Taalmodighed behøves

Representative Text

1 Taalmødighed behøves,
Naar Tro og Haab de skal
Ved megen Trængsel prøves
I denne Jammerdal,
Du Guds udvalgte Flok!
Taalmodighed maa læres,
Om Kronen din skal bæres,
Det kan ei siges nok.

2 Tallmodighed at lære
Er ei saa let en Sag,
Man vil en Kristen være,
Men i sin gode Mag.
Man har Frimodighed
I Fred og gode Dage,
Men kommer Kors og Plage,
Da synker Modet ned.

3 Taalmodigheden gives
Af Gud den Helligaand,
Naar Hjertet ret oplives
I hans Forenings Baand;
Den søde Himmel-Gjæst
Formilder al vor Plage,
Og vender Kjødets Klage
Til Aandens Fryde-Fest.

4 Taalmodigheden tændes
I Troen paa Guds Ord,
Naar Herrens Naade kjendes
Mod dem, som paa ham tror,
Saa Hjertet al sin Sorg
Ham trøstig overlader,
Og raaber: Abba Fader,
Du er vor faste Borg!

5 Taalmodigheden helder
Sig op til Korsets Fod,
Naar Fristeren sig melder,
Hun mister ei sit Mod,
Ei, tænker hun, hvad vil
Den knuste Slange gjøre,
Trods, oh han mig kan røre,
Jeg hører Jesus til.

6 Taalmodighed er stille,
Naar ingen Hjælp hun ser,
Og tænker Herrens Vilje
Dog aldrig ilde sker;
Hun siger: lad det gaa!
Hvem kan ham Veien spærre,
Er han dog Husets Herre,
Hans Vilje gjælde maa.

7 Taalmodighed er rede
At følge Herrens Bud,
Kan taale andres Vrede,
Og glæder sig i Gud!
Lad fnyse, hvem der vil,
Jeg bliver ei til Skamme,
Gud skal mit Bedste ramme,
Jeg slaar min Lid dertil.

8 Taalmodgihed kan bie,
Og bliver Tiden lang,
Hun lindrer Sjælens Svie
Og trøstes ved en Gang
I Ordets Urtegaard,
Der sagtner hendes Sukke,
Der kan hun Urter plukke
For alle sine Saar.

9 Taalmodigheden viger
Ei fra vor Herre bort,
Om Nøden daglig stiger,
Og alting bliver fort,
Vær stærk! hun raaber blot,
Med Gud jeg al Ting vover,
Og ham i Korset lover,
Saa smager det dog godt.

10 Taalmodigheden glæder,
Gjør Sjælen frydefuld,
Hun gaar i Brudeklæder
Med Kronen paa af Guld
Og Palmegren i Haand,
Hun Frygten har til Fange,
Og trøster aller Bange,
Og løser alle Baand.

11 Taalmodighed jeg ærer
Og lyder hendes Bud,
En Kjærlighed jeg bærer
Til hende som en Brud.
Gud, giv Taalmodighed
Mig følger til det Sidste,
Til mine Øine briste,
Og jeg gaar bort i Fred!



Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #211

Author: Paul Gerhardt

Paul Gerhardt (b. GraEenhainichen, Saxony, Germany, 1607; d. Lubben, Germany, 1676), famous author of Lutheran evangelical hymns, studied theology and hymnody at the University of Wittenberg and then was a tutor in Berlin, where he became friends with Johann Crüger. He served the Lutheran parish of Mittenwalde near Berlin (1651-1657) and the great St. Nicholas' Church in Berlin (1657-1666). Friederich William, the Calvinist elector, had issued an edict that forbade the various Protestant groups to fight each other. Although Gerhardt did not want strife between the churches, he refused to comply with the edict because he thought it opposed the Lutheran "Formula of Concord," which con­demned some Calvinist doctrines. Consequently, he was re… Go to person page >

Translator: Hans Adolf Brorson

(no biographical information available about Hans Adolf Brorson.) Go to person page >

Text Information

First Line: Taalmodighed behøves
Author: Paul Gerhardt
Translator: Hans Adolf Brorson
Language: Norwegian
Copyright: Public Domain

Timeline

Instances

Instances (1 - 6 of 6)

Kirkesalmebog #d613

TextPage Scan

Kirkesalmebog #211

Text

M. B. Landstads Kirkesalmebog og "Nokre Salmar" ved Professor Dr. E. Blix, samt følgende tillæg #211

TextPage Scan

Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #243

TextPage Scan

Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #211

Salmebog udgiven af Synoden for den norsk-evang. luth. kirke i Amerika. Rev. ed. #d440

Suggestions or corrections? Contact us



Advertisements


It looks like you are using an ad-blocker. Ad revenue helps keep us running. Please consider white-listing Hymnary.org or subscribing to eliminate ads entirely and help support Hymnary.org.