Det runde Himlens Stjerne-Telt

1 Det runde Himlens Sjerne-Telt
Skal og et Vidne bære
Om den nyfødte Barne-Helt,
Og om hans Guddoms Ære.
En Stjerne op i Østen randt
Hvoraf de Vises Øie
Vor Jesu Fødsel kjendte grant,
Og søgte ham med Nøie.

2 De reiste til Jerusalem,
Og vented ham at finde,
De spurgte om hans Fødsels Hjem,
Og hvor han hviled inde.
Herodes her forskrækkes ved,
Og Salem lige Maade,
Den Barne-Drabsmand tog Fortræd
Af ham, som fører Naade.

3 Her kastes op hvert Blad og Brev,
Som var om Jesus tegnet,
Og ud af det, Profeten skrev,
Hans Fødested blev regnet.
O Daarlighed! sin gode Gud
I Brev og Bog at gjemme,
Naar han af Hjertet lukkes ud,
Og sindet ham vil glemme!

4 Saa lægger Hedninger en Skam
Paa Herrens Folk og Frænder,
Som dette Guds uskyldig Lam
Og deres Gud ei kjender.
De Vise gaa i Stjerneskin,
I Mørke gaa de andre,
Og i sin haarde Vantro blind'
Ved Middags-Solen vandre.

5 De Vise finde Stjernen staa
Ret over Jakobs Stjerne,
Og over Huset, hvor han laa,
Vor Jesus Frohheds Kjerne.
O salig vist den Visdom er,
Som veed Guds Søn at finde!
Ei anden Visdom kommer nær
Mod Jesus Kundskabs Minde.

6 Saasnart de kaste Øine paa
Den Gud og Mand tillige
Henrykkes de med Hjertet saa,
Som til hans Himmerige,
De falde straks paa Jorden ned,
For hannem at tilbede,
Saa naar den Sjæl sit Hjertes Med,
Som Jesus vil oplede.

7 Guld, Røgelse og Myrra de
For hannem da frenbære,
I Gaven Hjertet var at se,
Som Gud er saare kjære.
Bort med al Verdens Gods og Guld
Som Visdom ei regjerer!
Bort med den lede Mammons Muld,
Som aldrig Jesus ærer!

8 Ak, at vi af de Vise maa
Den gode Visdom fatte,
Vi over Verdens Visdom saa
Vor Jesu Kundskab skatte,
At vi ved Ordets Stjerne kan
Os nær til hannem føie,
Med alt vort Guld, vor Magt og Stand
Os under hannem bøie.

9 Kom arme Sjæl, som intet har
Af Verdens Guld i Hænde,
Tænk ei, fordi din Haand er bar,
Din Gud dig ei vil kjende!
Kom, bær ham kun dit Hjerte til
Bær Tro og falte Taarer,
Han dem saa gjerne gjemme vil,
Som de Guldperler vare.

10 Farvel da, du Jerusalem,
Din Pragt du selv maa bære!
Far Verden vel, vi reise hjem,
Og af de Vise lære
At vandre did, hvor Gud han vil,
Og lade Verden være,
Saa finde vi nok Veien til
Vort Land og Himlens Ære.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #192