Nu Gud ske lov, at stunden

1 Nu Gud ske Lov, at Stunden
Er sød og blid oprunden
Jeg gaar til Paradis!
Forældre, I ei klage,
Men til min Grave ledsage
Mig hen med Herrens Lov og Pris!

2 Hvor kan Gud bedre gjøre,
End mig fra Verden føre,
Som er saa syndefuld?
Hver, som ei her har hjemme,
Dens Fiendskab maa fornemme,
Indtil han lægges ned i Muld.

3 Før var jeg eders Glæde,
Nu sørge I og græde,
Da jeg er vei forvart;
Naar I det ret betragte,
Gud Gjerning tjenligst agte,
Skal eders Taarer tørres snart.

4 Gud ene Tiden deler,
Han baade slaar og heler,
Han kjender Smaat og Stort,
Han intet Ondt bestemte,
Han intet Godt forglemte,
Alt, hvad han gjør, er herlig gjort.

5 Naar I skal se mig træde
For Gud i Brudeklæde
Med Livets Krone paa,
Med Seierens Pryd og Palmer,
Med Himlens Glæde-Salmer
For Lammet yndefuld at staa;

6 Da skal I Eder fryde,
Og begge To fortryde,
At I for mig har grædt.
Vel den, som i Guds Vilje
Sig overgiver stille,
Hans Hjerte vist vil blive let.

7 Farvel! jeg Afsked tager.
Den Sorg, som I nu smager,
Maa Kjærligheden ske;
Gud eder selv ledsage,
Saa skal vi uden Klage
Hverandre snart for Thronen se!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #627