1 Hvad er, som jager Jesus bort
Til fremmed Land og Steder?
Det er min Synd, som har det gjort,
Min Synd og onde Seder.
Det Had, som hin Herodes bar,
Deraf min Del jeg ogsaa har
Endskjønt jeg Kristen heder.
2 Min Gud, jeg har ei elsket dig
Saaledes, som jeg skulde,
Jeg ikke har hengivet mig
Min Frelsermand tilfulde.
Du kom–og jeg slog paa dig Vrag,
Jeg mindes mangen Udyds-Dag,
Og Synde-Hjertets Kulde.
3 Det Lys, som kom med dig herned,
Har op hos mig ei daget,
Guds Naades Røst og Hilsens Fred
Har jeg og ei optaget!
Guds Ord, som alt miskundelig
Os viser, Herre Krist, til dig,
Jeg hen i Veir har slaget.
4 Vor Stolthed staar dig hart imod,
O Himlens dyre Gave!
Hvad du har kjøbt os med du Blod,
Det ville vi ei have!
Du er blandt os med Vantro mødt,
Ja hadet, spottet og udstødt
Af von kalked' Grave.
5 Og gaar du bort, som Veien veed,
Hvad skal der af os vorde?
Vor Glæde, Trøst og Haab og Fred,
Alt gaar med dig af Gaarde;
Da slukkes ud alt Livsens Lys,
Da blir det ret er øde Hus
Og Hungers Dage haarde.
6 O Herre, straf os Arme ei
Udi din store Vrede!
O Herre Krist, gak ei din Vei,
Bliv hos os her! vi bede;
Er vi end et uværdigt Folk
Bliv her, du store Sandheds Tolk,
Tag, Konge, her dit Sæde!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #184