Det koster mer, end man fra først betænker

1 Det koster mer, end man fra først betænker,
At være tro i det, som Gud os skjænker,
I Kjærlighedens først Kraft at staa,
Til man os ser fra Kampens Plads at gaa.

2 Hvor ofte maa man sig for Himlen skamme,
Naar man ei mer kan se den første Flamme,
Og overtydes grant ved Aandens Tugt,
At meget af den første Brand er flukt!

3 Saa gaar det, naar man fra sin Vagt vil træde,
Og vender Sind og Hu til Verdens Glæde,
Da bliver snart forfalsket mer og mer
Det rene Sind, hvorefter Jesus ser.

4 Man strider ei, den rene Drift forsvinder,
Man virker vel, naar man at virke finder,
Men uformærket gaar den Friheds Aand,
Saa hvad vi gjør, det sker i Trældoms Vaand.

5 Snart Lunkenhed sig søger ind at snige,
Den trætte Fod vil ud af Veien vige,
Den synes haard; en anden Vei man sig
Da vælger til at vandre mangelig.

6 Man for sig har endnu saa mange Dage
Og den med dem forbundne Strid og Plage;
Det Aag er tungt, og Heden slaar sig til,
Da veed man tidt ei, hvor man være vil.

7 O Jesus, du som stedse tro er blevet,
Hvem Kjærlighed til Død og Grav har drevet,
Giv mig den Kraft, at jeg til Gravens Muld
Maa være dig af Hjertet tro og huld!

8 Naar jeg er svag, og mig saa meget hindrer,
Saa lad mig se, hvor Kronen hisset tindrer,
Den mig engang din egen Haand skal fly,
Saa faar jeg Kraft og Mod og Lyst paany.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #503