Eia, mit Hjerte inderlig Jubilerer

1 Eia, mit Hjerte inderlig
Jubilerer,
Med Lyst og Fryd saa glædelig
Triumferer,
Naar jeg betænker,
At Dødens Lænker
Brudte er, og Gud mig Livet skjænker
Af Naade!

2 Som Fuglen ved den klare Dag
Sig glæder,
Gjør Sjælen uden al Aflad
Og kvæder:
Lov, Pris og Ære,
O Jesus, kjære,
Som for alle Kronen høit mon bære
Med Ære!

3 Derpaa hver kristen Sjæl sit Mod
Skal grunde,
Den mindste af de Draaber Blod,
Som runde
Af Jesu Side
Med Kval og Kvide,
Alle Synder gjør som Sneen hvide
Og rene.

4 Derfor alt Haab til Jesus Krist
Jeg sætter,
Og venter, han af Naade vist
Udretter,
At al Elende
Faar en god Ende,
Gud skal Graaden om til Glæde vende
Ret snarlig.

5 Den Livsens Krone yndelig
Med Ære
Har Jesus Krist forhvervet mig
At bære
I Himmerige,
Evindelige,
Sorgen al for den maa ganske vige
Tillige.

6 Saa hjertelig til denne Dag
Mig glædes.
Paa hvilken vi skal uden Klag
Indledes
Og blive viset
I Paradiest,
Der Guds Aasyn skue, evig priset
Og lovet.

7 Der skulle bi staferes ud
Og frydes
Som Jesus Krist, vor Brugom prud,
Og prydes
Med Himmel-Smykke
Og Gyldenstykke,
Ingen skal den Glæde fra os rykke
Og slukke.

8 Den Stad og Gader der af Guld
Mon være,
Af Ædelsten Grundvolden fuld
Med Ære,
Og dertil Klangen
Af Engelsangen!
Tusind Aar som Dag igaar er gangen
For mangen.

9 Eia, lad skinne frem den Dag
Med Fromme,
Da alle Ting saa vel i Lag
Skal komme!
Vor Ve du vende,
Vort Aag fraspende,
Lad det tage en saa salig Ende,
O Jesus!

10 Jeg redebon er, Jesus Krist,
Og venter,
Din Komme mig forløser vist,
Og henter
Fra Taaredalen,
Fra Dødsens Kvalen
Hjem til Himmerig, til Brudesalen
I Glæden!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #241