Vær trøstig, Zion, Jesu Brud

1 Vær trøstig, Zion, Jesu Brud,
Nok har du grædt og grundet!
O gjør dig rede, se herud,
Dit Lys er nu oprundet,
Og Herrens store Herlighed,
Din Jesus, er nu kommen ned,
Nu har du Naade fundet.

2 Vanvittighedens Mulm og Mørk'
Er stort paa Jorderige,
Folk gaa som i en taaget Ørk,
Veed lidt af Gud at sige.
Men Jesus, Verdens Lys, er se't,
Som i vort Kjød sig haver ted,
Thi skal al Mørkhed vige.

3 Han skal for dem, der nu i Slum
Og Sjæleblindhed vanke,
Ved Glædens Evangelium
Oplyse Sind og Tanke,
Saa Hedninger skal eftertraa
Udi dit store Lys at gaa,
Og salig Trøst at sanke.

4 Luk Øine op, giv nøie Agt,
Hvor hedninger de komme
Til Herrens store Naade-Pagt
Blandt andre mange Fromme;
Som Sønner og som Døtre de
Sjal Abgang faa til Gud at se,
O dybe Herrens Domme!

5 Da skal dit Hjerte flyde ud
I store Glæde-Strømme,
Naar du skal se en kristen Brud
Af hedensk Herredømme,
Der skal med Guld og Røgelse
For Jesus Kristus frem sig te,
Hans Manddom at berømme.

6 O Jesus, du, som Manddom tag,
Hjælp os at se og kjende,
At du os skrev i Livsens Bog,
Og giv, vi kunde vende
Vort Guld og Gods, vor Sind og Sjæl
Til alt det, dig behager vel,
Indtil vor sidste Ende!

Source: Salmebog for Lutherske Kristne i Amerika #194