Hymnal: Kirkesalmebog #165 (1893) Topics: Søndag mellem Jul og Nyaarsdag Til Aftensang; Sunday between Christmas and New Years Day For Evening; Troen til Guds Naade i Kristo; Faith in God's Grace in Christ; Kjærlighed til Næsten; Love to the Almighty; Bønnen; Bønnen; Prayer; Prayer; Nyarsdag Til Aftensang; New Years Day For Evening; Første Søndag efter Paaske Til Aftensang; First Sunday after Easter For Evening Lyrics: 1 Vor Tro er den Forvisning paa,
At vi Guds Naade have,
Som ingen af sig selv kan saa,
Men som er Aandens Gave;
Den faste Grund, i Hjertet lagt
Ved Ordet om den Naadepagt,
Som er i Kristo stiftet.
2 Den er et fast og stærkt Bevis,
Som Gud i Hjertet skriver,
At han os, sig til evig Pris,
I Kristo Naade giver,
Saa vi ei meer i Tvilen staa,
Men gribe med stor Sjæls Attraa
Til Jesu Død og Vunder.
3 Et eget Væsen er vor Tro,
Et meget mægtigt Gode,
Som kjendes udi Sjælens Ro
Og gjør os vel til Mode,
Hvad ingen ser, det ser den grant,
Og veed, at det er evig sandt,
Hvad Gud i Ordet lover.
4 Usynlige og høie Ting
Kan Troen se og høre
Og midt i Sukke Frydespring
Mod Naadens Solskin gjøre:
Gud er min Gud! og ved hans Aand
Jeg har alt Himlen i min Haand,
Thi Jesus i mig lever!
5 Hvad vil nu Satans hele Hær
Med mine Synder gjøre?
Lad ham den alle, hver især,
Mig haardt til Hjertet føre;
Jeg veed vel, at min Synd er stor,
Men Jesus siger i sit Ord:
De ere dig forladte.
6 Det Ord, det Ord mig giver Ro
Og er mit faste Anker,
Naar Satan stormer mod min Tro
Med mange Tvilens Tanker.
Hvad agter jeg hans Trusel meer!
Min Tro Guds milde Hjerte ser,
Igjennem Jesu Vunder.
7 Er Troen ofte svag, især
Naar jeg af Korset trænges,
Saa maa dog Troen være der,
Saafremt kun Sjælen længes
At finde Hjælp, og merke kan
Af Haabet kun det mindste Grand,
Saa er der Tro i Hjertet.
8 Imidlertid formerer sig
Vor Tro, des meer vi kjæmper,
Især naar Gud tidt underlig
Vor Fiende slaar og dæmper,
Saa vi i Troen haabe kan,
Om end i Korsets mørke Stand
Vi ingen Hjælp kan skue.
9 Jeg veed, paa hvem min Tro er sat,
Ham faar man mig at unde;
Den, som har Gud til Hjerte-Skat,
Skal aldrig gaa til Grunde.
Vel den, som hygger fast paa Gud,
Lad det end tumles ind og ud,
Han staar, naar al Ting falder.
10 Saa vil jeg da i denne Tro
Mit ganske Levnet føre,
I Jesu Værdskylds søde Ro
Mit Hjerte trøstigt gjøre;
Hans Aand er mig et Pant derpaa,
At endelig min Tro skal faa
En sød og salig Ende. Languages: Norwegian
Vor Tro er den Forvisning paa
My Starred Hymns
My FlexScores
My Hymnals
My Purchased Files
