1 Den Blomstertid nu kommer
Med Lyst og Glæde stor,
Den kjære, søde Sommer,
Da Græs og Grøde gror,
Nu varmer Sol i Lide
Alt, som har været dødt,
Med hver den Dag, som stride,
Bli'r al Ting som gjenfødt.
2 De fagre Blomsterenge
Og Agre Rad paa Rad,
De grønne Urtesenge
Og Skov, som skyder Blad,
De skulle os paaminde,
hvor Gud han dog er from,
Som Naaden lader rinde
Og række Aaret om.
3 Vi høre Fugle sjunge
Med mangehaande Lyd,
Skal ikke da vor Tunge
Lovsynge Gud med Fryd?
Min Sjæl, ophøi Guds Ære
Med Lov og Glædesang,
Han vil os naadig være
Nu, som saa mangen Gang!
4 Men, kjære Jesus Kriste,
Vor Glædesol og Skin,
Lad Hjerte-Isen briste
Og smelte i vort Sind!
Lad Kjærlighedens sæle
Og søde Aande gaa
Igjennem vore Sjæle,
At kvæge Blomster smaa!
5 Du Sarons rene Lilje,
Guds Blomst i grønne Dal,
Du vende dig til Vilje
Mit Hjertes Attraa al;
Lad Dug af Zion komme,
At min fortørred Aand
Maa staa som Rosens Blomme
I Lys paa Libanon!
6 Gud signe Aarets Grøde,
Og frugtbargjør vort Land!
Giv os nødtørstig Føde,
Velsigne Land og Strand!
Lad dine Budord følges,
Og fød os med dit Ord,
Lad Naadens Lys ei dølges
For os paa denne Jord!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #402