Herre, naadig dig forbarme

1 Herre, naadig dig forbarme,
Hør dit Folk som Hjælp begjær,
Du, som tænker paa de Arme
Og vor Tilflugt ene er!
Fra vort Hoved du afvende
Naadig vore Synders Løn!
Du dit Lyst fra Himlen sende,
Frels dit Folk og hør dets Bøn!

2 Du, som med en Faders Hjerte
Bær en Faders blide Navn,
Du, som under Dødens Smerte
Aabned' os en Broders Favn,
Du, som Herrens Vei bereder,
Søger os utrættelig,
Kalder, vækker, lærer, leder:
Over os forbarme dig!

3 Os, som dig ei vilde lyde,
Skaan, o kjære Herre Gud!
For det Blod, som du lod flyde,
Hjælp os, kjære Herre Gud!
Fra de Veie, dig mishage,
Hvor vi krænke dine Bud,
Fra de Lyster, os bedrage,
O, bevar os, milde Gud!

4 Ja, fra Alt, hvad Sjæl og Hjerte
Vil bedrage trædskelig,
Og fra jordisk Ve og Smerte,
Hungers Rædsel, Pest og Krig,
Oprør, Tvedragt, Brand og Flammer,
Hagel, Storm, din Vredes Bud,
Og fra Evighedens Jammer:
Fri os, kjære Herre Gud!

5 Du, som fødtes som vor Lige
Og dit Liv for Verden gav,
Du, som aabnede dit Rige,
Da du opstod af din Grav,
Du, som fulgt af Engles Hære,
Som du gik fra Himlen ud,
Atter gik til Himlens Ære:
Hjælp os, kjære Herre Gud!

6 Skjærm, regjer og frels din Krike,
Samle selv din spredte Hjord!
Giv dens Hyrder Mod og Styrke
At forkynde Livets Ord!
Ræk din Haand til dem, som glide,
Og med Naadens milde bud
Væk de Faldne op itide:
Hør os, kjære Herre Gud!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #639