Gak under Jesu Kors at staa

1 Gak under Jesu Kors at staa,
O kjære Sjæl og med Attraa
Sign Jesu søde Mund, giv Agt,
Paa, hvad han har til Afsked sagt!

2 Fra Korsets Træ min Jesus lod,
Trods Belials den bitre Flod,
Fremklinge Naadens fulde Røst
Mig og enhver til Liv og Trøst.

3 Han først for sine Fiender bad:
O kjære Fader, dem forlad;
Thi hvad de gjøre, veed de ei
Saa blind' er de paa Syndens Vei!

4 O Jesus, bed du og for mig,
Du ser, hvor blind og skrøbelig
Jeg er i al min Vei og Værk,
Men ved din Bøn jeg bliver stærk!

5 Han dermed til sin Moder saa,
Hvor jammerfuld hun monne staa,
Som stødt igjennem Sjæl og Liv
Med Morder-Sværd og Dræbe-Kniv.

6 En anden Søn han hende gav
Til Lindring trøst og Støtte-Stav:
Johannes, tag dig hendes Sag
Som Moders din fra denne Dag!

7 Naar jeg, o Jesus, og skal staa
Forladt forhadt, med Korset paa,
Ja venneløs blandt Rov og Ran,
Send et Guds Barn, som ta'r mig am!

8 Den Røver, som sin Synd fortrød,
Og trøsted sig i Kristi Død,
For hannem brød han Dødens Ris,
Og ham tilsagde Paradis.

9 Lad mig og i min sidste Stund
Faa Trøst af Jesu Aand og Mund,
O, lad mig daglig bedre mig,
Og faa en Lod i Himmerig!

10 Det fjerde Ord vær græsseligt,
Og aldrig hørte Himlen sligt:
"Min Gud! min Gud! hvi haver du
I denne Nød forladt mig nu!"

11 For min Skyld blev du saa forladt,
Og af Guds Vrede taget fat,
At aldrig jeg forlades skal
I Dødens grumme Dyb og Dal.

12 Guds Vredes Ild den tæred op
Al Saften af hans usle Krop.
Mig tørster! sagde han og fik
Af Ædike saa sur en Drik.

13 Han tag–og sagde: Det er alt
Fuldkommet, som er om mig talt,
Hvad Vidne Skriften om mig bær,
Til Prik og Punkt fuldkommet er.

14 Saa tog du i den sure Skaal
Mit vellystfulde Synde-Maal,
Jeg drak af Adam Synden først,
Men du fik Giften i din Tørst.

15 Des har jeg Trøst i Hjerte-Rod,
At jeg en evig Glæde-Flod
For din den sure Drik skal faa
Fra Lammets Fryde-Strøm og Aa.

16 Derefter Jesus gav et Raab
Alt fuldt af Livsens store Haab,
Han sagde: Fader i din Haand
Befaler jeg min Sjæl og Aand!

17 Det Ord, det Ord sig trænger ind
Udi mit Hjerte, Sjæl og Sind,
Gid det og bli'r det sidste Ord,
Jeg tale skal paa denne Jord.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #331