O høie Herre Gud

1 O høie Herre Gud,
Af hvem vi hver en Gave,
Og hvad os nyttigt er,
Ved Troens bøn kan have,
Jeg Synder klager dig,
At jeg kan ikke faa
Dig, som jeg gjerne vil,
I Troen kalde paa.

2 Vel tror jeg, men nu staar
Min svage Tro i Prøve,
Dertil vil Satan mig
Min Troes Gnist frarøve,
I saadan Rød, o Gud,
Jeg søger hen til dig,
Og slaar min Lid dertil,
Du naadig hjælper mig.

3 O Gud i Himlen, som
Min Troes Gnist optænder,
Den ved din Aand opliv,
Naar Døden den omspænder!
Skjønt Troen liden er,
Kun Senepskornet lig,
Saa lad den stedse dog
Faa Fremvækst udi mig!

4 O Jesus, se til mig
Med Naadens milde Øie,
Som du til Kvinden saa
Af Kana'n, der med Møie
Og Modgang var beklemt,
O, bed for mig hos Gud,
At min den svage Tro
Til Enden holder ud!

5 Ak, kjære Herre,som
For Peder bad saa saare,
Hans Tro den skulde ei
Aflade i hans Fare,
O, bed nu og for mig,
Du er min Talsmand god,
Din ære gjelder det,
Styrk dog mit bange Mod!

6 Bønhør mig nu, min Gud,
Min Gud mig dog bønhøre!
Du merke paa mit Raab,
Og samme fyldestgjøre!
Lad Troens Ende, som
Er Sjælens Salighed,
Mig hisset engang naa
I evig Fryd og Fred!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #549