den øser altid af Sin Jesu rige Gaver, Og deler gjerne med Sin Næste, hvad den haver; I Jesu kan den faa Alt hvad den ønsker sig, Hans Gunst opholder den Og gjør den seierrig. 4 Den tviler ei at faa, Hvad Gud i ordet lover, Og derfor, naar Gud vil, Sig ind i Modgang vover, Thi Troen føder Haab Af det, den har og ser, Gjør sig forsikret om, At finde altid mer. 5 Af Haab er Kjærlighed, Thi naar man ret befinder, Hvor sød en Gud vi har, Og evig har og finder, Saa bryder dette ud I Hjertens Kjærlighed Endog mod den, som er Os bitter gram og vred. 6 Guds Fiender vare vi, Dog vilde han os skjænke Sin egen kjære Søn; Hvor Faa, som det betænke! Naar denne Kjærlighed I Hjertet bliver tændt, I Øieblikket er alt Had og Nid bortbrændt. 7 Hvad Gud gjør os, det bOr Vi gjøre mod vor Næste; Naar Nogen gjør os Ondt, Vi søge deres Bedste, At bøde Andres Trods, Forfølgelse og Spot Med Forbøn, gode Ord, Og altid gjøre Godt. 8 Naar Gud ved meget Kors Os ret paa Prøve sætter, Tro gjør Taalmodighed, Som alt det Tunge letter; Den dæmper Kjødets Knur Og tager Bønnen fat, Og ved, at al vor Nød Gud Vei og Maal har sat. 9 Man lærer derudi Sin egen Magt at kjende, I Bønnen Nat og dag Til Jesum sig at vende, Foragter da sig selv, Forbander Verdens Lyst Og søger Trøst og Kraft Af Jesu milde Bryst. 10 Man holder sig til det, Som Jesus os fortjente, Faar derved Kraft sit Pund Og Gaver at forrente, Staar af fra Verdens Skik Og Kjødets frækkesind, Og ser kun alt paa Gud, Hvor man gaar ud og ind. 11 Prøv, om til saadant Liv Du haver Troens Kræfter, Thi det er christi Liv, Som Troen str"ber efter; Den gjør retfærdig først, Saa hellig, giver Lyst Til Godt: er dette nu At finde i dit Bryst? 12 O lad mig, Jesu, mig I Troen daglig øve, Saa skal mig ingen Ting Et helligt Liv berOve; Hvor Lyset er, der maa Jo Glandsen ytre sig. O, lær mig, at jeg ret Og altid følger dig! Languages: Norwegian

Farvel med dine Gange

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #356 (1890) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Evening Lyrics: 1 Farvel med dine Gange, Du vellystfulde Vei! Lad Andre paa dig prange, Jeg siger evig nei, Din Ende er for haard, Mig lyster ei at trine Paa Roser til den Pine, Som ingen Ende faar. 2 Farvel, du brede Stræde, Du ser mig aldrig mer! Bort, syndigt Selskabs Glæde, Som i din Jammer ler! Du er mig altfor led, Lod Andre tænke andet, Jeg kalder dig forbandet, Saa stor du er og bred. 3 Dig, rette Vie, jeg ynder, Som gaar til Himlens Land, Paa dig jeg nu begynder At trine, hvad jeg kan, At dræbe Kjød go Blod, Og Verdens Lyst forsage, Og har det end sin Plage, Saa er dog Enden god. 4 Velan, I fromme Hjerter! Jeg følger eders Trop Igjennem mange Smerter Til Himlens Glæde op; Lad møde, hvad der maa, Det har slet ingen Fare, Naar vi den Ondes Snare Kun ret forbi kan gaa. 5 O Jesu, se, hvor farlig Er vores Vandringsfærd, Hjælp, at vi vandre varlig, Og vær os altid nær! Vis os, hvordan vi skal I dine Fodsport ile, Saa kan vi snart os hvile I Himlens Brudesal! Languages: Norwegian

Go, labor on; spend and be spent

Author: Horatius Bonar Hymnal: Evangelical Lutheran hymnal #394 (1908) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Lyrics: 1 Go, labor on; spend and be spent, Thy joy to do the Father’s will: It is the way the Master went; Should not the servant tread it still? 2 Go, labor on; ’tis not for naught; Thine earthly loss is heavenly gain; Men heed thee, love thee, praise thee not; The Master praises-- what are men? 3 Go, labor on; enough, while here, If He shall praise thee, if He deign The willing heart to mark and cheer: No toil for Him shall be in vain. 4 Toil on, and in thy toil rejoice; For toil comes rest, for exile home; Soon shalt thou hear the Bridegroom’s voice, The midnight peal: "Behold, I come!" Languages: English Tune Title: MISSIONARY CHANT

O, vilde du betænke

Author: Ukjendt; Landstad Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #522 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evig; Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom her begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Gran, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O vilde du betænke

Hymnal: Kirkesalmebog #522 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

O, vilde du betænke

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #522 (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: Jesus: 1 O, vilde du betænke Min Pine og min Død! Jeg vilde Livet skjænke Dig for den evige Død, Og byde dig god Hvile, For alle Sorgens Pile, Ja Himlens Glæde sød. 2 Jeg haver dig ei vundet Med Sølv ei heller Guld, Mit Hjerteblod er rundet, Hvi er du mig ei huld? Men efter Verden higer, Ei sanser det, jeg siger: Den Gjør dig vaandefuld. 3 Hvo Rigdom sin begjærer I denne Armodsdom, Han faar, hvad Rust fortærer, Bli'r hjertetræt og tom; Den Rigdom, som gjør Sjæle Evindeligen sæle, Har i Guds rige Rum. 4 Thi lader eder nøie Med det, I have faa't, Min Fader skal tilføie Sit kjære Barn alt Godt; Til mig vend eders Længsel, I Verden har I Trængsel, I mig er Freden blot! 5 Se Liljerne i Enge, Hvor lystelig de staa! De har ei kjøbt for Penge Den Pryd, de have paa; Kong Salomon den rige For den smaa Blomst maa vige, Som jeg har klædet saa. 6 Se, alle de smaa Fugle Til Redet flyve snar', Og Rævene sin Hule Ved min Forsyning har; Selv har jeg ei en Pude, Mit Hoved paa at lude, For mig dog nok det var. 7 Er Himmel, Jord ei mine, Dens Herlighed, hvert Grand, Mon jeg da ei forsyne Mit Folk med Føde kan? Jeg Isra'l har bespiset, Dem rette Veien viset Til det forjetted' Land. 8 Saa lad ei Hjertet bløde I mine Fode-Trin For Klæder og for Føde, Den Sorg lad være min! Jeg eder vil forsyne, Agt Ordene kun mine, Og kom til mig herind! Menigheden: 9 Tak, Pris og Ære være Vor Gud i Evighed For sin den føde Lære, Som han os haver ted! Han give, at vi kunde Ret paa hans godhed grunde, Vor Sjæl til Salighed! Languages: Norwegian

Saa skal da Mammon vige

Hymnal: Kirkesalmebog #523 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Saa skal da Mammon vige, Og Verdens Trældoms Stand, Vor Jesu Naades Rige Det aldrig lide kan. Hvad skal Afguderi, Paa Verdens Sand at bygge I Jesu Kirkes Skygge? Nei, Naaden gjør os fri. 2 Lad spørge den, som ikke Guds søde Naade ser: Hvad skal jeg æde, drikke, Hvo skal mig klæde meer? Vil Hedninger end gaa, Med Verden sig at kvæle, Saa bør Guds Barne-Sjæle Det bedre dog forstaa. 3 O, hvilken Skam at løbe Fra Gud, som dyre lod Os Dødens Fanger kjøbe Med Jesu eget Blod, Og give sig hen i Den haarde Verdens Plage, Og ofre sine Dage Til evigt Slaveri! 4 Vil du ei andet have End Verden til din Skat, Saa er du jo en Slave I Trældom Dag og Nat, Før du kan noget faa; Og er dern noget vundet, Med Frygt er Sjælen bundet, At det igjen skal gaa. 5 Saa prøv dig nu i Grunden, Om du ei Verden har I Hjertet, Gud i Munden, Og dermed Sagen klar! Som Hykleren er van, Paa Mammon kun at haabe, Paa Gud sig dog beraabe, Det gaar umulig an. 6 Vil du det trolig mene, Din Gud at tjene her Saa være han alene Dig over al Ting kjær; Men er dig Verden stor, Og Alt i dine Tanker, Saa har du mist dit Anker, Og fegler uden Ror. 7 Men har I Gud til Fader, Han er at lide paa, Saa glædes kun, og lader Al Verdens Jammer gaa! Hvad skal unyttig Sorg, Om Næring tungt at spørge, Saa længe Gud vil sørge Og være eders Borg? 8 Er Himlens Slot vort eget, Gud selv og hvad han har, Hvad er dog dette meget! Jo Sagen er for klar At kunne tvile paa, Om og vort Legems Næring, Saa kort en Reises Tæring, Er hos vor Gud at faa. 9 Kun frisk, I fromme Hjerter! Og sænker eder ned Med alle eders Smerter I Jesu Kjærlighed! Du Guds udvalte Flok, Stræv kun af alle Kræfter, At følge Jesum efter, Saa har og faar du nok. Languages: Norwegian

Hvad er det godt i Jesu Arme

Author: Ulrik von Bonin; Brorson Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #524 (1919) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Hvad er det godt i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesus i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og mer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristus dig udvalgte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Hymnal: Kirkesalmebog #524 (1893) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se, hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rækker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian

Hvad er det godt, i Jesu Arme

Author: U. B. v. Bonin; Brorson Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #524a (1897) Topics: Fifteenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Hvad er det godt, i Jesu Arme Som Skjødebarn at sove ind, Og ved hans Naades Bryst sig varme med et fra Sorgen friet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene bære, Hans Trosfasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forblevet, Og har sig med sit Blod forskrevet, At føre dig den rette Vei. 2 Hvor daarligt som en Hedning fare I alle Jammers Torner ind! Du kunde dig den Møie spare, Og favne Jesum i dit Sind; Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme, At se hvad han af Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jo endnu er ubeskaaret, Og evig, evig bliver ved. 3 Hvi vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det første givet, Dig og det andet give vil. Den, Sjælen Himmel-Spise rekker, Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Han Legemet skal og betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Ja hver en Skabning, smaa og stor, De tyde i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor. Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjør Mark og Skov til Pardiser, Og meer, end vi vor Herre priser, At vi maa skamme os ihjel. 5 Se Liljen i de grønne Dale! Hvo har vel smykket denne Brud? Hun skulde, om hun kunde tale, Dig skjelde for en Tistel ud. Blandt Torner ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle Blomsters fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende, Og vise dig til Gud henop. 6 Der ser man dem i deres Smykke Saa alle Tider mildt at le, At Salomon i al sin Lykke Mod den kun ringe var at se. Kan gud et græs saa høit begave, Hvad skal du da, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Deel, vi bruge her i Live, Er ikke megen Kummer værd, Een Ting er nødig ret at drive, Og tage sig af Hjertet nær. Hvor mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv paatager, Og bærer sorgen i sit Byrst Da tidt, naar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes, Til Hjertens Glæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei fratage, Men glæd dig dermed til din Død: At Gud i Kristo dig udvalte, Og alle dine Taarer talte Har afmaalt al din Gang og Vei; O, lad dig det dog engang sige, Din Gud han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei. Languages: Norwegian Tune Title: [Hvad er det godt i Jesu Arme]