1 Herre, tal, din Tjener hører,
Paa dit ord jeg giver Agt,
Aand og Liv det i sig fører,
Sandt er alt, hvad du har sagt.
Dødens Magt hos mig er stor,
Jesus, lad dit Livsens Ord
Alt mit Hjerte gjennem trænge,
At jeg hart ved dig maa hænge!
2 Hvo vil ikke gjerne høre
Dig, som veed og kjender alt,
For vort Hjerte, Aand og Øre
Ingen slige Ord har talt.
Mangen Synder Modet brast,
Naar dit ord ham slog med Hast,
Men den, Sorg for Synden bøier,
Sødt det trøster og ophøier.
3 Dine Ord er klare Bække,
Hvor min, Tørst jeg slukke kan,
Og mod Hungers-Nød de dække
Mig et Bord i øde Land;
Dine Ord mig lyse skal
Gjennem Dødens Dyb og Dal,
Er det Sverd, hvormed jeg strider,
Trøstens Bæger, naar jeg lider.
4 Herre Jesus, lad mig have
Dine Ord i Hjertet lukt,
Og lad denne Himlens Gave
Bære en velsignet Frugt!
Tag dem aldrig bort fra mig!
Indtil op i Himmerig
Du den Ære mig vil gjøre,
Jeg dig selv faar se og høre.
5 Verden er saa fuld af Plage,
Søde Jesus, hør du mig!
Lad mig hos dig alle Dage
Stande fast urokkelig
Paa dit Ords den rette Grund,
Saa vil jeg til sidste Stund
Og i Døden trøstig være,
Synge dit Navn Lov og Ære.
First Line: | Herre, tal, din tjener hører |
Translator: | M. B. Landstad |
Author: | Anna Sophia von Hessen-Darmstadt |
Language: | Norwegian |
Copyright: | Public Domain |