O Jesus, din hukommelse

Representative Text

1 O Jesu, din Hukommelse
Med Fryd opfylder Hjerterne;
Men over Alt den Fryd dog er,
At du, o Jesu, er saa nær.

2 Saa herligt Nav blev før ei ført,
saa glædeligt et Ord ei hørt,
Saa sødt ei Noget tænkes kan,
Som Jesus den Guds Søn og Mand.

3 Hvad Haab for dem, som gjøre Bod,
Er du, o Jesu, og hvor god
For dem, som lede efter dig!
Hvad finde de evindelig!

4 O Livets Kilde, Hjertets Lyst!
Hos dig man finder Kraft og TrOst
Og Naaden af din Fylde faar,
der al vor Kundskab overgaar.

5 Ei Tunge kan udsige ret,
Bogstaver ei betegne det,
Som den fornam, der tror forvist
Og elsker dig, o Jesu Christ!

6 Dig søger jeg, hvor jeg end gaar,
Paa Leiet og naar jeg opstaar;
I Enrum og i Samfund her
Kun du min Lyst og Længsel er.

7 Din Grav jeg aarle søge vil
I Aand og lægge Mærke til,
At du vor Syndeskyld begrov,
Og har ophævet Dødens Lov.

8 At væde er jeg og bered
Med Bedrings Taarer dine Fjed,
at falde, Jesu, dig til Fod,
At komme dig med Favn imod.

9 Min Herre og min Gud! du vandt,
Du evig min Forløsning fandt;
Langt over det, som vi forstaa,
Opfylder du vor Sjæls Attraa.

10 Bliv altid hos os, Herre kjær!
Apklar os med dit Lys saa nær,
Driv Mørk' og Vantro af vort Sind,
Drag Alle i dit Samfund ind!

11 O Jesu, gjør mig Sjælen fri,
Din Sandhed skinne lad deri,
Forfæng'ligheden fare ud,
Og ind gaa Lyst til dine bud!

12 Hvor er din Kjærlighed dog sød,
Trøst Lægedom i Liv og Død!
O, aldrig sige kan vor Mundm
Hvad Hjertet føler denne Stund!

13 Din Død paa Korset er Bevis,
At saadan Kjærlighed bær Pris;
Den aabned, i dit Hjerte-Blod
For Synderen en Naade-Flod.

14 Saa kjender Jesum alle Mand1
Lad Hjertet staa i hellig Brand,
Og træder naadehungrig' hen
Til ham, den bedste Sjæle-Ven!

15 O, elsker ham, der elskte først,
Og lædsker saa vor Sjaæle-Tørst!
O, se dog, efterfølg Guds Lam,
Gjør Løfter, og betal til ham!

16 Ved kjærlig Frygt og Lydighed
Tak ham, der for al Verden led
Og taler end et Naadens Ord
Til hellig Glæde ved Guds Bord.

17 Min Jesu, kjære, nu saa nær,
Lad mig fornemme, hvad det er
At have Del i dig, o Ven,
Som har indtaget Himmelen!

18 Ei værdig nok jeg tale kan
Om dig, vor store Frelsermand!
At tie dog ei sømmer mig,
Da Hjertet er saa fuldt af dig.

19 Dit Legem, Jesu, og dit Blod
Formere Troens Kraft og Mod,
Besegler Freden i vort Bryst
Og nydes med tiltagend' Lyst.

20 Den, som har smagt, hvor sød du er,
Jo mer han faar, des mer begjær;
Af anden Kilde lædskes ei
Vor Tørst paa Salighedens Vei.

21 Hvo Jesu Huses Fedme nød,
Og værdig spiste Himmel-Brød,
Han faar i Hjertet kraftig Fred
Og Pand paa evig Salighed.

22 Min Jesu,Engles Frydesang,
Hvor er dit Navn en liflig Klang!
En Honning sød for Troens Mund;
Kun den gjær Sjælen evig sund.

23 Min Sjæl kun stunder efter dig;
Kom nærmer', Ven, og bo i mig,
Og gjør mig her i Haabet glad
Ved en saa evigvarend' Mad!

24 Til dig at ile er min vis,
Du Livsens Træ i Paradis!
Naar jeg er svag, din ædle Frugt
Mig kvæger da med Livsens Lugt.

25 Du sande Vinstok, Jesu, gyd
Udi mit Hjerte varig Fryd!
Til Troens Frugter giv mig Kraft,
Og hver indpodet Gren din Saft!

26 Hvor godt at elske inderlig
Og kun til Jesum holde sig,
At dO fra Synden, leve ham,
Der led vor Død og bar vor Skam!

27 O du min Herre Jesu ChrisT!
Hvor tidt opfver mit Suk dog hist
Til dig i evigt Guddoms Naad!
Jeg ved, du saa min længsels Graad.

28 Naar Gud sit Ansigt skjulet har,
Da Jesus alt mit Ønske var;
Hvor glad jeg blev, saa tidt jeg vandt
I Troens Kamp og Jesum fandt!

29 Da fandt min bange Sjæl en Havn
Udi sin Brudgoms Jesu Favn;
Den Kjærlighed meddelte sig,
O Glæde, som da indtog mig!

30 Hvad jeg da søgte, findes her,
Hvor Jesus ved sin Nadver er;
Min Troes Øie ser sin Lyst,
Og Hjertet brænder i mit Bryst.

31 Uslukt af Modgangs bitre Vand
Den Ild skal staa i evig Brand;
Naar Tro ophør og Haabet naar,
Din Kjærlighed endda bestaar.

32 O Blomster! hellig Kjærlighed
Af Jesu bragt fra Himlen ned!
O Blomster, som ei falde af,
Men grønnes skal trods Død og Grav!

33 Hvor salig gjør du os og her,
Os Gud beslægted' Mennesker!
Her nydes Evighedens Løn,
Her nydes Gud udi hans Søn.

34 O, kysser Sønnen, elsker trygt,
Men tjener ham i sønlig Frygt!
Vær glad, o Sjæl, med Bærvelse!
Utroskab vist han straffede.

35 Ja kom, høiloved' Frelser, kom!
Dig gav din Fader Herredom;
Behersk mit Hjerte i din Fred,
Dit Bud er dog kun Kjærlighed.

36 Retfærdighedens Sol! o skin,
Oplys du mit saa mørke Sind,
At jeg kan kjende dine Spor,
Hvor Sandhed og al Dyd opgror!

37 Din Naades Rigdom, Jesu er,
Langt over alle Følelser;
Ei Sands, ei Øiens-Lyst, ei Smag
Kan give Sjælen det Behag.

38 Fremstil mig, Frelser, som dit Værk!
selv Intet, jeg i dig er stærk,
Og roser mig af dig, en Mand,
Der Støv til Himlen hjælpe kan.

39 Dig følger jeg, det er mit Valg,
Ei noget os adskille skal,
Ei Magt, ei Lidelser, ei Nød,
Ei kronet Liv, ei voldsom Død.

40 Dig, Jesu, Riget bør og Magt,
Thi Alting er dig underlagt;
Dig, Seiers-Helt, bør Ære ske
Saa langt sig strække Himlene.

41 Oplader Porte, I, som bo
I hin forklaret evig Ro,
At Ærens Konge kan indgaa,
Og sin tilbørlig Høihed faa!

42 Dig Ære ske! (saa stemme vi
Med eders bedre Lovsang i),
Dig Ære ske! hvis Kjærlighed,
Hvis Død paa Jorden stifted' Fred.

43 Dig Ære ske! som virket har,
Hvad dig alene muligt var:
At Gud til Mennesker har Lyst,
Og Mennesker i Gud kun Trøst.

44 Haandhæv, o Jesu, nu din Sag,
Giv Kraft at vander til Behag;
Dit Kjød og Blod os styrke saa,
At vi din Øiemed opnaa!

45 Du indgik til din Herlighed
Og har beredt for os et Sted;
Du bød vor Attraa fra en Jord
At stunde did, hvor du opfor.

46 Vi fare, Jesu, efter dig
I Haab og Tro til Himmerig;
Vort Borgerskab heroventil
Er det, hvorfor vi str"be vil.

47 Giv, at vi himmelsksindede
Berede os til dig at se,
At se dig ligesom du er,
Og synge evig Lovsang der!



Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #23

Author: Bernard of Clairvaux

Bernard of Clairvaux, saint, abbot, and doctor, fills one of the most conspicuous positions in the history of the middle ages. His father, Tecelin, or Tesselin, a knight of great bravery, was the friend and vassal of the Duke of Burgundy. Bernard was born at his father's castle on the eminence of Les Fontaines, near Dijon, in Burgundy, in 1091. He was educated at Chatillon, where he was distinguished for his studious and meditative habits. The world, it would be thought, would have had overpowering attractions for a youth who, like Bernard, had all the advantages that high birth, great personal beauty, graceful manners, and irresistible influence could give, but, strengthened in the resolve by night visions of his mother (who had died in 1… Go to person page >

Translator: B. G. Sporon

(no biographical information available about B. G. Sporon.) Go to person page >

Text Information

First Line: O Jesus, din hukommelse
Author: Bernard of Clairvaux
Translator: B. G. Sporon
Language: Norwegian
Copyright: Public Domain

Timeline

Instances

Instances (1 - 2 of 2)
TextPage Scan

Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #23

Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d343

Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements