Instance Results

Switch back to the old search page.Advanced Search

Showing 81 - 90 of 110Results Per Page: 10 20 50

O Menneske, vil du betænke

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #353 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 O Menneske, vil du betænke Min bitre Pine og Død, Jeg vil dig igjen skjænke Liv for den evig' Død; Til mig skal du dig holde, Jeg haver Alt at volde, Jeg er den, dig har frelst. 2 Jeg har dig ikke betalet Med Sølv eller Guld saa rød, Men dig fra Djævelen taget Alt med min Pine og Død; Hvi est du da saa blinder, Og ei min Godhed kjender? Du selv forkaster dig. 3 Du attraar Verdens Ære, For den gjør du dig Flid, Man mine Bud at lære, Dertil har du ei Tid; Thi Verden, som dig skal daare, Den har du kjær saa saare, Mig har du slet forgjet. 4 Hvo Rigdom elsker mere End min Naade og Godhed, Hans Anslag skal ham besnære, Og blive ham evig led; Den Rigdom, som ei kan svige, Den findes i Himmerige, Os alle til Salighed. 5 Derfor lad dig nu nøie, O Menneske, hvo du est! Jeg skal dig vel tilføie Alt det dig tjener bedst; Din Salighed ei forsømme! Jeg skal dig ei forglemme Hos mig til evig Tid. 6 Se Liljerne i Enge, Hvor deilig' de mon staa! De har ei kjøbt for Penge Den Herlighed, de har paa: Selv Salomon var ikke Udi sit Kongesmykke Klædt saa som en af dem. 7 Se og til Himlens Fugle, Hvor Gud forsyner dem, De Dyr i deres Hule Har deres Føde af ham, Navnunger i deres Rede Han gier nok at æde, At ei de sulte ihjel. 8 Thi sørger ei og græder, I, mine Tjener kjær, For Føde og for Klæder! Jeg eders Sorrig b"r; Jeg vil eder vel forsyne, Agt I kun Ordene mine, Og hav eders Tro til mig. 9 Er Himmel og Jord da mine, Al Herlighed dertil, Hvi skulde jeg ei forsyne Dem, paa mig lide vil? Jeg Israel har bespiset, Og rette Vei dem viset Til det forjætted' Land. 10 Lad eder da paaminde, Og agt det ei for Skjemt! I skal det aldrig befinde, At jeg mit Folk har glemt; Forgjævers har Ingen raabet, Som paa mig haver haabet: Thi blive kun fast hos mig! 11 Tak, Lov, Pris, Hæder og Ære Ske Gud i Evighed For sin guddommelig' Lære, Som han har os beted! Han unde os, at vi kunde Hans Godhed ret begrunde Os alle til Salighed! Languages: Norwegian

Hvor godt er det i Jesu Arme

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #354 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Hvor godt er det i Jesu Arme Som Skjødebara at sove ind Og ved hans Naadebryst sig varme Med et fra Sorg befriet Sind! Hvad vil du dig med Frygt besvære? Gud kan din Sorg alene b"re, Hans Trofasthed omskiftes ei; Han er dig altid tro forbleven Og har sig med sit Blod forskreven At fOre dig den rette Vei. 2 Hvo vilde som en Hedning fare I alle Kummers Torne ind? Du kunde jo den Møie spare Og favne Jesum i dit Sind, Da skulde Sorgen selv sig glemme, Og du en liflig Ro fornemme At se, hvad han fra Evighed For Kjærlighed har til dig baaret, Som jon nu indnu er ubeskaaret Og evig, evig bliver ved. 3 Hvad vil du græmme dig for Livet, Og hvad der hører Livet til? Gud, som dig har det Første givet, Dig og det Andet give vil; Den, Sjælen Himmelspise rækker Og med sin Jesu Purpur dækker, Som er saa hjertehuld og tro, Skal ogsaa legemet betænke, At du dig derfor ei tør krænke, Men lade det paa Gud bero. 4 Umælende dig det kan sige, Naar du dig dem kun stiller for, Da ser du i Guds Almagts Rige Hans Forsyns Vei og klare Spor; Den lille Fugl, vor Herre nærer, Sig aldrig over Trang besværer, Er altid lystig, mild og vel, Gjær Mark og Skov til Paradiser Og mer end vi vor Herre priser. O, skam dig dog, bekymret Sjæl! 5 Se Lilien i grønne Dale, Hvo har vel smykket denne Brud? Den skulde, om den kunde tale, Dig skjelde for en Tidsel ud; Blandt torne ser du Rosens Ynde, At den dig vil til Troen skynde, Og alle blomstres fagre Top I Tal og Skjønhed uden Ende, Som alle sig mod Himlen vende Og vise dig til Gud hen op. 6 Der ser man dem i deres Smykke Til alle tider mildt at le, Saa Salomon i al sin Lykke Mod dem kun ringe var at se; KanGud et græs saa høit begave, Hvad skal da du, min Sjæl, vel have For Prydelse og Herlighed, Som har den bedste Skjønhed arvet, Og er med Blodet purpurfarvet, Som flød af Jesu Vunder ned? 7 Den Del, vi bruge her ilive, Er ikke megen Kummer værd, En Ting er nødig ret at drive Og tage sig af Hjertet nær; Hvor Mangen gaar med Suk og Klager For det, som Gud sig selv antager, Og bærer Sorgen i sit Bryst, Da tidt, nar ingen Redning kjendes, Ved hannem al vor Jammer vendes Til Hjerteglæde, Fryd og Lyst. 8 Saa hvil, min Sjæl, foruden Plage Saa stille i din Jesu Skjød! Lad dig den Glæde ei betage, Men glæd dig derved til din Død, At Gud i Christo dig udvalgte Og alle dine Taarer talte, Har maalet al din Gang og Vei. O, lad dig det dog engang sige: Din Gud, han kan dig aldrig svige, Nei, Gud alene sviger ei! Languages: Norwegian

Alene paa Gud fortrøster

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #363 (1890) Topics: Tillid til Gud Lyrics: 1 Alene paa Gud fortrøster Jeg mig udi min Angst og Nød; Hvo Lid til hannem fæster, Skal aldrig se den evig' Død. Endskjønt min Sjæl er bange, Jeg er kun Støv og Jord, Og mine Fiender mange, Dog tror jeg af Guds Ord, At Gud min Sjæl skal tvæge Alt paa sit Tilsagn god, Og være selv min Læge Og raade min Angest og Blod. 2 Din Sti berde mig, Herre, Vis mig din Vei til Salighed, I al min Nød du være Hos mig med din Barmhjertighed! Du est alt fuld af Naade, Vil ingen Synders Død; Derpaa jeg mig forlader, Saa har det ingen Nød. Din Søn har mig forhvervet Liv, Glæde, Himmerig, Og med sin Død fordærvet Min Død har han visselig. 3 Til dit Ord, Herre kjære, Staar al min Attraa og mit Sind; De, det ei følge, ere Med al sin egen Visdom blind'. Gud, hjælp mig arme Synder Paa denne vildsom' Ø, At jeg din Pris forkynder I Live og i Død! Du vil mig ei forlade, Du tro og gode Gud! Giv mig, at jeg maa hade Alt, som er mod dit Bud! 4 Se, Herre, fort Elende: Vi Mennesker i Fare staar, Paa Jammer er ei Ende, Som hver en Dag os overgaar. StOv, Muld vi ere Alle, Vor Tid den er saa kort, Som Grasset flux vi falde, Det er saa hatig gjort; Alt inden stalket Stunde, Naar som vi maindst det tro, Da gaar vort Liv tilgrunde,– Hvo kan imod Døden staa? 5 Derfor af Hjertens Grunde Paakalder jeg, o Herre, dig, At du vil dig miskunde Og aldrig vige bort fra mig1 Hjælp os i Dødsens Fare Og i vor sidste End', Løs os fra Djævlens Snare, Din Helligaand os send1 Vor Sjæl annam, o Herre, Udi din høire Haand! Dig ske Lov, Pris og Ære, Gud Fader og Søn og Aand! Languages: Norwegian

Jeg slipper Jesum ei

Author: Ukj.; Ukj. Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #370 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Jeg slipper Jesum ei, I Jesu vil jeg blive; Han i Begyndelsen Mig Livet vilde give; Det Liv, som han mig gav, Af ham sit Ophold faar, Naar Verden falder om Og ganske undergaar. 2 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu vil jeg lide, Han lindrer mig mit Kors Med Trøst i rette Tide, Det mig til Gode sker; Naar Jesus er hos mig, Han Korsets Bitterhed Skal gjøre taalelig. 3 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu vil jeg kjæmpe Mod Verden, Djævelen, Ja Døden vil jeg dæmpe; Naar de bestorme mig, Min Jesus hjælper godt, For mig han kjæmper selv, Og gjør dem kun til Spot. 4 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu er jeg rede At dø; er han hos mig, Da vil han ei tilstede, Mig Døden døde skal, Nei, den en Himmel-Vei Da bliver mig, hvorfor Jeg slipper Jesum ei. 5 Jeg slipper Jesum ei; Thi kan jeg ham kun have, Saa har jeg her og hist Den allerbedste Gave. I al den Ting, jeg gjør, Er Jesus ikke med, Saa faar jeg ingen Frugt Og nyder aldrig Fred. 6 Jeg slipper Jesum ei, Fra ham vil jeg ei træde, Vi sammenbundne er Med Kjærlighedens Kjæde Saa fast, som noget kan Tilsammenføie sig, Og han skal drage mig Med sig til Himmerig. 7 Jeg slipper Jesum ei, Hans Kjærlighed mig driver, Jeg sover eller jeg Opvaagner, Jesus bliver Mit ene faste Maal, Og ingen anden Vei Jeg har til Salighed,– Jeg slipper Jesum ei. Languages: Norwegian

Jeg slipper Jesum ei

Hymnal: Kirkesalmebog #370 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Jeg slipper Jesum ei, I Jesu vil jeg blive; Han i Begyndelsen Mig Livet vilde give; Det Liv, som han mig gav, Af ham sit Ophold faar, Naar Verden falder om Og ganske undergaar. 2 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu vil jeg lide, Han lindrer mig mit Kors Med Trøst i rette Tide, Det mig til Gode sker; Naar Jesus er hos mig, Han Korsets Bitterhed Skal gjøre taalelig. 3 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu vil jeg kjæmpe Mod Verden, Djævelen, Ja Døden vil jeg dæmpe; Naar de bestorme mig, Min Jesus hjælper godt, For mig han kjæmper selv, Og gjør dem kun til Spot. 4 Jeg slipper Jesum ei, Med Jesu er jeg rede At dø; er han hos mig, Da vil han ei tilstede, Mig Døden døde skal, Nei, den en Himmel-Vei Da bliver mig, hvorfor Jeg slipper Jesum ei. 5 Jeg slipper Jesum ei, Thi kan jeg ham kun have, Saa har jeg her og hist Den allerbedste Gave. I al den Ting, jeg gjør, Er Jesus ikke med, Saa faar jeg ingen Frugt Og nyder aldrig Fred. 6 Jeg slipper Jesum ei, Fra ham vil jeg ei træde, Vi sammenbundne er Med Kjærlighedens Kjæde Saa fast, som noget kan Tilsammenføie sig, Og han skal drage mig Med sig til Himmerig. 7 Jeg slipper Jesum ei, Hans Kjærlighed mig driver, Jeg sover eller jeg Opvaagner, Jesus bliver Mit ene faste Maal, Og ingen anden Vei Jeg har til Salighed,– Jeg slipper Jesum ei. Languages: Norwegian

Sørger du endnu, min Sjæl

Hymnal: Kirkesalmebog #380 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Sørger du endnu, min Sjæl! O nu, hvortil tjener Sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, Skjønt hans Raad dig er forborgen: Ak, hvor ofte har hans Magt Roser ud af Torne bragt! 2 Kast kun Anker, her er Grund! Det er godt paa Gud at bygge; Har du Trang en liden Stund, O, det er dog kun en Skygge! Korset er in Overgang, Glæden bliver evig lang. 3 Kristi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Han, som haver med sit Blod Til din Frelse sig forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4 Jesus giver Fryd og Graad, Det er ingen Slumpe-Lykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke! Vi og ti i Bøn og Tro. Det skal give Sjælen Ro! 5 Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Skal vi blive fri engang, Faa vi dog den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaa, Saa er Kanaan at faa. 6 Derop da mit bange Sind, Hvor man Seiers Kranse finder! Og kun frisk i Kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jet er jo, Jesu, din– Saa er du og Himlen min. Languages: Norwegian

Sørger du endnu, min Sjæl!

Author: Brorson; B. Schmolk Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #380 (1897) Topics: Tillid Lyrics: 1 Sørger du endnu, min Sjæl! O nu, hvortil tjener Sorgen? Tro dog, Jesus vil dig vel, Skjønt hans Raad dig er forborgen: Ak, hvor ofte har hans Magt Roser ud af Torne bragt! 2 Kast kun Anker, her er Grund! Det er godt paa Gud at bygge; Har du Trang en liden Stund, O, det er dog kun en Skygge! Korset er in Overgang, Glæden bliver evig lang. 3 Kristi Vei er altid god, Ret og rigtig nok befunden, Han, som haver med sit Blod Til din Frelse sig forbunden; Tro dog da, at det er sandt, Mens du har saa stort et Pant! 4 Jesus giver Fryd og Graad, Det er ingen Slumpe-Lykke, Men vor Herres vise Raad, Lad det da dig ei mistykke! Vi og ti i Bøn og Tro. Det skal give Sjælen Ro! 5 Vist er Veien tung og trang Til at vandre for de Fromme, Skal vi blive fri engang, Faa vi dog den Vei at komme; Gjennem Ørken skal vi gaa, Saa er Kanaan at faa. 6 Derop da mit bange Sind, Hvor man Seiers Kranse finder! Og kun frisk i Kampen ind, Det har ingen Nød, jeg vinder! Thi jet er jo, Jesu, din– Saa er du og Himlen min. Languages: Norwegian

Paa Gud alene

Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #382 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Paa Gud alene Jeg haver sat min Lid, Hans Ord det rene Gjør Hjælp i rette Tid. Mit Lov og Ære, Mit Sind og ganske Sjæl Og andet mere, Som du mig undte vel, Skal givet være Dig Gud, Immanuel! 2 Ved Satans Liste Hvad mig var røvet bort, Det har du, Kriste! Opreist i Naade stort. Thi vil jeg give Mig fuldt udi din Vold, Du vil og blive Min klippe, Sol og Skjold I Død og Live, O Jesu Kristus bold! 3 Und mig at tjene Dig, kjære Herre Gud, I Troen rene Efter dit Ord og Bud! Naar mig forsager Al Verden, og er vred, Og Sygdom plager, Da give Taalmodighed, Til du mig tager Fra Verdens Usselhed! 4 Du kan mig trøste Udi min store Nød, Du mig forløste Alt med din haarde Død; Jeg skal fornemme I Himmerig stor Trøst, Og da forglemme Al denne Ve og Brøst, Naar der min Stemme Klinger som Engle-Røst. 5 O Jesus fromme, Min allerstørste Ro, Lad mig ei komme I Mørkets Hus at bo! Løs du min Vaade Og før mig med dig hjem, Hjælp af din Naade, At jeg kan komme frem Til dit det gode Og ny Jerusalem! 6 Der da at være Hos dig til evig Tid I Fryd og Ære Med alle Helgen blid'! Lad mig saa føre Mit Liv i denne Dal, At jeg kan høre, Du venlig sige skal: Kom du, min Kjære, Med mig ind i min Sal! Languages: Norwegian

Fra Gud vil jeg ei vige

Author: Ludvig Helmbold; Hans Ravn Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #384 (1919) Topics: Tillid Lyrics: 1 Fra Gud vil jeg ei vige, Han viger ei fra mig, Ledsager mig saa lige Paa rette Vei til sig; Han rækker mig sin Haand, Om Aften og om Morgen Bær han for mig Omsorgen, Ihvor jeg gaar om Land. 2 Naar Mennesken forandrer Mod os Velviljen sin, Straks Gud han til os vandrer Og lyser til os ind; Han hjælper af al Nød, Fra Synd og Skam bevarer, I Syndens Straf os sparer, Ja midt udi vor Død. 3 Paa hannem vil jeg lide Saa fast i Liv og Død, Det skal mig ei fortryde, Han vender al min Nød; Jeg ham alt stiller til, Mit Legem, Sjæl og Livet Skal være hannem givet, Han gjøre, hvad han vil! 4 Han Andet ei tillder End det, mig nyttigt er, Den kjære Gud og Fader Det mener godt med hver,– Gav os sin kjære Søn, Ved ham os under Naade For Sjæl og Legem baade, Tilsidst den evig' Løn. 5 Lad os det vel betænke Med Tak af Hjertens Grund! Han vil og naadig skjænke En salig sidste Stund. Vor Tid og al den Ting, Som vi paa Jorden sanke, Der vi saa vide vanke, Den vendes fluks omkring. 6 Naar Verden da forganger Med Stolthed sin og Pragt, Og alt en Ende fanger, Som her var høit i Agt; Da lægges vi og ned Dybt hen i Jordens Grave; Naar vi udsovet have, Opvækker gud den Sæd. 7 Vor Sjæl den blir befriet, Og ført i Abra'ms Skjød, Og legemet fornyet, Ei mer med Synd bemød, At vi forklared' ren' Maa Himmerige arve, Det mon' os Krist forhverve, At frelses af alt Meen. 8 Om jeg endskjønt skal lide Alskens Gjenvordighed, Vil Verden rive, slide, Og gjøre mig Fortræd, Dog Glæden trøster mig, Den, som Guds Børn skal nyde, Naar Herren dem vil pryde Udi sit Himmerig. 9 Det er Guds Faders Vilje, Som os har gjort og skabt, Vil os ei fra sig skille, At vi skal gaa fortabt; Hans Søn har Hjælp bered, Ham ske Lov, Pris og Ære, Den Helligaand regjere Og give Salighed! Languages: Norwegian

Vel den, der ved i Jesu Navn

Hymnal: Kirkesalmebog #404 (1893) Topics: Tillid Lyrics: 1 Vel den, der veed i Jesu Navn At løbe ret vor Gud i Favn! Han faar i Sandhed, hvad han vil, Som Jesus selv har sagt ham til. 2 Naar Barnet til sin Fader gaar, Hvor gjerne det en Gave faar! Og skriger det i Hungers Nød, Saa faar det jo et Stykke Brød. 3 Er Gud din Fader, tro ham til, At han dig hjælpe kan og vil, Men den, som gaar paa Syndens Vei, Den hører Gud, vor Fader, ei. 4 Kun den, som Naaden fandt attraar, Og Jesum i sit Hjerte faar, Han kan alene bede smukt I Jesus Navn med salig Frugt. 5 Saa beed ei med den bare Mund, Men ret af ganske Hjertens Grund Med Tro, og tvil saa ikke paa Den Ting, du beder om, at faa! 6 Men, søde Jesu, selv mig lær, Din Fader ret at komme nær, At jeg kan altid faa ved dig, Min Jesu, hvad der baader mig! Languages: Norwegian