1 Jeg arme Synder træde maa
Med høitbedrøvet Hjerte
Til Naadens Dør, at banke paa
Og klage der med Smerte:
At jeg med Synd
Og Ondskabs Dynd
Fra Top til Fodesaale
Har smitter mig,
Saa du hos dig,
O Gud, mig ei kan taale.
2 De Synder er foruden Tal,
Som jeg med Sorg nu finder,
Og mig med bitter Hjertekval
I Hu og Tanke rinder.
Din Søn det alt
Vel har betalt,
Der Ynk hans Hjerte rørte;
Men jeg har ei
Søgt ad den Vei,
Som hen til hannem førte.
3 Min Utaknemlighed er stor,
Det dølges ingenlunde,
Jeg kun med blotte Læbers Ord
Og ei af Hjertens Grunde
Din Trofasthed,
Din Kjærlighed,
Din rige Naades Gaver,
Som jeg af dig
Fik rundelig,
Paaskjønt og priset haver.
4 Du haver med Langmodighed
Min Bod og Bedring ventet,
Du har en Faders Hjerte ted,
Til Hevnen mig ei hentet;
Din store Flid
Fra Nød og Strid
Mig ofte har udrevet;
Din Hjælpehaand
Har Fiendens Baand
Saa ofte fra mig drevet.
5 Naar jeg tillukte Hjertets Dør,
Du da med Ordets Hammer
Tidt banked paa og sagde: Hør!
Din Ven staar for dit Kammer;
Din Brudgom du
Lad op for nu!
Du Haanden tidt udrakte,
Og rørte mig
Hel haardelig,
Sligt burde jeg vel agte.
6 Men jeg for dig opkukte ei,
Hvor sterkt du vilde banke,
Og ud om Ørets lukte Vei
Lod jeg din Tale vanke.
Hjemføgelsen,
O store Ven,
Mig ei til dig omvendte,
Men jeg fra dig
Haardnakkelig
Fluks frem i Synden rendte.
7 Nu kunde du med Billighed
Forkorte mine Dage,
Og støde mig med Vrede ned
Til bitter Helveds Plage,
Skam burde mig,
Som skammelig
Lod Synen Hjertet krænke,
Dog giver du
Mig Tid endnu
Mit Bedste at betænke.
8 Naar Hjertet dette grunder paa,
Samvittigheden minder,
Jeg snart vil fra mig selver gaa,
Min Styrke da forsvinder.
Hvad Helved er,
Hvad Helveds Hær
Af Pine, Nød og Plage
I Evighed
At skjænke veed,
Jeg billig burde smage.
9 Men du, al Godheds Kildervæld,
Give Naadens Lædskedraaber!
Her finder du en tørstig Sjæl,
Som trænger, beder, raaber:
O Naadesol! Jeg for din Stol
Og høie Himmelthrone
Nedkaster mig
I Stov for dig
Med Angers Græde-Tone.
10 I Brystet er der jo paa dig
En Naddens Springekilde,
O milde Jesu! den du mig
I Døden aabne vilde;
Af den mon Fred, Trøst Rolighed
Til Sjælene udflyde,
Lad mig det her,
Og Æere der
Hos dig omsider nyde!
Text Information | |
---|---|
First Line: | Jeg arme Synder træde maa |
Language: | Norwegian |
Publication Date: | 1893 |
Topic: | Ved Skriftemaal; By Confession; Omvendelsen(2 more...) |
Notes: | Som: Mit Haab og Trøst og al Tillid; Eiler: Af Adams Fald |