Instance Results

Personalized Recommendations | Advanced Search

Showing 91 - 100 of 306Results Per Page: 10 20 50

Der Døden slog Herodes ned

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #114 (1890) Topics: Sunday after New Year Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesus af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Men Bethlehem er ei den Plet, hvor han kan bo og bygge; Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Ler, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesus kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne! I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

O Jesu, som udi Landflygtighed

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #115 (1890) Topics: Sunday after New Year Lyrics: O Jesu, som udi Landflygtighed Paa Jorden kom, Foragt og Fattigdom Her i Verden for mig led, Sødeste Gud! kom ihu, At jeg nu I Verden fremmed er Og har ei hjemme her; Tænk paa mig og hjælp mig frem; Med din Naade mig ei glem, Før mig til mit rette Hjem! Languages: Norwegian

Vil Gud vor Herre ei med os staa

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #116 (1890) Topics: Sunday after New Year Lyrics: 1 Vil Gud vor Herre ei med os staa, Naar vore Fiender komme, Vil Gud vor Sag ei tage sig paa Og stride os til Fromme, Vil han ei Israel hjælpe vist Og selv forstyrre Djævelens List, Da have vi forloret. 2 Hvad Menneskens Kraft begynde kan, Skal vi ei agte for Fare; Han sidder hos Guds høire Haand, Som deres Raad aabenbarer, Naar de stor Visdom bruge vil, Saa bruger gud et andet Spil' Det staar alt i hans Hænder. 3 De storme fast baade fjern og nær, Som vilde de os æde, Til Myrden staar al deres Begjær, De frygte ei Herrens Vrede,_ Som Havets Bølger paa os slaa, de efter vort Liv og Levnet staa; Gud lade sig det forbarme! 4 De straffe os for Kjætters Lær; Og efter vort Blod tragte, Dog rose sig gode Christne at vær', Som gud alene stort agte. O Herre Gud, dit dyre Navn Maa være Skalkheds Skjul og Gavn! O, naar vil du opvaagne? 5 De aabne deres Munde vid' Og aos opslage ville; Men Lo og Tak ske Gud altid, Deres Grumhed kan han stille, deres Snarer sønderriver han, Deres falske Lære bliver til Skam; Det kunne de ei forhindre. 6 O Gud! du rigelig trøste vil Dem, som er her forladte, Din Naades Dør ei lukkes til, Fornuft kan det ei fatte. den siger: Nu er Alting tabt! Dog Korset haver dem ny skabt, Som Hjælp af dig forvente. 7 Vore Fiende alle er i din Haand, Dertil hvad de monne tænke; Deres Anslag du vel vide kan, Lad Vantro os ei krænke. Fornuft mod Troen fører Krig, Vil ei tro det Tilkommelig', Naar du vil selv os trøste. 8 Du haver skabt baade Himmel og Jord, Det tro vi og bekjende; Lad skinne klart dit hellige Ord! Du vil vore Hjerter optænde I Troens rette Kjærlighed Og i en fast Bestandighed; Lad Verden murre og knurre! Scripture: Psalm 124 Languages: Norwegian

Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #117 (1890) Topics: Sunday after New Year Lyrics: 1 Hvor Gud mig fører, gaar jeg glad, Han, ikke jeg, skal raade, Jeg kalder alletider, hvad Min Gud mig skikker Naade; Gud fører mig dog lige hjem, Thi gaar jeg altid trøstig frem, Og paa hans Hjerte drister. 2 Hvor Gud mig fører, gaar jeg med, Hans egen Haand mig fører, Skjønt Kjødet lider sin Fortræd, Og Sindet tidt oprører; Hvor Gud mig fører her og hist, Det kalder jeg ustridig vist Min allerstørste Vaade. 3 Hvor Gud mig fører, vil jeg fri Hans Trofasthed bekjende, Og kysse paa den trange Sti, Som har saa fød en Ende; Hans allerbedste Villie ske! Paa den vil jeg alene se I Livet og i Døden. 4 Hvor Gud mig fører, vil jeg mig Ham ganske overgive, Og synes Sagen underlig, Han ved dog nok at drive, Hvad han med mig nu foretag, Før han af Moders Liv mig drog, Jeg er jo ei min egen. 5 Hvor Gud mig fører, ei i Tro Og Haab mit Hjerte stille; I mig hans egen Kraft vil bo, Hvad kan mig fra ham skille? Thi fatter jeg et trøstigt Mod, Fordi Guds Vei er altid god, Ja vist den allerbedste. 6 Hvor Gud mig fører, vil jeg gaa, Om Foden skulde brænde, Kan jeg det forud ei forstaa, Tilsidst jeg dag skal kjende, At det er ene Trofasthed, Hvor han mig fører og op ned: Det er min Trøstens Anker.

Min Jesus han er min

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #118 (1890) Topics: Sunday after New Year Evening Lyrics: 1 Min Jesus han er min Begyndelse og Ende I al den Del jeg gjør, Ihvor jeg mig mon vende; Han er mit Øimed Paa denne Verdens Jord, Og Intet uden ham Udi mit Hjerte bor. 2 Naar jeg kun Jesus har, Hvad skjøtter jeg om Jorden, Hvad agter jeg om Slud, Om Storm og Ild og Torden? Hans Kjærlighed den gjør Hver Byrde mig til Lyst, Jeg Intet uden ham Vil huse i mit Bryst. 3 Med Jesu vaager jeg, Med Jesu vil jeg sove Med Jesu gaar jeg glad, Og Alting frisk tør vove, Med Jesu jeg engang Gaar til mit Hvilested; Det er jo ei at dø, Naar Livet følger med. 4 Min Jesu før mig selv I alle mine Dage, Ei uden dig et Trin Paa denne Jord at tage; Skal jeg mig føre selv, Forføres jeg saa let, Men fører du mig, da Er al min Vandring ret. 5 Hvad du begynder selv, Det vil du selv fuldende, Trods alle Buer, som Sig derimod vil spænde; Jeg som et kjærligt Barn Mig ved dig hænger fast, Saa gaar min Gjerning fort Og er mig ingen Last. 6 Di vil jeg ganske mig Med Aand og Sjæl hengive, Med hvad jeg tænker, hvad Jeg tale skal og drive; Forsmaa det offer ei, Lad mig dog være din, Gjær med mig hvad du vil, Din Villie er min. 7 Saa meget muligt vil Jeg stedse mig bemøie, Mig som et lydigt Barn I alleting at føie, At være dig i Sorg Og glæde huld og tro, Saalænge jeg skal her I denne Verden bo. 8 Og naar det endelig Dit vise Raad behager, At du fra denne Jord Til evig Fred mig tager, Ak, ja min Jesus, kom! Saa følger jeg dig glad; Ak, gid det var i Dag, Ak, gid jeg hos dig sad! Languages: Norwegian

Jeg raaber fast, o Herre

Hymnal: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #119 (1890) Topics: Sunday after New Year Evening Lyrics: 1 Jeg rabber fast, o Herre, Af dybest Nød til dig. Du vil mig naadig være, Og gjerne høre mig; Dit Øre du nedbøie, Naar jeg min Bøn frembær; Mærk vel udaf det Høie, Hvad min Beghjæring er. 2 Ak, vil du agtpaagive Den Synd, som vi begaa, Mens vi er' her ilive, Hvo kan for dig bestaa? Men hvem, som det begjærer, Den har du Gunst beted, Des frygter man og ærer Din høie Majestæt. 3 Mig længes inderlige Efter dig, o Herre sød! Dit Ord, som ei kan svige, Det er min Trøst is Nød! Mit Hjerte af Længsel trænges Til dig med stor Attraa, Fast mer end Vægteren længes, At Dagen komme maa. 4 Israel sig forlade Paa Guds Barmhjertighed, Og paa hans store Naade, Som han saa mangeled Over sit Folk udøser, Den fromme Herre og Gud, Idet han dennem løser Af Synd op Sorrig ud. Scripture: Psalm 130 Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes,

Author: Petter Dass Hymnal: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #157 (1919) Topics: Sunday after New Years Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var–det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesus frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, I hvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal tilhobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Verden i det Onde sænkes

Author: Petter Dass Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #157 (1897) Topics: Sunday after New Years For Evening Lyrics: 1 Verden i det Onde sænkes, Mange tusind Sjæle krænkes, Dog har Gud sig nogle Faa, Som til Enden fast skal staa. 2 Om saa var – det Gud forbyde! Haarde Voldsmænd vilde bryde, Slukke ud det klare Lys, Som er sat i Herrens Hus; 3 Kirken har dog nogle Lemmer, Som sin Gud i Hjertet gjemmer, Og bekjender Jesum frit, Blev de Gods og Liv end kvit. 4 Stefanus skal indtil Døden, Ihvor hart ham trykker Nøden, Holde ved sin Frelser trygt, Fløi de Stene noksaa tykt. 5 Guds Apostler skal til Hobe Jesu Navn for Folk udraabe, Skal de stilles end for Dom, Og hudflettes rundten om. 6 Kast Johannes hen i Fængsel, Det er dog hans Hjertens Længsel, At han sine Svende kan Vise Verdens Frelsermand. 7 Kristi Brud er undertiden Som en Søster ganske liden, Men hvor svag hun synes maa, Hun skal dog ei undergaa. 8 Sodoma skal staa i Lue, Zoar Stad tør ikke grue, Er den skjønt en liden Grend, Ilden ænser ikke den. 9 Herre, lad din Kirke trives! Lad med Spot og Skam omgives Alle Kirkens Fienders Leir, Spred som Avner dem for Veir! Languages: Norwegian

Der Døden slog Herodes ned

Hymnal: Kirkesalmebog #183 (1893) Topics: Sunday after New Years High Mass Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesum af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Der er dog end en liden Plet, Hvor han kan bo og bygge, Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlænding bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Leer, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden række, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesum kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne, I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian

Der Døden slog Herodes ned

Author: Kingo Hymnal: M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #183 (1897) Topics: Sunday after New Years High Mass Lyrics: 1 Der Døden slog Herodes ned, Sin Engel Gud udsendte, Vor Jesum af Landflygtighed Hjem til sit Folk at hente. 2 Der er dog end en liden Plet, Hvor han kan bo og bygge, Udi det ringe Nazaret Der faar han Skjul og Skygge. 3 O Jesu, naar jeg tænker paa Din Flugt, din Sorg og Møie, Og alt det Had, som paa dig laa, Staar Graaden i mit Øie. 4 Jeg er, o Jesu, som du ser, En arm Udlending bleven, I Verdens Trældom, Dynd og Leer, Vidt fra din Himmel dreven. 5 Dog henter du mig hjem igjen Til din saa søde Hvile, Min Sorg med Tiden slides hen, Du til min Hjælp skal ile. 6 Og om en Sorg i Verden skal Den anden Haanden rekke, Saa kan dog du min Jammers Tal Med Miskundheder dække. 7 Und mig et ringe Nazaret, En liden rolig Rede, Hvor jeg af Gud kan blive mæt, Og Jesum kun oplede. 8 Saa skal jeg da i Fryd og Ro, O Jesu, dig omfavne, I Himlens rette Hjem og Bo Fra alle Sorger havne. Languages: Norwegian