O hvilken Ære

1 O hvilken Ære,
For Tanken alt for stor,
Hans Barn at være,
Som i det Høie bor!
Naar man er bleven
Til Herren ret omvendt,
Fra Verden reven,
Med Jesus ret bekjendt,
I Himlen skreven
Med Lammets røde Prent!

2 O hvilket Smykke
Fra Himlene er det,
O hvilken Lykke
Er denne Barneret!
Naar, hvad os skader,
Vi kan for Thronen gaa,
Og sige: Fader,
dit Barn du hjælpe maa!
O Gud, hvor lader
Det deilig der at staa!

3 Hvo kan udsige,
Hvad Kristi Kraft formaar,
Naar Himlens Rige
I Sjælen ret opgaar!
Naar i mig brænder
Men Jesu Kjærlighed,
Og mig omspender
Som Himlen selv saa bred,
Hvor jeg mig vender
Og tænker op og ned!

4 O, jeg har fundet
Lyksalighedens Stand,
Og sødt forvundet
Min første Jødsels Band!
O hvor fornøiet
Er nu min arme Sjæl,
Før dybt nedbøiet
Til Jorden som en Træl,
Nu høit ophøiet
Med sin Immanuel!

5 O surt fortjente
Min Sjæles Frydestund!
O søde Rente
Af Jesu Pinsels Pund!
Er Førstegrøden
Saa meget sød og kjær,
Hvad Engle-Føden,
Som mig skal times der,
Naar efter Døden
Jeg rigtig hjemme er!

6 Naar jeg skal tage
Mod Dødens sidste Bud,
Da kan jeg drage
Med Glæde til min Gud,
Hans Haand skal lindre
Mig Dødens Kamp og Sved,
Hvad kan det hindre,
At Støvet falder ned,
Hist skal det tindre
I evig Herlighed!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #166