1 Jeg er hos Gud i Naade
Ved Kristi Blod og Død,
Jeg frygter ingen Vaade,
Hvad agter jeg al Nød?
Er Gud kun paa min Side,
Som visselig han er,
Skal seierrig jeg stride
Mod Helveds hele Hær.
2 Hvad skal mig kunne skille
Fra min Guds Kjærlighed?
Fortræd, Nød, Sørgegrille
Og Modgang mangeled?
Lad Sværd og Armod true
Med tusind Stød! man maa
Som Slagtefaar mig skue!
Jeg skal dog Seier faa.
3 Jeg kan ved Gud, mi Kjæmpe,
Som haver mig forløst,
Mit Sørgemod nok dæmpe,
Og fatte Naad og Trøst;
Thi den Tillid mig Følger,
Det Haab ogfylder mig,
Som skal for Modgangs Bølger
Bestaa uryggelig.
4 Ei Liv, ei Død mig skrækker,
Ei heller engle-Magt,
Hvor vidt den end sig strækker
Ei Fyrstendom, ei Pragt,
Ei det, som er tilstede,
Ei det Tilkommende,
Ei nogen Høiheds Sæde
Og ei det Dybeste.
5 Ja Intet her i Live
Skal fra Guds Kjærlighed
Formaa mig bort at rive;
Thi den mig er bered
Ved jesu Død og Pine;
Ham søger jeg i Tro,
Han ei forlader Sine,
Thi skal jeg hos ham bo.
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #621