1 Vaagn op, min Sjæl og Psalter,
Træd frem for Herrens Alter
Dit Offer at frembære
For Gud med Tak og Ære!
2 Har Fienden dig end truet,
Gud haver ham dog kuet
Og brudt hans skjulte Snare
I Nattens Mulm og Fare.
3 Ja, Fader, ufortæret
Jeg i dit Skjød har været,
Da Nattens grumme Løve
Mig Freden vilde røve.
4 Du sagde: sov, Barnlille,
Trods dem, dig skade ville,
Lad Hjertet ikke grue,
Min Sol du vist skal skue!
5 Du holdt, hvad du tilsagde:
I Fred, som jeg mig lagde,
Kan jeg igjen fremtræde,
Ved Dagens Lys mig glæde.
6 Du vil et Offer have,
Her bringer jeg min Gave:
Min Bøn med Sang og Psalter
Jeg lægger paa dit Alter.
7 Du Gaven ei foragter,
Thi Hjertet du betragter,
Og ved, at jeg i Live
Ei bedre har at give.
8 Saa ville du fuldende
Dit Værk, og Engle sende,
Som mig idag mod Fare
Kan skjærme og bevare!
9 Min Gjerning hjælp at drive,
Din Aand lad hos mig blive!
Begyndelse og Ende
Du til det Bedste vende!
10 Fri mig fra Nød og Jammer!
Bo i mit Hjertes Kammer!
Dit Ord min Sjæl lad nære,
Til jeg indgaar i Ære!
Source: Psalmebog, udgiven af Synoden for den norske evangelisk-lutherske Kirke i Amerika (2nd ed.) #468