1 O Herre Gud! din Sol saa skjøn
Den skinner over Menn'skens Kjøn,
Og lyser i al Verdens Egn,
Du vander Jorden og med Regn.
2 Det dugger over Berg og Dal,
Da gror der Urter uden Tal,
Du giver Korn og Kjerne god,
At vi maa være ved godt Mod.
3 Thi bede vi dig, Fader kjær,
Din Miskund være hos os her,
Bevar al Grøden nu, som staar,
Lad dette bliv' et frugtbart Aar!
4 Med tjenligt Veirlag til os kom,
Fri os fra Uveir, Frost og Flom!
Regn, Dug og Blæst og Solens Skin
Lad tyde Naade-Viljen din!
5 Lad Solen skinne nær og fjern
Paa Eng og Ager, Skov og Tjern,
At her maa blive Mad og Fo'r
For alt det levend' Liv paa Jord!
6 O Fader, straf os ei saa hardt,
At Græs og Grøde skjæmmes bort,
Ulykke al paa Ager, Eng
I Naade fra os udestæng!
7 Tænk, at vi ere dine Smaa,
Du kostet har saa meget paa;
Vi vogte paa din milde Haand,
Og takke vil for hver en Mon.
8 O kjære Fader, vær os blid!
Og giv os en god Høste-Tid!
Send din Velsignelse herned,
Kron Aaret med din Miskundhed!
Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #493