Hellig' Jesus, Renheds Kilde

1 Hellig' Jesus, Renheds Kilde,
Du Salighedens Giver milde,
Du mer end Solen ren og skjær!
Al den Glans hos Kerubimer
Og Herlighed i Serafimer
Mod din som Mørkheds Taage er!
Et Mønster er du mig,
Ak, dan mig efter dig,
Min Jehovah, o Jesus kjær!
Gjør mig dog her
Og hellig, som du hellig er!

2 Stille Jesus, som din Vilje
For Faders Vilje bøied stille
Og indtil Døden adlød ham!
Lad mig vorde ogsaa dydig,
Som et umyndigt Barn dig lydig
Og sindet efter dig, Guds Lam!
Tag Hjertet ganske ind,
Gjør Attraa, Sjæl og Sind
Taus og stille, o, Jesus kjær!
Hjælp, at jeg her
I sønlig Aand dig lyder er!

3 Ømme Jesus, uden Slummer,
Med megen Uro, Strid og Kummer
Dit Øie for os Omhu bar,
Hver Dag bar du Livets Møie,
Hver Nat saa dig dit Knæ at bøie,
Den Bøn til Gud din Hvile var!
Meg og, aarvaagen gjør,
Og at jeg, som jeg bør
Flittig bede, o Jesus kjær!
Giv, at jeg her
Dit Villed stedse hos mig bær!

4 Milde Jesus, ak hvor herlig
Er dog din Naade, og hvor kjærlig
Er du mod Uven og mod Ven!
Klare Lys for Hjerters Mørke
Og frugtbar Regn for Sjæles Tørke,
Hvor liden Tak du saar igjen!
Min Jesus, lær du mig,
At jeg i Godhed dig
Maa paaslægte, o Jesus kjær!
Giv, at jeg her
Som du mod alle kjærlig er!

5 Fromme Jesus, du forhaanet
Og ei for Had og Spot blev skaanet,
Lod dog ei Hevn, ei Vrede se!
Stille Mod, hvo saa dets Lige,
Som ikkun for din Faders Rige
Og Hus sig nidkjær vilde te!
Min Jesus, prent mig ind
Et saget, nidkjært Sind
For din Ære, o Jesus kjær!
Gid, at jeg her
From og sagtmodig stedse er!

6 Sæle Jesus, hvad for Smerte,
Stod du ei ud med roligt Hjerte
Udi din dybe Ydmyghed!
Pint du blev og plaget ilde,
Men, dyre Lam, du taug dog stille,
Holdt dig i Faders Lydighed!
Bind, Jesus, ved din Aand
Mig og med sige Baand,
Naar jeg lider, o Jesus kjær!
Hjælp, at jeg her
Altid som du taalmdoig er!

7 Ærens Konge, du hernede
Ei selv dig Ære vil berede,
Nei, du fornedred dig i Alt!
Hovmods Aand ei dig ophøied,
Men dybt i Ydmyghed nedbøied,
Du tog en ringe Træls Gestalt!
O, slaa min Hovmod ned
Og giv mig Ydmyghed
Ved din Naade, o Jesus kjær!
Giv, at jeg her,
Som du, af Hjertet ydmyg er!

8 Rene Jesus, Kydskheds Kilde,
Som os et Mønster give vilde
End fremfor Adams Renhdes Stand!
Lemmer, Sjæl og Sind og Sæder,
Ja Øiesyn og Gang og Klæder
Regjerte Hellighedens Aand!
O, min Immanuel!
Gjør og mit Liv, min Sjæl
Kydsk og hellig! o Jesus kjær,
Mig stedse lær
At ligne dig i Kydskhed her!

9 Rige Jesus, du med Ringe
Din Tørst og Hunger kunde tvinge,
Men af din Haand blev Andre mæt!
Lysten, som dig kunde røre,
Var Faders Vilje at fuldføre;
Det var din Mod, din bedste Ret!
Vend, søde Sjæleven,
Min Hunger til dig hen!
Sjælens Manna, o Jesus kjær!
Lær mig især,
Naar jeg dig har, at nøies her!

10 Dyre Jesus, kom, velsigne
Mit Hjerte, lad i Alt mig ligne
Din Hellighed, dit Billede!
Aandens Kraft mig saa regjere,
At Troens Frugt dig maatte hædre,
Og jeg dit rige værd mig te!
O, Jesus, drag du mig
Alt mer og mer til dig!
Sjælens Konge, kom i mig bo,
Og lad min Tro
I dig kun finde evig Ro!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #661