Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 81 - 90 of 148Results Per Page: 10 20 50

Vort maaltid vi da slutte nu

Author: Kingo Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #601 (1919) Topics: Seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Vort Maaltid vi da slutte nu, Og fulde vore Hænder, Og komme dig, vor Gud, ihu Med Tak til Jordens Ender; For Ro og Fred Og Førlighed Og dette Maaltids Spise Af Luft og Vand, Af Skov og Land Vi dig af Hjertet prise! 2 O Gud, hvor mangen løber om Og efter Brødet leder, Hvis fattig' Haand er ofte tom, Hver bønlig han end beder; Hvor mange staar I Værk og Saar Beklemt og lider ilde, Og raaber paa En Bid at faa Af det, vi haanlig spilde! 3 O, lad os ei vor Brødkurv hen Bag Laas og Lukke sætte, Før at den hungrig' Jesu Ven Sit Stykke faar af dette, Som efter er Af Levninger, Til Trøst i Hungers Vaade! Vort Forraads Tal Ei minke skal, Men vokse til i Naade. 4 Gud signe os i Jesu Navn, Som vil os daglig mætte! Vi gaa nu til vort Værk og Gavn I Gudsfrygt at forrette; O gid vort Brød En Andens Nød Og Taarer ei maa væde, Men Ret og Skjel Lad følges vel Med Kjærlighed og Glæde! 5 Naar da i Verden intet Brød Vor Tunge mer vil smage, Gid da imellem Liv og Død Vi Livsens Brød maa tage, Og Sjæl og Aand I Jesu Haand Med Hjertens Glæde skikke, Og Livsens Flod I Jesu Blod Til sidste Afsked drikke! Languages: Norwegian

Kor kann oss møta nokor Naud

Author: Cnophius Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #688 (1897) Topics: Seventh Sunday after Trinity Sunday High Mass Lyrics: 1 Kor kann oss møta nokor Naud, Naar herren vil oss føda? Han mettar oss med Himmel raud Og giv oss Livsens Grøda. Han svaler og vaar Hjartegrunn Med Vatnet søtt av Livsens Brunn, Med Andens Naadekjelda. 2 Din Ande Veg oss visa kann, Ditt Namn til Lov og heider. Han er i Sorg vaar Trøystarmann Og til all Sanning leider. Di hava me so hugheilt Mod, Um Dauden so fyr Auga stod, For du er med oss, Herre! 3 Din Hyrdingstav med Trøyst og Tugt Oss styrer alle Stader, So Krossen sær med kjøtet Bugt, At det oss ikkje skader, MenAnden her i Striden maa Mot Kjøtet alltid Siger faa, so tidt det vil seg syna. 4 Du heve reidt til oss eit Bord, der me din Mat kann taka: Det er ditt sanne, sæle Ord, Som me i Hjartat smaka. Naar Djevelen oss trenjer illt, Daa kann ditt Ord oss trøysta mildt Med Anden din og Naaden. 5 Din Naade mild og Miskunn blid Skal alltid møt oss smila; Fraa no og alt til evig Tid Me i ditt Hus skal kvila: Her i ditt kristne Kyrkjelag Og etter Daudens myrke Dag I Riket ditt med Æra. 6 Aa Herre Jesus, hjelp oss du! Lat i vaart Hjarta brenna Den Kjærleik, som er fødd va Tru, So me Gud Fader kjenna Med det i Andens Samnads-Band, Det bed me alle, Viv og Mann, Og syng av Hjartat: Amen! Languages: Nynorsk

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Hymnal: Kirkesalmebog #236 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Deel af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennemblødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

Jeg løfter Sjæl og Øie op

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #236 (1897) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Jeg løfter Sjæl og Øie op Imod den hellig' Berge-Top, Hvor Jesus han opstiger; Jeg følger med i Sjæl og Sind, At kige i den Glæde ind; I Verdens Lyster viger, Bort alt, som mig besviger! 2 I Aand og Troen ser jeg paa Alt, hvad de tre Disciple saa, Og trøstes ved den Glæde, Ak Jesus han iførte sig Udi en Deel af Himmerig, Og Lysets rene Klæde Af Herlighedens Sæde. 3 Hans Aasyn Solens Klarhed fik, Hans Klæder med en Himmel-Skik, Som Lys og Sne blev hvide, Da Moses og Elias kom, Guds dybe Ting de taled' om, Hvad Død han skulde lide Med Kummer, Kors og Kvide. 4 Al Verden glemte Peder da, Sig selv gik han saa ganske fra, Han dristed' at begjære: O Herre, lad os gjøre her Dig, Moses og Elias, hver Sit Hus i denne Ære, Her er saa godt at være! 5 O Jesu, o jeg ser heraf At Gud dig Himlens Ære gav, Før Sorgens Sky dig mødte, Og før du in Getsemane I Blod for mine Synders Ve Dit Klæde gjennem-blødte, Og for min Ondskab bødte. 6 Du hermed vil paaminde mig, At naar mit Kors, min Kummer sig Med Dødens Mørk' udbreder, At da min Sjæl skal tænke paa Den Glæde mig skal forestaa, Naar du min sorg adspreder, Mig i din Himmel leder. 7 Jeg gaar i denne Græde-Dal, Du kjender mine Sorgers Tal, Ak, naar skal jeg opstige Paa Glædens Tabor, hvor jeg kan Se dig, o søde Frelsermand, I Herlighedens Rige, Hvor al min Nød skal vige? 8 Du ta'r dog engang Skyen bort, Du gjør min Længsel let og kort; Kom snart, o kom at tage Min Sjæl fra Synd, fra Skam og Nød, Fra Sorg og fra den evig' Død, At jeg maa se og smage Din Sødhed alle Dage! Languages: Norwegian

Med Straale-Krans om Tinde

Hymnal: Kirkesalmebog #237 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Straale-Krans om Tinde Forklaret Jesus stod, Det varmer os herinde Ved dybest Hjerterod. 2 Thi naar han aabenbares I Støvets Egn paany, Skal vi med ham forklares, Ham møde Høit i Sky. 3 Han stod paa Tabors Høie, Den Guds og Davids Søn, Som Solen var hans Øie, Som Lys hans Klædning skjøn. 4 Med Venner fra Guds Bolig Vor Frelser skifted Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 5 O hør mig Drot, du kjære, Udbrød da Peder glad, Her er saa godt at være, Ei mer vi skilles ad! 6 Vi sidde i det Lave, Vor Frelser over Sol, Vi sidde mellem Grave, Han paa sin Kongestol. 7 Dog godt er her at være, Det volder Herrens Ord, Som Aanden til hans Ære Os trøster med paa Jord. 8 Som Venner i Guds Bolig Med ham vi skifte Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 9 Vort Kors er uden Jammer, Vor Død er uden Brod, Vor Grav et Sovekammer, Vor Herres Liv vor Lod. 10 Hans Aand er her tilstede, Hans ord er i vor Mund, Ham selv vi se med Glæde Nu om en liden Stund. 11 Til Jesu Kristi Ære Det tone høit i Sky: O her er godt at være I Herrens Kirkely! Languages: Norwegian Tune Title: [Med Straale-Krans om Tinde]

Med Straale-Krans om Tinde

Author: Grundtvig Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #237 (1897) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Med Straale-Krans om Tinde Forklaret Jesus stod, Det varmer os herinde Ved dybest Hjerterod. 2 Thi naar han aabenbares I Støvets Egn paany, Skal vi med ham forklares, Ham møde Høit i Sky. 3 Han stod paa Tabors Høie, Den Guds og Davids Søn, Som Solen var hans Øie, Som Lys hans Klædning skjøn. 4 Med Venner fra Guds Bolig Vor Frelser skifted Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 5 O hør mig Drot, du kjære, Udbrød da Peder glad, Her er saa godt at være, Ei mer vi skilles ad! 6 Vi sidde i det Lave, Vor Frelser over Sol, Vi sidde mellem Grave, Han paa sin Kongestol. 7 Dog godt er her at være, Det volder Herrens Ord, Som Aanden til hans Ære Os trøster med paa Jord. 8 Som Venner i Guds Bolig Med ham vi skifte Ord Om Kors og Død fuld rolig, Om Seng i forten Jord. 9 Vort Kors er uden Jammer, Vor Død er uden Brod, Vor Grav et Sovekammer, Vor Herres Liv vor Lod. 10 Hans Aand er her tilstede, Hans ord er i vor Mund, Ham selv vi se med Glæde Nu om en liden Stund. 11 Til Jesu Kristi Ære Det tone høit i Sky: O her er godt at være I Herrens Kirkely! Languages: Norwegian

Dybe, stille, Sterke, milde

Hymnal: Kirkesalmebog #238 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Dybe, stille, Sterke, milde Guddomsord fra Himmel-Havn Naade, kalde Hjerter alle Til den gode Hyrdes Favn, Vidne om, hvad os er givet: Jesus er vor Vei til Livet. 2 Frelser kjære, Tak dig være For din Naade mod vor Jord! Tiden rinder, Verden svinder, Evig dog bestaar dit Ord; Med dit Ord din Naade varer, Er vort Værn mod alle Farer. 3 Drag de mange Sjæle bange Til dig ved din Helligaand! Allevegne Døden segne For din stærke Frelserhaand! Før os frem paa Livets Veje, Før os ind til Livets Eje! Languages: Norwegian

Verdens Ørken mørk og taaget

Hymnal: Kirkesalmebog #239 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Verdens Ørken mørk og taaget Er saa fuld af pinlig Tvang, At en Kristen under Aaget Nær fortviler mangen Gang; Korset trykker tungt paa Bryst, Hjertet fatter ei Guds Trøst, Vil for Angest ofte brrste, Det fik selv Guds Helgen friste. 2 Ingen blandt den syndig' Skare Kan paa Roser vandre did, Hvor der ikke meer er Fare, Ikke længer Sorg og Strid. Her maa kjæmpes uforfærd', Paradiset er det værd, Her maa hver paa Tro og Love Alt for Seiers-Prisen vove. 3 Nød bør lære Folk at bede, Og at bruge Troens Skjold, Men i Korsets kval og Hede Aandens Iver tidt blir kold, Bønnen lunken, Haabet svagt, Hjertet trodsigt og forsagt, Ret som Gud os foruretter, Naar han Hjælpen lidt udsetter. 4 Altid gad man vel i Glæde Med ham op paa Tabor gaa, Men ugjerne stundom træde Ned i Haven, hvor han laa Fuld af Vaande, angst og mod, Raabte, bad og svedte Blod For at frelse mig og andre, Den Vej vil man nødig vandre. 5 Trang er Vejen, Porten snæver, Megen Trængsel falder der, Synde-Hjertet det udkræver, Skal det komme Himlen nær. Tungt og Tornet mangeled Lindres ved Taalmodighed, Men den Urt og Himmelgave vokser ei hver Mands Have. 6 Gud tilgive mig min Dvælen! Jeg vil med min Frelser gaa; O, miskund dig over Sjælen! Der staar Saligheden paa; Tidens Pinsel endes dog Under et Ligkiste-Laag, Naar kun Ro hos dig mig rester, Jesu, Jesu, kjære Mester! Languages: Norwegian

Verdens Ørken mørk og taaget

Author: Dorotea Engelbretsdatter Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #239 (1897) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 Verdens Ørken mørk og taaget Er saa fuld af pinlig Tvang, At en Kristen under Aaget Nær fortviler mangen Gang; Korset trykker tungt paa Bryst, Hjertet fatter ei Guds Trøst, Vil for Angest ofte briste, Det fik selv Guds Helgen friste. 2 Ingen blandt den syndig' Skare Kan paa Roser vandre did, Hvor der ikke meer er Fare, Ikke længer Sorg og Strid. Her maa kjæmpes uforfærd', Paradiset er det værd, Her maa hver paa Tro og Love Alt for Seiers-Prisen vove. 3 Nød bør lære Folk at bede, Og at bruge Troens Skjold, Men i Korsets Kval og Hede Aandens Iver tidt blir kold, Bønnen lunken, Haabet svagt, Hjertet traadsigt og forsagt, Ret som Gud os foruretter, Naar han Hjælpen lidt udsetter. 4 Altid gad man vel i Glæde Med ham op paa Tabor gaa, Men ugjerne stundom træde Ned i Haven, hvor han laa Fuld af Vaande, angst og mod, Raabte, bad og svedte Blod For at frelse mig og andre, Den Vei vil man nødig vandre. 5 Trang er Veien, Porten snæver, Megen Trængsel falder der, Synde-Hjertet det udkræver, Skal det komme Himlen nær. Tungt og Tornet mangeled Lindres ved Taalmodighed, Men den Urt og Himmelgave vokser ei hver Mands Have. 6 Gud tilgive mig min Dvælen! Jeg vil med min Frelser gaa; O, miskund dig over Sjælen! Der staar Saligheden paa; Tidens Pinsel endes dog Under et Ligkiste-Laag, Naar kun Ro hos dig mig rester, Jesu, Jesu, kjære Mester! Languages: Norwegian

O min Sjæl, du gaar og vanker

Hymnal: Kirkesalmebog #240 (1893) Topics: Twenty-seventh Sunday after Trinity Sunday Lyrics: 1 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de mange Verdens Ting, Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Ak, hvad nytter Kedars Hytter, Pilegrim, hvor er dit Hjem? Lad dit Øje Agte nøje Paa det ny Jerusalem! 2 Hele Verden gaar til Grunde Af den lille Jordens Bold, Af den store Himlens Runde Bliver intet i Behold. Agt i Tide, Du kan vide, Naar du selv af Verden gaar, At du hisset Er forvisset Om den Stad, som evig staar! 3 Siig mig dog, hvad er vel dette Tabernakels jordisk' Hus? Siig mig dog, tør nogen sette Lid paa smuldret Leer og Grus? Dette ældes, Dette feldes, O, saa maa man dog herud! Men en Bolig Evig rolig Er beredt for Lammets Brud. 4 Kast med Længsel Troens Øje Op til hiin den fagre Stad, Agt paa Evighedens Høje! Traads al Satans Harm og Had, Er den fundet Fast og grundet, Murens Grundvold er saa rar, Thi af rene Ædelstene Er den glimrende og klar. 5 Stadens Porte og dens Gade er af Perler og af Guld, Hør, der ere alle glade, Hør den Sang af Sødhed fuld! Hør dem kvæde I den Glæde, Som er fri for Nag og Nød, Fri for Plage, Suk og Klage, Fri for Graad og fri for Død! 6 Der er ingen Sol og Maane Paa hin evig' Himmel sat, Der er ingen Sky og Blaane, Ingen Aften, mindre Nat. Der maa være Glans og Ære, Se, den hellig' Gud er Sol! Al Ting frydes, Se, der skydes Straaler ud fra Lammets Stol! 7 O min Sjæl, du gaar og vanker Blandt de arme Verdens Ting. Samle dine vilde Tanker, Se dig oventil omkring! Herre, led mig, Og bered mig Til din Himmel, til mit Hjem! Gjør mig værdig, Gjør mig færdig Til det ny Jerusalem! Languages: Norwegian