1 Nu rinder Solen op
Af Østerlide
Forgylder Klippens Top
Og Bjergets Side!
Vær glad, min Sjæl, og lad din Stemme klinge,
Stig op fra Jordens Bo,
Og dig med Tak og Tro
Til Himlen svinge!
2 Utallig, saa som Sand,
Og uden Maade
Som Havets dybe Vand,
Er Herrens Naade,
Som han mit Hoved daglig overgyder,
Hver Morgen i min Skaal
En Naade uden Maal
Til mig nedflyder.
3 Han har i denne Nat
Med Engleskare
Mit Hus og Hjem omsat,
At ingen Fare
Har rammet mig og Mine nogen Maade,
Men jeg er frelst og fri
Fra Dødsens mørke Sti
Og Sjæle-Vaade.
4 Min Sjæl, vær frisk og glad,
Lad Sorgen fare!
Dit Legems Blomsterblad
Skal Gud bevare,
Han skal idag mig give Kraft og Styrke,
Jeg i mit Kald og Stand
Min Gud og Fader kan
Tilbørlig dyrke.
5 Gud lægge Haand i Haand
Med mig og give
Sin Gode Helligaand,
Mit Kald at drive!
Velsigne mig, o Gud, udaf det Høie!
Gid jeg hver Dag og Tid
I Gud og i min Flid
Mig lader nøie!
6 Lad Synden nu idag
Mig ei forblinde,
At jeg min Guds Behag
Har ret i Minde!
Men, om min Fod gaar vild, og sig mon støde,
Da vend, o Gud, mig om,
Gaa ei med mig til Dom,
Tilgiv mi Brøde!
7 Du bedst min Tarv og Trang,
O Herre kjender,
Tilmed er Lykkens Gang
I dine Hænder,
Og hvad mig tjener bdest i hver en Maade,
Det du tilforne ser,
Min Sjæl, hvad vil du mer?
Lad Gud kun raade!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #607