Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 71 - 80 of 162Results Per Page: 10 20 50

Jesu, dine dybe Vunder

Author: Heermann; N. Arctander Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #15 (1897) Topics: First Sunday in Lent High Mass Lyrics: 1 Jesu, dine dybe Vunder Og din smertefulde Død Trøster mig i alle Stunder Udi Livs og Sjæle-Nød. Falder noget Ondt mig ind, Straks jeg tænker i mit Sind Paa din Pine, som forbyder Mig at drive Skjemt med Lyder. 2 Om mit Kjød og Blod vil skjænke Sig med Syndelysters Skaal, Hvad du leed, jeg monne tænke, Og straks finde Ro og Taal. Sætter Satan ind paa mig, Som mit Skjold jeg viser dig, Dine Saar og Blode-Strømme, Straks maa han tilbage rømme. 3 Om mig Verden vil forlede Hen paa Lysters brede Plan, Hvor der er kun syndig Glæede, Jeg da skuer, Frelsermand, Dine Piners Byrde svar, Du for mig udstandet har, Saa kan jeg i Alvor blive, Og al Verdens Lyst fordrive. 4 Ja mod al Ting, som mig krænker, Give dine Vunder Kraft, Naar sig Hjertet i dem sænker, Finder jeg ny Levesaft; Din den himmelsøde Død Vender al min Nag og Nød:– At du Salighed mig bragte, Da du Døden for mig smagte. 5 Jeg paa dig min Tro har grundet, Du min ene Tilflugt sand, Og din Død har Do∂en bundet, Saa den mig ei døde kan; At jeg haver Deel i dig, Trøster, trygger, redder mig, Og din Naade mig har givet, At staa op til Lys og Livet. 6 Har jeg dig udi mit Hjerte, Du al Godheds Kilderspring, Jeg da finder ingen Smerte, End i Dødens sidste Sting. Ingen Fiende skader mig, Naar jeg skjuler mig i dig, Hvo med dine Saar sig dækker, Ham til5f Livet du opvækker. Languages: Norwegian Tune Title: [Jesu, dine dybe Vunder]

Vor Gud han er saa fast en Borg

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #171 (1890) Topics: First Sunday in Lent Lyrics: 1 Vor Gud han er saa fast en Borg, Han er vort Skjold og Bærge, Han hjælper os af Nød og Sorg Og veed os vel at bjerge; Den gamle Fiende led Er nu for Alvor vred, Stor Magt og Argelist Hans rustning er forvist, Paa Jord er ei hans Lige. 2 Vor egen Magt er Intet værd, Vi vare snart forlorne, Men for os slaar med herrens Sværd den af Gud selv Udkaarne; Spør du, hvad Navn han bær, Det Jesus Christus er, Hærskarers Herre purd, Der er ei anden Gud, Han Marken vil beholde. 3 Om Verden fuld af Djævle var, Som os opsluge vilde, Vor Frygt er dog slet ei saa svar, De maa sin Vrede spilde; Ei Verdens Fryste mer Hvor grum han end sig ter, Skal krumme os et Haar, Som dømt og lænket gaar, gaar, Et Guds Ord kan ham fælde. 4 Og Ordet skal de lade staa, Og dertil Utak have, Thi Gud vil selv frem med os gaa Alt med sin Aand og Gave; Og tage de vort Liv, Gods, Ære, Børn og Viv, Lad fare i Guds Navn, Det bringer dem ei Gavn; Guds Rige vi beholde. Languages: Norwegian

Fromme Gud! for dig jeg klage

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #172 (1890) Topics: First Sunday in Lent Lyrics: 1 Fromme Gud! for dig jeg klage Maa min Sjæls Elendighed, Skjønt dit Øie selv min Plage Bedre, end jeg, ser og ved; Jeg stor Afmagt føle maa, Naar min Tro kal Prøve staa, Og den grumme Helvedløve Vil mig den af Hjertet røve. 2 Du, min Gud, som Alting kjender, Ved, jeg Intet selv formaar, Men fra dine Almagtshænder Venter alle Naadekaar; Findes noget Godt i mig, Det alene er af dig, Ja din Naade maa mig give, Udi Naadens Stand at blive. 3 O, min Gud, jeg dig opleder Nu udi min store Nød, Hør, hvor hjerteklemt jeg beder: Fri mig fra al Storm og Stød. Gjør til Intet Satans Værk, Gjør min svage Tro saa stærk, At jeg ei mistrøstig bliver, Men mig Christo overgiver. 4 Jesu, du al Godheds Kilde, Som ei nogen Sjæl forsmaar, Der er svag og lider ilde, Men forbinder Hjertets Saar: Om den Tro, som Dine har, Som et Senepskorn kun var, Vilde du dem dog forjætte Store Bjerge at forsætte. 5 Lad mig Naade for dig finde, Nu jeg er saa sorrigfuld, Hjælp mig selv at overvinde, Ellers kastes jeg omkuld; Styrk min Tro i denne Færd, Og forlen mig Aandens Sværd, Dermed kan jeg Fienden dræbe, Som min Sjæl vil efterstræbe. 6 Hellig-Aand, dig altid være Med Gud Fader og Guds Søn Lige Magt og lige Ære! Bøi dit Øre til min Bøn, Du, som haver selv antændt Al den Tro i mig er kjendt, Du fremdeles mig regjere, Og dit Værk i mig formere! 7 Du din Hjælp mig ville sende, O du ædle Sjælegjæst! Og den Gjerning selv fuldende, Hvis Begynder du dog est; Pust selv op den liden Gnist, At jeg efter Livets Frist Langer Troens Maal med Ære, Og kan Seierskronen bære! 8 Gud, den alle guder vige, Hellige Treenighed! Jeg ei ved af Hjælp at sige Uden den, du sender ned, Stat mig bi, naar Satan sig Nærmer at bestorme mig, Vil mig Svage undertvinge Og mit Sind til Mishaab bringe. 9 Drag mig af hans Garn og Lænker, Som han ser mig haver fat; Lad ham feile i de Rænker, Han opfinder Dag og Nat; Giv mig Styrke, Mod og Lyst At udholde hver en Dyst, At jeg troligen maa kjæmpe Og min Fiende kraftig dæmpe! 10 Ræk dit svage Barn, som glider Og paa trætte Fødder staar, Naadens Haand den Stund jeg lider, Indtil Nøden overgaar, Led mig varlig som e Smaa, Saa ei Fienden rose maa, At han har et Hjerte fældet, Som til dig sig have hældet. 11 Du er ene al min Styrke, Klippe, Slot og faste Borg, Som jeg vil af Hjertet dyrke, Som kan lette al min Sorg; Kom til Hjælp, til Trøst, til Fryd, Stans Pile sønderbryd, Ja ham selv lad gaa med Skamme Til sit Sted i Helveds Flamme! 12 Jeg i alle mine Dage Rose vil din stærke Arm, At du haver endt min Plage Og afvendt min Sjæleharm; Ei alene vil jeg her, men og evig hos dig der I dig Englechor udsjunge, Gud, din Lov med Røst og Tunge. Languages: Norwegian

Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #173 (1890) Topics: First Sunday in Lent Lyrics: 1 Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar; Min Sjæl skal altid tænke, At Satan allevegne staar I Veien med sin Lænke; Hans skjulte Helvedbrand Mig let forvilde kan, Naar jeg ei paa min Skandse staar; Jeg gaar i Fare, hvor jeg gaar. 2 Jeg gaar i Trængsel, hvor jeg gaar; Mod Synden skal jeg stride, Om Gud med Korsets Ris mig slaar, Det skal jeg taalig lide; Tidt ingen Vei jeg ser, Hvor jeg kan vandre mer, Naar Modgangs-Taage om mig staar; Jeg gaar i Trængel, hvor jeg gaar. 3 Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar, Og veed mig ikke sikker, Ei nogen Dag og Time, naar Han har mig alt i Strikker: Et lidet Aandefang Kan ende al min Gang, At jeg i Evigheden staar; Jeg gaar til Døden, hvor jeg gaar. 4 Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar, De skal mig vel bevare, Slet intet Satans Magt formaar I saadan Himmelskare. Bort Verdens Suk og Sorg! Jeg gaar i Engleborg, Trods nogen rører mig et Haar; Jeg gaar blandt Engle, hvor jeg gaar. 5 Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar, Han har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar. Og hjælper mig at stride; Hvor han sit Fodspor lod, Der sætter jeg min Fod, Trods al den Del, mig ilde spaar; Jeg gaar med Jesu, hvor jeg gaar. 6 Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar; Frimodig da, mit Hjerte! Kun did, hvor du en Ende faar Paa al din Synd og Smerte! Bort Verdens Lyst og Pragt! Til Himlen staar min Agt; Al Verdens Eie jeg forsmaar, Jeg gaar til Himlen, hvor jeg gaar. Languages: Norwegian

Vor Tro kan gjennem alle Baand

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #174 (1890) Topics: First Sunday in Lent Evening Lyrics: 1 Vor Tro kan gjennem alle Baand Og Mur og Klipper trænge, Hun har Guds Almagt selv i Haand Til Satans Magt at sprænge, Kan du slet Intet? Kan du tro, Saa skal du alting tvinge, Og al din Modgand skal i to, Som Traad for Ilden springe. 2 I Sandhed, vilde Jesu Hær Kun gjøre, hvad de kunde, I Troen ret forbindes nær, Gik Fienden snart tilgrunde; Vil Fienden komme dem for nær, Skal det sig selv befinde, At Enighed i Herrens Hær Er ei at overvinde. 3 Velsignet er din Tapperhed, Du Folk i Naadens Rige! Den Fiende er forvoven vred, Men skal med Skamme vige, Hvor sikkert tjenes vor Monark; Hvor liflig er hans Skygge, Som kan i Øieblik en Ark Mod alle Vande bygge. 4 Og naar Guds Sandheds Vidner se, At Liv og Blod skal voves, Saa lade de det gjerne ske, Naar Jesus kun kan loves; Da vil de ikke være fri Og Christi Sandhed svige, Da gaa de deres Kirkesti I Blod til Himmerige. 5 Man fandt jo dette Himmelsind Hos hine gamle Helte, Der gik omkring i Faareskind Og ringe Læderbelte, I Ørken de led Nød og Trang, Som vare Verdens Ære, Ja, tænk paa Livets Fyrstes Gang, Som Korset vilde bære! 6 Saa følge vi da Troens Flok, Hvem vilde ønske bedre! Lad Satan spotte længe nok, Vi tro med vore Fædre; Skal vi da her i Torne gaa, Som det er let at vide, Det gik vor Jesum ligesaa, Saa lad os med ham lide! Languages: Norwegian

Jesu, du min glæde

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #175 (1890) Topics: First Sunday in Lent Evening Lyrics: 1 Jesu, du min Glæde, Du, min Sjæles Føde, Jesu, alt mit Haab! Ak, hvor længe, længe Skal mig daglig trænge Længsel, Suk og Raab? Guds Lam kom, kom min Brudgom! Uden dig skal her i Live Intet kjært mig blive. 2 I din Skjul og Skygge Jeg mod Vold kan bygge Trøstig, tryg og fri, Vil meg Satan knuse Vil al Verden bruse, Jesus staar mig bi, Om idag et Tordenslag, Om mig Helved forstrækker, Han mig Haanden rækker. 3 Trods den gamle Drage, Trods a Dødsens Plage, Trods al Rædsel med! Raser Verdens Vrede, Jeg vil staa og kvæde Udi Jesu Fred. Jesu Magt har mig i Agt, Jord og Afgrund maa forstumme, Naar de mest vil brumme. 4 Bort med Guld og Penge, Jeg vil Hjertet hænge, Jesu, fast ved dig! Bort, du verdslig Ære, Jeg vil dig undvære, Bliv kun langt fra mig! Jammer, Nød, Kors, Spot og Død Skal ei, hvad jeg end skal lide, Mig fra Jesu slide. 5 Bort, du Verdens Væsen, Med din Vellyst kræsen, Dig jeg nu vil sky; Farer vel, I Synder, Eder jeg forkynder Nu en Krig paany; Farvel Pragt med Hofmods Dragt! Jeg aftakker aller Laster, Og til Jesum haster. 6 Tungsinds Aander, viger, Thi til mig indstiger Jesus glæderig; Dem, som Gud paakalde, Bliver Modgangs Galde Sød og glædelig. Møder mig end Spot og Svig, Jeg dog midt i Sorg vil kv"de: Jesus er min Glæde. Languages: Norwegian

Fra Fristelser og Satans Stød

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #267 (1919) Topics: First Sunday in Lent Lyrics: 1 Fra Fristelser og Satans Stød Ei nogen fri kan være, Som haver Part i Jesu Død, Og Kirsti Navn vil bære; Thi Jesus var ei Døbt saa snart, Han maatte hen at stride, Vaande lide, Og fristes mere hart, End nogen Sjæl kan vide. 2 O søde Jesus, staa med mig, Naar Hunger Armods Broder, Mig møder paa hver Vei og Sti, Naar alle Hjælpe-Floder Tilstoppes her, o Livsens Brød, Lad Ordet alle Dage Mig da smage, Styrk trøst mig til min Død, At jeg ei skal forsage! 3 Om Satan og med Høihed vil Mig nogen Tid forføre, Og vil mig, Daare, lokke til Guds-Fristelse at gjore, O hold da, Jesus, ved min Haand, Lad mig min Svaghed mindes, Og ombindes Med Ydmyghedens Baand, Dig tækkelig at findes! 4 Lad Rigdom og al Verdens Guld Mig aldrig saa bedrage, At Satan dermed svigefuld Mit Hjerte skal indtage, Lad Himlens Rigdom udi mig En evig Attraa finde, Lad mig vinde, O søde Jesus, dig, Saa har jeg Himlen inde! Languages: Norwegian

Av berre det Braud, som gror paa Jord

Author: Blix Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #681 (1897) Topics: Hymns for the Church Year First Sunday in Lent Lyrics: 1 Av berre det Braud, som gror paa jord, Kann menneskja ikkje liva. Det livande Braud er Herrens Ord, Som Liveti Gud kann giva. Som Manna det fell i hungrig Hug, So Hjartat av Lyst maa biva. 2 Var heile Guds Jord eit Aakerland, Ein Hage kvar Hang og Sletta, Um Korn kunde gro som Havsens Sand Og Frukter paa Fjelltind spretta, Um Steinen i Øydemark var Braud: Det eikunde Hjartat metta. 3 Det Hjarta, som saart um Braudet bed, I Verdi sær Stein fyr Føda. Det Hjarta, som hungrar etter Fred, Men metlast med Strid og Møda, Det fær berre Nøgje i Guds Ord: Der eine gror Livsens Grøda. 4 Det Ord, som gjeng ut or Herrens Munn, Det heitaste Hunger svalar, Det gjerer so godt i Hjartegrunn Og kveikjer som Dogg i Dalar. Det vekkjer dei Daude upp til Liv, Naar Gud yver Gravom talar. 5 So lenge me liva i Guds Ord, Kann Syndi oss inkje saka. Naar Freistaren lurer løynt paa Mord, Med Ordet til Skjøld me vaka Og liva so ved det Ord av Gud, Som Fienden slær tilbaka. 6 Du Jesus, som sjølv er Livsens Braud, Ditt Ord det er Liv og Ande! Det løyser oss ut or Djupsens Naud Og lyser i Daudens Vande: So fara i Fred me paa ditt Ord Og vakna i Livsens Lande. Languages: Nynorsk

Jesus, dine djupe vunder

Author: Joh. Heermann Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #697 (1897) Topics: First Sunday in Lent High Mass Lyrics: 1 Jesus, dine djupe Vunder Og din Daude saar og strid Huggar meg i alle Stunder, I all Naud, som Hjartat lid. Renn meg nokot Vodt i Hug, Til di Pinsla ser eg bljug; Det skal Syndehugen kjøva: Dine Saar med Synd ei høva. 2 Um mitt Kjøt og Blod vil fagna Seg med urein Lyst og Traa, Braadt all Syndelyst maa tagna, Naar eg dine Saar sær sjaa, Renner Satan inn paa meg, Som min Skjold eg syner deg; I ditt Blod han ser meg tvegen, Og so rømer han er Begen. 3 Og um Vedi vil meg daara, Lokka ut paa villan Veg Til den Lyst, som føder Taara, Daa mitt Auga ser til deg, Til den Pinsla tung og hard, Som fyr meg du tolug bar; Det mot Fresting skal meg liva Og all syndug Lyst fordriva. 4 Ja mot alt, som Hjartat røyner, Er der Livd i Dauden din. Naar me Saal i deg seg løyner, Liv og Lækjedom eg finn. Under Krossen gror den Rot, Som fyr all mi Naud giv bot. Du meg lagad Liv og Sæla, Daa du bar all Daudens Fæla. 5 Ja, paa deg mi Tru er botnad, Du min dyre Frelsarmann! Ved din Daude Dauden brotnad, So han meg ei drepa kann. At eg heve Lut i deg, Det er Sigersvon fyr meg. For din Naade vil meg giva Raad aa standa upp og liva. 6 Hev eg deg uti mitt Hjarta, Du den djupe Livsens Brunn! Lat det daa mot Gravi svarta: Livet renni Daudens Stund. Ingen Fiend skader meg, Naar eg løyner meg i deg. Den, som med din Kross seg dekkjer, Du til Livet atter vekkjer. Languages: Nynorsk

O Helligaand, kom til os ned

Author: M. Schirmer; S. Jonassøn Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #19 (1897) Topics: Sædvanlige Salmer til Høimesse For Prædiken; Common Hymns for High Mass For Preaching; Tredie Søndag i Faste Til Hoimesse; Third Sunday in Lent High Mass; Første Pintsedag Til Ottesang og Høimesse; First Pentecost Day High Mass; Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Trinity Sunday High Mass; 8 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Aftensang; Eighth Sunday after Trinity Sunday For Evening; 17 Søndag efter Trefoldigheds Fest Til Hoimesse; Seventeenth Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 O Helligaand, kom til os ned, Din Bolig du i os bered Ved Ordets Lys og Stjerne! Du Himmel-Lys, som mørknes ei, Giv, at vi Sandheds Himmelvei Ved dig maa følge gjerne! Dit Skin Hvert Trin Os ledsage, Og forjage Mørkheds Tanker, Som i vore Hjerter vanker! 2 Giv Kraft og Virkning ved dit Ord, Som Gud os sendte ned til Jord, Lad det som Luset brænde, At vi Gud Fader og Guds Søn Og Aanden, vores Deel saa skjøn, I hellig Enhed kjende! Giv Tro, Giv Ro! Lær at haabe, Hjælp at raabe, Giv, vi alle Kunde Jesum Herre kalde! 3 Du Visdoms rige Kildervæld, Som fylder hver gudfrygtig Sjæl, Lær os det her i Live, At vi ved Troens Enighed Med sand indbyrdes Kjærlighed Maa godt Eksempel give! Bøi du Vor Hu Til din Lære, Dig til Ære Hjælp at prise Gud, og hver Mand Godt bevise! 4 Stat du os paa vor Vandring bi, Før os selv paa den rette Sti, Lad Foden ikke glide! Giv i vort Løb Bestandighed, Lær os dit Kors med Taalighed I Troens Kraft at lide! Trøst selv Vor Sjæl! I al Sorgen Vær du Borgen, Hvor vi trygge Kan i Nødens Tider bygge! 5 O byre Balsam, ædle Saft, Du os al overflødig Kraft Og Hjerte-Styrkning give, Naar vore Fienders Pileskud Bil os i Striden fordre ud, At vi mag stærke blive! Vor Sjæl Fuld vel, At de Plager, Som den nager, Kan forsvinde, Og vi Lægedom maa finde! 6 Du yndig Dugg, fald til os ned, Velsigne os med Frugtbarhed, Lad Kjærlighed tiltage, At hver en Sjæl forbunden maa I Pagten med sin Næste staa I alle Livsens Dage! Men Strid Og Splid, Som bedrøver Og berøver Dig din Ære, Lad din Ild som Straa fortære! 7 Lad os i Troens Hellighed Opnaa vort Lives Maal og Med, Og giv os denne Naade, At vi herefter kjende maa, Hvor vi umulig kan bestaa, Om Kjødet selv maa raade. Drag Du Vor Hu, Sjæl og Grunde, At vi stunde Til det Høie, Og vort Hjerte til dig føie! Languages: Norwegian