O kjære Sjæl, frygt aldrig mer

1 O kjære Sjæl, frygt aldrig mer,
Om al Ting surt i Verden ser,
Og Herrens store Domme
For Syndens Skyld vil falde ind,
Vær dog frimodig udi Sind,
Lad, hvad der vil, kun komme,
Gud kjender dog de Fromme!

2 Jeg gruer ei, om jeg end saa,
Al Verden vilde undergaa,
Og ei, om Himlens Vrede
I Luft og Hav og Jorden skjød
Fordærvelse og giftig Død,
Min Jesus skal dog lede
Mig ud, og for mig bede.

3 Thi jeg ved Herrens gode Aand
Beseglet er, og i Guds Haand
Indtegnet udaf Naade;
Han aldrig mig forglemme kan,
Det trot jeg vist, og beder, han
Vil ene for mig raade
I Velstand og i Vaade.

4 Og, mens jeg er en Vandringsmand
Paa Jorden, og til Himlens Land
Meg Hu og Hjerte stunder,
Jeg een udaf Guds Helgen er,
Som udi Stride-Kirken her
paa Jesu Død og Vunder
Min Tro og Frelse grunder.

5 Imidlertid jeg frygte maa,
Og idelig bevæbnet staa
Mod Satan, Synd og Laster,
Indtil min sidste Fiende faar
Ved Jesu Død sit Banesaar,
Som Døden fuldt omkaster,
Hvor hart den mod mig haster.

6 Hvad Møie, Trængsel mig har mødt
Fra første Dag, at jeg blev født,
Det skal jeg nok forglemme,
Naar jeg i Seier-Kirken skal
Blandt Englenes og Helgens Tal
Guds evig' Ære fremme
Med Engle-Maal og Stemme.

7 Min Kjortel tor min Jesus hvid
Udi sit Blod i Naadens Tid;
Han vil mig ogsaa give
Den lange, hvide Kjortel paa
Hvormed jeg skal for Thronen staa,
Der Engle lig at blive
Og al min Sorg fordrive.

8 Da skal jeg faa i Hænde fat
Den Seiers-Palme, som er sat
til stor Triumf og Ære
For Seieren, som Jesus lod
Mig vinde ved sin Død og Blod:
Den skal min Glæde være
Som Seiers-Tegn at bære.

9 Da skal jeg for den Salighed,
Som ved Guds Lam er mig bered,
Gud Fader Ære sige,
Hvortil Guds Helgen stemme vil,
Og lægge deres Amen til,
Som udi Himmerige
Al Sans skal overstige.

10 Min Sjæl alt fuld af Længsel er,
Og længes, mens jeg lever her,
O Jesus, til den Glæde,
Hvor alle Helgen tjene dig,
Udi dit søde Himmerig:
O, naar vil du tilstede
Mig did henop at træde!

11 Hvor Modgang, Sygdom, Sorgers Kval
Til Glæde sig forandre skal,
Og mig ei mer omspende,
Men al min Graad skal tørres af;
Saa gaar jeg trøstig til min Grav
Fra denne Tids Elende,
Og faar en salig Ende.

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #558