Min sol, min lyst, min glæde

1 Min Sol, min Lyst, min Glæde,
Min Jesus, Hjertens Ven,
Hvor længes jeg at træde
Og komme til dig hen!
Jeg har en Julesang
I Hjertet dig at yde,
Som skal med Tak udflyde,
Hjælp selv min Troes Gang!

2 Men, ak, de Verdens Bomme
Og Bolte hindre mig,
Jeg ei saa fort kan komme
Til, søde Jesus, dig.
Her lægges Sten og Stød
For Foden alle Steder,
I dig jeg mig dog glæder
Og længes til min Død.

3 Man siger mig, du ligger
I Krybbe, Hø og Straa,
Kun lig en ussel Tigger;
Jeg dig dog gjerne saa!
Nu siger man: hvad kan
Er Arm hos Arme gjøre?
Dog hviskes i met Øre,
Du er af anden Stand.

4 Man siger, at dig følger
Kun Kors og Kummer med,
Og at man gaar i Bølger
I dine Fodefjed;
At Død, og Satan til,
Samt Verdens onde Skare
Vil sætte dem i Fare,
Som dig opsøge vil.

5 Sligt mig vel meget hindrer,
Og isner mig mit Blod,
Dog er der Et, som lindrer
Mig ved min Hjerterod;
Jeg veed ei, hvad det er,
Det er en Lyst, en Længsel
At følge dig, om Trængsel
Mig end til Døde skjær.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #154