Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 80 of 492Results Per Page: 10 20 50

Den gamle Adams Sind

Hymnal: PSNE1890 #71 (1890) Lyrics: 1 Den gamle Adams Sind med Verdens Frygt sig piner, Vil gjerne tækkes hver, og holde gode Miner. Den Frygt ved Herrens Kraft Hver trine under Fod, Som Jesum have vil, det koste Liv og Blod! 2 At tro paa Jesum og ham gjerne at bekjende, Det er den sikre Vei, som faar en salig Ende, Til Himlen skal man gaa med Hjertens ydmygt Sind, Dog Ingen tænke, han vil stjæle sig derind. 3 Naar Gud ved Ordets Lys en Sjæl af Synden vækker, Flux Satan Anfald gjør og den tilbagestrækker; Lad blive, siger han, og fly dog Verdens Skam, Lad Ulven dig ei se, du taabelige Lam! 4 Saa viser han en Vei, at baade Læg og Klerke Kan tjene Gud saa vel, og Ingen det skal mærke; Han siger: Kjærlighed og Tro kan Ingen se, Frygt Guds saaledes, at dig Andre ei bele. 5 Ak Gud, hvor Mangen har han fast i denne Strikke, Som baade efter Gud og Verden sig vil skikke; Det Skriften kalder dog en plat Umulighed, Ret som at stige op, idet man stiger ned. 6 Hvad for os haver gjort, Guds Søn af Himmerige, Det er en Sag, som snart al Verden ved at sige; Dag vil den samme Mund ei være ham bekjendt, Som siger, at hans Død os Livet har fortjent. 7 Han skammede sig ei, al Verdens Skam at bære, For Gud og Verden en forbandet Ting at være, Vor Blusel skjulte han, selv taalig drak vor Spe, Og neppe man sig dog om efter ham vil se. 8 Men, hvad vil dette faa omsider for en Ende? Paa Dommens Dag han dem for Sine ei vil kjende, Det staar med klare Ord; o, give Gud, det stod Os alle prentet ind i inderst' Hjerterod! 9 Da gik og søgte man slet ingen anden Ære, End i et helligt Liv sin Frelsers Spot at bære, Da blev hans Aag os sødt, hans Byrde kjær og let, Da blev man ikke paa saa kort en Vei saa træt. 10 Men Verdens Frygt er fuld af baade Skam og Plage, Den ene Fod vil frem, den anden vil tilbage; Man frygter for en Sky, at den vil falde ned, Og vover yderlig sin Sjæl og Salighed. 11 Saa gaar det, naar et Saar ei ret af Grunden heles; Og selv om det er sket, naar Hjertet siden deles, Du bliver Sjælen vild, nil baade til og fra, Ei ret fra Porten ud og op paa Golgatha. 12 I Fromme, ser I ret det smukke Himmerige? O, løber, lige godt, hvad Andre dertil sige; De faa at snakke hen, som bedre ei forstaa, Og sligt er ikke værd engang at tænke paa. 13 Den Vei, Guds Søn har lært, een maa vi altid følge, Og det for ingen Mand i Ord og Gjerning dølge; Saa vaagner Mangen op af Sikkerhedens Nat, Naar Lyset bliver ret paa Lysestagen sat. 14 Op, Zion! det er Tid, at Lunkenhed har Ende, Enhver med Hjertens Lyst sin Jesus frit bekjende, Og agte ikke paa den Tidens korte Ve For Glæden, at man skal sin Jesus evig se! Topics: Fjerde Søndag i Advent; Fourth Sunday in Advent; Jesu Efterfølgelse; Following Jesus Languages: Norwegian

Hvi vil du dig saa klage

Hymnal: PSNE1890 #72 (1890) Lyrics: 1 Hvi vil du dig saa klage Og give, kjære Sjæl? Dig saa med Sorrig plage? Tro dog din Frelser vel, Vær dog i hannem fro, Han ved din Sag at vende Til god og lyksom Ende, Det skal du stadig tro. 2 Han aldrig dem forlader I nogen Modgangs Tid, Som kjende ham for Fader Og slaa til ham sin Lid; Ser det end farligt ud, Saa tør du dog ei grue, Du skal dog Frelse skue Fra al Miskundheds Gud. 3 Han aldrig monne glemme, Hvad Nød du er isted, Thi skal du dig ei græmme, For Mennesker er vred; Kun ti, og lid og bi, Vil han dig Hjælp tilskikke, Saa kan al Verden ikke Der gjøre Hinder i. 4 Om Satans Hær end sværmer, Saa er dog Gud din Borg, Som altid dig beskjermer, Og redder af al Sorg; Om hele Helvede Sig ind imod dig sætter, Det intet dog udretter, Guds Vilje dog maa ske. 5 Skal det og hart tilgange, Saa vrid dig ei derved, Det gaar saa andre Mange I denne Usselhed; Langt bedre det dog er Med Guds Folk her at lide, End finde hisset qvide I evig Døds Ufærd. 6 Lad dig derfore nøie Med det i Jesu Navn, Som Gud vil selv tilføie, Det alt er til dit Gavn; Dit Haab paa ham kun stil, I hvad der gaar tilhaande Dig frelse af al Vaande Han baade kan og vil. 7 Derfor jeg ham hengive Mig vil og al min Id; Gud unde mig at blive Derved til evig Tid; Det alt behager mig, Som Herren selv behager, Jeg ved, han Omsorg drager For mig saa faderlig. Topics: Fjerde Søndag i Advent Aftensang; Fourth Sunday in Advent Evening; Taalmodighed og Hengivenhed i Guds Villie; Patience and Devotion in the Will of God Languages: Norwegian

Op, glædes Alle, glædes nu

Hymnal: PSNE1890 #73 (1890) Lyrics: 1 Op, glædes Alle, glædes nu, Med Fryd opfylder Sind og Hu I Herren eders Glæde! Thi Jesus han er nu saa nær, Og vil, fordi han har os kjær, Udi vort Kjød sig klæde. 2 Bort Sorg, og krænk ei mer vort Sind, Guds Glæde lukke vi nu ind, At vi kan Jesum favne Med Bøn og Hjertens Tak og Tro; I hannem skal vort Haab og Ro Sin Glæde aldrig favne. 3 Din Fred, o Gud, som overgaar Alt det, som Sind og Sans formaar, Vort Sind og Hjerte vare I Christo Jesu, at vi maa Saa stor en Juleglæde faa, Som aldrig kan forfare! Topics: Fjerde Søndag i Advent Aftensang; Fourth Sunday in Advent Evening Languages: Norwegian

Fra Himlen høit kommer vi nu her

Hymnal: PSNE1890 #74 (1890) Lyrics: 1 Fra Himlen høit komme vi nu her; Nu Tidend' baade gaa og kjær, Glad Budskab føre vi eder til, Derom vi sige og sjunge vil. 2 Et Barn er født af Menneskens Kjøn, Udaf en Jomfru ren og skjøn, En liden Søn baade fager og fin; Han vil være Lyst og Glæde din. 3 Christus for Gud og Herre er fød, Han vil eder fri udaf al Nød, Han selv vil v"re eders Frelsermand Og løse eder af Syndens Baand. 4 Han vil eder give Salighed, Som eder Gud Fader har bered, at I allesammen i Himmerig Skal leve med os evindelig. 5 Saa giver nu vel Agt derpaa, Alt I strax hen til Bethlehem gaa, Der finde I Barnet i Krybben lagt, Som Verden opholder med sin Magt. ____________ 6 Saa lader os glædes i Hjerte og Sind Og gaa med de Hyrder til Barnet ind Og se, hvad Himmelgave skjøn, Gud har os givet i sin Søn. 7 Mit Hjerte, vær glad og se dig om, Hvad ligger vel der i Krybberum? Hvis Barn er dit? Hvad hedder han? Det Christus er, baade Gud og Mand. 8 O vær velkommen, du ædle Gjest! For Synderes Skyld du kommen est I dette Elende herned til mig, Aldrig kan jeg fuldrakke dig. 9 O Herre, al Verdens Skaber god! Hvad est du kommen i stor Armod, Paa Græs og Hø ligger du herned Hos Oxe og Asen i Usselhed. 10 Var Verden end dobbelt saa fid og lang, Da var den dig en Seng vel trang Og dig ikke værd, var den end fuld Af Ædelstene, Perler og Guld. 11 Dit Fløil og Silke, du liger paa, Er arme Klude og Hø og Straa, Derpaa du, Konge saa stor og rig, Ret pranger, som var det dit Himmerig. 12 Saalunde det har behaget dig Den Sandhed at forkynde mig, At Verdens Ære og Magt og Guld For dig kun gjælder som StOv og Muld. 13 O hjertenskjære Jesu Christ! Gjør dig en ren Seng i mit Bryst, Og hvil dig i mit Hjertes Skrin, At jeg ei glemmer Velgjerning din. 14 Derfor jeg altid kan være glad Og hjertelig frydes med Sang og Kvad Og synge dig ret en Julesang Med Hjertens Lyst og liflig Klang. 15 Gud være lovet i høieste Thron', Som os har skjænkt sin eneste Søn, Derved sig glæder all' Engelskar' Og synge os et saligt Nytaar. Topics: Første Juledag; First Christmas Day Languages: Norwegian

Den signede Dag er os beted

Hymnal: PSNE1890 #75 (1890) Lyrics: 1 Den signed Dag er os beted, Thi maa vi freidig kvæde, Christus er fød, det er nu sked, Thi maa vi os vel glæde. Han er et Barn saa underligt, Fagert og skjønt og lysteligt Alt inden sin Manddoms Ære, Hans Magt der er utænkelig, Hans Kraft den er ukrænkelig Alt inden sin Guddoms Ære. 2 Den Moder hum er Datter her, Og Sømmen, han er Fader, Hvo haver hørt slig sælsom Færd, At Gud jeg føde lader! Den Svend han haver Herremagt, Paa alle Ting saa giver han Agt, Det gaar over alle Sinde! Han baade nær og langfra er; Derover undres maa enhver, det gaar over alle Sinde! 3 Den, som har Alting i sin Bold Og Himlen haver at raade, Han fødtes i en Asenstald, For Oxen og Asen baade. Han Sol og Maane haver gjort, Al Verden skabte han med et Ord, Planeter og alle Stjerner; Han hvilters, i en Krybbe saa trang, For Mennesket vilde han lide den Tvang, Vi glædes i hannem saa gjerne. 4 Christ er fød af en Jomfru ren, Guds Søn er Menneske vorden, Som Rosen springer af Liljegren, Imod Naturens Orden; Han fødtes af en Jomfru ung, Hendes Byrde var let og ikke tung, Det kunde vel Jesus raade; Guds Søn han laa ved Moderbryst Og diede som Barn med Lyst, Stort Under overmaade! 5 Som Solen ganger gjennem et Glar, Og det vorder intet til Skade, Saa er Maria en Jomfru klar Udaf den Helligaands Naade. Og salig er den Barne-µo'r, Som Herren Gud gav Naaden stor, At hun skulde Jesum føde, Og saligt er det Liv, ham bar, Han, som selv Livets Fyrste var Og frelste os af Møde. 6 Den Keiser lad byde over alt sit Land, Han lod det Folk beskrive, Al Verden stod da til hans Haand, de skulde ham Skatten give. Op stod Maria og Joseph glad, Saa fore de til Bethlehems Stad, De kunde ikke længer komme; Og der det led til Midnatstid, Da fødtes den Herre baade mild og blid Os alle til Glæde og Fromme. 7 Den Engel taler til Hyrderne saa, Han sik saa vel til Orde, Der han fandt dem paa Marken gaa Og vogte deres Hjorde: Nu Himmeriges Konge er fød, Al Verdens Sorrig er forød, Det maa vi visselig agte; Han er en Herre over Engle chor, En Høvding over dem, paa Jorden bor, Fager i alle sine Fagter. 8 Den Herre Gud, som os har skabt, Lod sig dertil bekvemme, At frelse dem, som var fortabt, Alt ud af Djævelens Gjemme; Forlad os det, som vi have brudt, Und os at gjøre, som for dig er godt, Bor Hu fra Synden vende; Lad os leve i stadig Tro, Med dig at blive i evig Ro Og Fred foruden al Ende. Topics: Første Juledag; First Christmas Day; Guds Ord; God's Word Languages: Norwegian

I denna søde Juletid

Hymnal: PSNE1890 #76 (1890) Lyrics: 1 I denne søde Juletid Tør man sig ret fornøie, Og bruge al sin Kunst og Flid, Guds Naade at ophøie; Ved ham, som er i Krybben lagt, Vi vil af ganske Sjælemagt I Aanden os forlyste; Din Lov skal høres, Frelsermand! Saa vidt og bredt i Verdens land, At Jorden den skal ryste. 2 En Søn, den Søn af Davids Rod, Som og er Gud tillige, For Verdens Synders Skyld forlod Sit søde Himmerige; Det var ham svart at tænke paa, at Verden skulde undergaa, Det skar ham i hans Hjerte; I saadan Hjertens Kjærlighed Han kom til os paa Jorden ned, At lindre vores Smerte. 3 Vor Tak vi vil frembære da, Endskjønt den er kun ringe; Hosanna og Halleluja Skal allevegne klinge; Guds Art er kommen i vor Leir, Thi sjunge vi om Fryd og Sei'r, Mens Hjertet sig kan røre; Vi sjunge om den søde Fred, At Helvede skal skjælve ved Vor Julesang at høre. 4 Gud er nu ikke længer vred, Det kan vi deraf vide, At han har sendt sin Søn herned For Verdens Synd at lide; Det vorde vidt og bredt bekjendt, At Gud sin Søn for os har sendt Til Jammer, Ve og Vaade; Hvo vilde da ei være fro Og lade al sin Sorg bero Paa Jesu søde Naade. 5 Som Natten aldrig er saa fort, Den jo for Solen svinder, Saa farer al min Kummer bort, Naar jeg mig ret befinder, At Gud saa hjertens inderlig Af Evighed har elsket mig, Og er min Broder vorden; Jeg aldrig glemmer disse Ord, Som klingede i Englechor: Nu er der Fred paa Jorden. 6 Og blandes end min Frydesang Med Graad og dybe Sukke, Saa skal dag Korsets haarde Tvang Mig aldrig Munden lukke; Naar Hjertet sidder mest beklemt, Da bliver Frydens Harpe stemt, At den kan bedre lyde, Saa Korset selv, naar Jesus vil, Maa ogfaa hjælpe Sjælen til Med Salmer at udbryde. 7 Halleluja! vor Strid er endt. Hvo vilde mere klage? Hvo vilde mere gaa bespændt I disse Frydedage? Syng høit i Sky, Guds Kirkeflok: Halleluja! nu har jeg nok; Den Lyst er uden Lige1 Halleluja! Halleluja! Guds Søn er min, jeg gaar herfra Med ham til Himmerige. Topics: Første Juledag; First Christmas Day Languages: Norwegian

Et Barn er født i Bethlehem

Hymnal: PSNE1890 #77 (1890) Lyrics: 1 Et Barn er født i Betlehem, I Betlehem, Thi glæder sig Jerusalem, Halleluja, Halleluja. 2 Han lagdes i et Krybberum, Et Krybberum Ei Ende har hans Herredom. Halleluja, Halleluja. 3 Men Oxe der og Asen stod, Og Asen stod, Og saa den Gud og Herre god, Halleluja, Halleluja. 4 Af Saba kom de Konger tre De Konger tre, Guld, Røgels', Myrra ofred de. Halleluja, Halleluja. 5 Han fødtes af en Jomfru skjær, En Jomfru skjær, Foruden Mand hans Fødsel er. Halleluja, Halleluja. 6 Vort Kjød og Blod han paa sig tog, Han paa sig tog, Uskab af Djæv'len blev han dog. Halleluja, Halleluja. 7 I Kjød og Blod er han os lig, Er han os lig, I Synden er han os ulig. Halleluja, Halleluja. 8 Dermed gjør han os lig med sig, Os lig med sig, Og fører os til Himmerig. Halleluja, Halleluja. 9 For denne samme Naadens Tid Den Naadens Tid Ske Herren Lov i Evighed! Halleluja, Halleluja. 10 Lov, Pris og Ære i Evighed, I Evighed, Ske den hellig' Tresoldighed! Halleluja, Halleluja. Topics: Første Juledag; First Christmas Day Languages: Norwegian

Et Barn er os ved Herrens store Naade

Hymnal: PSNE1890 #78 (1890) Lyrics: 1 Et Barn er os ved herrens tore Naade til Verden fød, som Esaias spaade; En Søn er os af Himlens throne givet, Som selv er Livet, os af Himlens throne givet, Som selv er Livet. 2 Se, christen Sjæl, til denne Søn og Herre, Som haver Herredom, stor Magt og Ære; Du kan i DrOvelse dig til hans V"lde I Troen helde. 3 Han kaldes Underlig, og kom til Vade Af Himlen ned, o Under overmaade! Vort Kjød og Blod, ja Dødens Ve og Plage, Paa sig at tage. 4 Han kaldes Raad, han vil dig vel regjere, Naar Raad dig fattes, din Raadgiver være; Og vil, naar du kun lader hannem raade, Dig ei forlade. 5 Han kaldes gud og haver Guddoms Styrke, Han er Immanuel, som du skal dyrke; Gud er med dig, hvo kan imod dig v"re, Dig at fortære? 6 Han kaldes Kjæmpe, som den gamle Slange Slet overvandt og gjorde til en Fange; Du kan vist Djæv'len, Sund og Døden dæmpe Ved denne Kjæmpe. 7 Han kaldes evig Fader, thi hans Hjerte Forbarmes over dig i Nød og Smerte; Ved denne Fader, hvilken dig forløste, skal du dig trøste. 8 Han kaldes Fredens Fyrste; Fred paa Jorden, Som Engle sjunge, er ved hannem vorden; Du finder for din Synd og Datans Pile I Jesu Hvile. 9 Ved saadan Naade skal du dig ret glæde Og med din Lovsang frem for Herren træde; Gud Fader, Søn og Hellig-Annd tillige Din Tak at sige. Topics: Første Juledag; First Christmas Day Scripture: Isaiah 9:6 Languages: Norwegian

Lovet være du Jesu Christ

Hymnal: PSNE1890 #79 (1890) Lyrics: 1 Lovet være du Jesu Christ, At du menneske vorden est, Født af en Jomfru ren og klar, Thi glæde sig alle Engle-Skar'. Kyrie eleis! 2 Den evige Faders enest Søn Er født for os til stor Trældom; Vort krænkeligt Kjød han paa sig tog, Deri sig klædte det evige God'. Kyrie eleis! 3 Den, som Alverden ei rumme kan, I Jomfruens Skjød saa ligger han, Han vorden er et Barn saa spæd, Hvem Himmel og Jord opholdes ved. Kyrie eleis! 4 Det evige Lys gaar nu herind, Som giver al Verden et ny Skin, Som lyser for os ved Midnatstid, At vi kunne kjende vor Fader blid. Kyrie eleis! 5 Gud Faders Søn som selv Gud er, En Gjæst er vorden i Verden her, Og fører af den jammerlig' Dal Og giver os Arv i Himmerigs Sal. Kyrie eleis! 6 Han er paa Jorden kommen arm, At han vilde sig over os forbarm' Og os i Himmerig gjøre rig;, Hans Hellige Engle at være lig. Kyrie eleis! 7 Alt dette haver han os tilvendt, Derpaa vi have hans Kjærlighed kjendt; Derved sig glæde al Christenhed Og takke hannem i Evighed! Kyrie eleis! Topics: Første Juledag; First Christmas Day Languages: Norwegian

Os er i Dag en Frelser fød

Hymnal: PSNE1890 #80 (1890) Lyrics: Os er i Dag en Frelser fød, Guds Salvede i vores Kjød, En Herre til Guds Ære; Nu er han fød i Davids Stad, den Søn, som Englene tilbad, Velsignet evig være! Min Sjæl! Kjend vel Denne Naade, Fri fra Vaade, Mæt dit Øie Ved Opgangen af det Høie. Topics: Første Juledag; First Christmas Day Languages: Norwegian